Notater
Match 1 til 100 fra 1,742
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1 | Randers Amtsavis 8 August 2015: Jens Christian Legarth skabte Ring Djursland. Men banen blev stifterens skæbne, da han døde ved en ulykke under et løb i regnvejr. Den sidste weekend i juli 1967 blev der sat et forfærdeligt punktum for det første kapitel i Ring Djurslands historie. Som initiativtager og ejer af den dengang blot to år gamle bane i Pederstrup havde Jens Christian Legarth samlet et imponerende felt til et stort løb. Men løbet endte tragisk, da en løbsk racerbil ramte flere baneofficials. En af dem var den blot 26-årige Jens Christian Legarth, der blev slæbt under bilen. Han døde på stedet. Historien om Ring Djursland opridses af forfatter Morten Alstrup i en bog om banen. Den fortæller, at Jens Christian Legarth fra godset Søholm i Kolindsund i første halvdel af tresserne var én af Danmarks bedste racerkørere. Men en alvorlig ulykke i Ungarn ham til at stoppe karrieren bag rattet, og han gik i stedet i gang med en tilværelse som banebygger. Allerede som racerkører havde Jens Christian Legarth arrangeret jordbaneløb ved Søholm. Idéen var at lave en asfaltbane i Kolindsund, men den plan mødte lokal modstand. Derfor var han interesseret, da en mekaniker pegede på muligheden for at erhverve et stykke jord i Pederstrup. Den initiativrige motorsportsentusiast lejede området med forkøbsret. Derefter gjaldt det udformningen af banen, som Jens Christian Legarth hurtigt klarede ved at køre rundt i kornmarken med en personbil. Der blev lavet hjulspor og markeringer, og derefter kunne entreprenørmaskinerne gå i gang. Det blev til en 800 meter lang bane, som 29. august 1965 slog dørene op til det første løb. Der var en del kritik af banen, og mange af de gode råd tog Jens Christian Legarth med i den videre udvikling af Ring Djursland. Allerede tidligt i 1966 tog en udvidelse form, og den indebar blandt andet fjernelse af 10.000 ton jord. I april 1966 var der åbningsløb på den udvidede bane, der også havde fået en tribune med mulighed for at se de to langsider, I 1967 fortsatte Jens Christian Legarth med at arrangere løb. Han havde ikke mindst en ambition om at præsentere Formel 3-biler, som ikke var hverdagskost i Danmark. Det lykkedes at nå det mål ved at samle et stærkt felt. I weekenden 29.-30. juli 1967 sluttede Jens Christians liv ved ulykken på Ring Djursland. Jens Christian Legarth stod tæt ved banen, da ulykken skete i et massivt regnvejr. Baneejeren stod med et blåt flag for at signalere til en kører, at han ville blive overhalet. Yderligere fem personer kom alvorligt til skade ved den hidtil værste ulykke i dansk motorsport. Det var blandt andre Jens Christian Legarths hustru, Annie. Interessen for motorsport nåede Jens Christian Legarth at give videre til sønnerne, Mike og Pierre. Begge har kørt motorløb. | Vester Bebensee Legarth, Jens Christian (I3964)
|
| 2 | Den lille pige døde af difteritis. Da det blev opdaget hvad hun fejlede, så blev min farfar Hans Skov (1893-1954) og hans storesøster Mette Skov (1889-1967) anbragt på nabogården Rodbjerggård (familie til Johanne Skov (1831-1903)), fordi det var meget smitsom. Friis fortalte at man til den lille piges begravelse var så angste pga. smittefaren, at alle i følget stod i vindsiden ude på gravstedet. Mine oldeforældre var knust over tabet af den lille datter. Min oldemor Maren Skov (f. Legardt) gik til sin død med et lille halssmykke der kunne åbnes. I det ene "kammer" sad et billede af Dorthea Maria og i det andet "kammer" en lok af hendes hår. Vi har stadig dette smykke med indhold. Hans Skov. | Skov, Dorthea Maria (I807)
|
| 3 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1701)
|
| 4 | " - - - velærværdige og højlærde hr. Jens Dons, sognepræst for Brabrand og Kasted menigheder og velædle og ? jomfrue Cicilia Jørgensdatter Westergaard - - -" | Familie: Jens Hansen Dons / Cecilie Jørgensdatter Westergaard (F1307)
|
| 5 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I3844)
|
| 6 | "Jensen" ifølge Anna Margrethe's fødsel. Kirkebog Bøstrup sogn, opslag 43. | Brask Jensen, Jens (I546)
|
| 7 | "Kildebjerget" Sanatorievej 1 7140 Stouby. I 1926 købte forstander Søren Magelund fra Vorbasse Børnehjem bygningerne og indrettede et privat børnehjem til ca. 20 drenge i alderen fire til fjorten år. I 1949 forlod Magelund Kildebjerget, da han ikke længere kunne overkomme arbejdet på grund af alder og sygdom. Søren Magelund har skrevet artiklen "Børnehjemmet "Kildebjerget", Stouby ved Vejle Fjord" der findes i bogen: Danske Opdragelseshjem i Billeder og Tekst. . | Nielsen Magelund, Søren (I725)
|
| 8 | "Langholtgaard", Seest. Han var i 32 år, fra 1913-45 formand for Kolding Andelsmejeri og blev i 1944 af Kolding Herreds Landbrugsforening udnævnt til dette års Æresbonde. De flyttede til Kolding i 1947. | Thomsen, Michael (I181)
|
| 9 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Nulevende / Nulevende (F1583)
|
| 10 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I3843)
|
| 11 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I3847)
|
| 12 | (kaldet Guldmand, og han var morbror til hende) | Pedersen Guldmand, Christian (I1205)
|
| 13 | (KB - 1829 Kvong, opslag 49) Folketællinger Kvong 1787 og 1801 | Christensen, Jørgen (I2562)
|
| 14 | (KB 1774-1815 Kvong-Lyne, opslag 144) Folketælling Kvong 1801 | Hansdatter, Johanne (I2798)
|
| 15 | (KB 1826-1836 Lindknud, opslag 3) | Christensen, Jens (I2875)
|
| 16 | (KB 1830-1843 Gjesten, opslag 16) | Erichsen Feldschou, Peder (I2889)
|
| 17 | (KB 1830-1846 Kvong, opslag 93) Folketællinger Kvong 1787 og 1801 | Pedersdatter, Maren (I2563)
|
| 18 | (KB 1836-1855 Lindknud, opslag 2) | Hansen, Hans Christian (I2885)
|
| 19 | (KB 1851-1869 Brørup, opslag 55) | Jensen, Else Marie (I2881)
|
| 20 | (KB 1857-1876 Vorbasse, opslag 16) | Eriksen Feldschou, Peder (I2890)
|
| 21 | (KB 1857-1876 Vorbasse, opslag 163) | Erichsen Feldschou, Peder (I2889)
|
| 22 | (KB 1857-1876 Vorbasse, opslag 85) Claudiane Hansen er opkaldt efter sin mormor. | Hansen, Claudiane (I2896)
|
| 23 | (KB 1857-1876 Vorbasse, opslag 93) Jacobine Augustine Cathrine Hansen er opkaldt efter sin farmor, der i kirkebøgerne af og til hedder Augustine i stedet for Augusta, som hun er døbt. | Hansen, Jacobine Augustine Cathrine (I2897)
|
| 24 | (KB 1857-1878 Vorbasse, opslag 155) | Familie: Hans Christian Hansen / Lene Henriksen (F1060)
|
| 25 | (KB 1876-1891 Vorbasse, opslag 11) | Jensen Terp, Jens Peder (I2894)
|
| 26 | (KB 1876-1891 Vorbasse, opslag 3) Henrik Hansen er opkaldt efter sin morfar. | Hansen, Henrik (I2898)
|
| 27 | (KB 1876-1891 Vorbasse, opslag 35) | Madsen, Juliane Marie (I2879)
|
| 28 | (KB 1876-1891 Vorbasse,opslag 71) | Feldskov, Ane Magdalene (I2893)
|
| 29 | (KB 1892-1904 Vorbasse, opslag 302 | Nielsdatter, Grethe (I2777)
|
| 30 | (KB 1916-1927 Vorbasse, opslag 232) | Familie: Christen Madsen Christensen / Karen Kirstine Hansen (F1059)
|
| 31 | (KB 1916-1927 Vorbasse, opslag 247) | Hansen, Hans Christian (I2885)
|
| 32 | (KB 1938-948 Vorbasse, opslag 260) | Madsen Christensen, Christen (I2878)
|
| 33 | (Kilde: FT Vorbasse 1801, Horsbøl s 5: Baldersbækgaard) (I Kirkebogen står der Jep Salmonsen) | Salomonsen, Jeppe (I2873)
|
| 34 | (Kilde: Gravstensarkivet: Vorbasse Kirkegård, Foto 607) | Jensen Terp, Jens Peder (I2894)
|
| 35 | (Kilde: Gravstensarkivet: Vorbasse Kirkegård, Foto 607) | Feldskov, Ane Magdalene (I2893)
|
| 36 | 11 November 1950 bisættelse i Krematoriet i Kolding. Urnen nedsat på Bække Kirkegaard 18 November 1950. | Nielsen Legardt, Jørgen (I210)
|
| 37 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1154)
|
| 38 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1151)
|
| 39 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1150)
|
| 40 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I1152)
|
| 41 | 17 børn hvoraf 3 blev voksne | Hansdatter, Birthe (I231)
|
| 42 | 1858-1859 var han elev på Uldum Højskole. 1859-1861 lærte han Landvæsen på "Liselund", en avlsgaard under Herregaarden Aunsbjerg et par mil syd for Viborg. | Simonsen, Jens (I224)
|
| 43 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I3986)
|
| 44 | 20 Juni 1913 navneforandring til Carl Christian Skeltved. | Nielsen, Carl Christian (I5018)
|
| 45 | 20 Juni 1913 navneforandring til Elise Marie Skeltved. | Nielsen, Elise Marie (I5037)
|
| 46 | 20 Juni 1913 navneforandring til Theodor Johannes Skeltved. | Nielsen, Theodor Johannes (I5035)
|
| 47 | 3 sønner faldt i krigen 1915. | Familie: Johannes Christianus Nielsen / Anna Elisabeth Ahrndt (F749)
|
| 48 | 7 børn | Jepsen, Jens (I259)
|
| 49 | 7.Dom 16 p Trin (7.(okt) Dom (søndag 16.) p (efter) Trinitatis. Publiserede Hans Simonsens unge datters hjemmedaab i Orte Kirke som var kaldet Bertha. Bemærk at pigen blev døbt Birthe, men efter publiceringen i kirken står der i kirkebogen Bertha. Den slags uoverensstemmelser ses jævnligt. Poul Ebbekær. | Hansdatter, Birthe (I231)
|
| 50 | Kristian Thomsen, 29.4.1874-17.12.1918, ingeniør, kulturtekniker. Født i Hjarup ved Kolding, død i Viborg, begravet sst. T. blev student 1892 fra Schneekloths skole, cand.phil. n.å. og 1899 cand.polyt. i ingeniørfaget. Efter eksamen blev han, der allerede i studietiden havde arbejdet for Det danske hedeselskab ansat ved dets kontor i Århus. 1904 blev han ledende ingeniør ved selskabets kulturtekniske afdeling, til 1907 i Århus og derefter i Viborg. I denne stilling, som han beklædte til sin død, udførte T. et meget betydeligt arbejde, og han fik hurtigt en position som landets første autoritet på kulturteknikkens område og som en overlegen kender af den danske vandløbslovgivnings anvendelse på praktiske forhold. Det er T.s fortjeneste at have sat arbejdet på at muliggøre vandlidende arealers kultivering i system og at iværksætte dette ved egentlige vandstands-reguleringer. Blandt de store arbejder T. gennemførte kan nævnes reguleringen i Skalsådalen hvor tusinder af lodsejere så vidt muligt skulle bringes til enighed ? en opgave der i særlig grad kaldte på T.s vindende personlige egenskaber -samt Nørreåens regulering og de store dampmarskvandingsanlæg ved Ribe. 1909?15 var T. teknisk medhjælper for kommissionen vedrørende Ribe dige, og 1910?15 ledende ingeniør ved udførelsen heraf. Derudover iværksattes en række andre arbejder, fx digeanlæggene ved Overgård enge og et stort antal åreguleringsforetagender, dræningsanlæg og tørlægningsarbejder. 1909 blev han medlem af den af ministeriet for offentlige arbejder i april s.å. nedsatte kommission til undersøgelse af forskellige spørgsmål vedrørende Gudenå, bl.a. muligheden for nedlæggelse af trækvejen. Man overvejede muligheden for at udnytte Gudenåens vandkraft til fremstilling af elektricitet og at se bort fra åens anvendelse til sejlads og vanding, og et af T. allerede 1905 udarbejdet projekt til et Gudenå kraftværk fik nu interesse. Sammen med S. A. Faber udarbejdede T. et projekt til kanal og kraftanlæg ved Gudenå der forelå i aug. 1910. I sin betænkning (febr. 1911) tilråder kommissionen ikke staten at gennemført projektet, men tilråder en velvillig indstilling over for private eller kommuner der ville realisere det. Da et forsøg på at skabe kommunal interesse ikke førte til noget søgte et privat konsortium med T. og Faber som medlemmer 1914 koncession på udnyttelse af Gudenåens vandkraft, men stødte på betænkeligheder ved at give koncessionen til private. Århus byråd og Viborg amtsråd søgte derefter koncessionen 1918 og fik det private konsortium til at træde tilbage. En særlig lov vedtoges i marts 1918; s.å. stiftedes et andelsselskab Gudenaacentralen bestående af de fire købstæder Århus, Skanderborg, Skive og Ebeltoft samt fire elektricitetsforsyningsselskaber som andelshavere; anlægget fuldførtes jan. 1921. T. oplevede således ikke at se sit store værk fuldført. Foruden Gudenåanlægget projekterede T. flere andre vandkraftanlæg, således Harteanlæggene, Bygholman lægget ved Horsens, anlæggene ved Allinggård, Egebjerg og Storåanlægget ved Holstebro af hvilke nogle først kom til udførelse efter T.s død. Under første verdenskrig bistod T. tillige de militære myndigheder med planlægning af fonifikatoriske anlæg ved hjælp af oversvømmelser. 1914 blev han medlem af det af Det kgl. danske landhusholdningsselskab nedsatte vandudvalg, 1916 af en af ministeriet for offentlige arbejder nedsat kommission til undersøgelse af spørgsmålet om mergelbaner anlagt af staten. Efter T.s død stiftede en kreds af venner 1926 et efter ham opkaldt legat for en polytekniker med kulturteknik som speciale. | Thomsen, Christian (I1044)
|
| 51 | Aagaards Billeder: Thomas Olesen Høi blev født den 27. maj 1845 i Seest, Ribe som søn af gårdmand Ole Høi og hustru Mette Kirstine Thomasdatter Jørgensen. Han blev gift i Seest Kirke den 11. november 1869 med Sophie Severine Bonnesen. Ved folketællingen 1870 er de gårdejere på Hulkegaard i Seest Sogn. | Olesen Høy, Thomas (I4150)
|
| 52 | Aarhus, Sankt Johannes sogn, Herluf Trollesgade 24 | Clausen Jacobsen, Jes (I600)
|
| 53 | Aarhuus Stiftstidende den 20.11.1805 Fraværende Slægt og Venner tilkiendegives, at det behagede Livets og Dødens Herre den 17d.M. at bortkalde til et bedre Liv vor elskte Fader, Uhrmager Søren Buxlund, i en Alder af 84 Aar; som Gud havde benaadet ham i Livet, Velsignede han ham i Døden, thi uden foregaaende Sygdom eller mærkelig Svækkelse endtes hans Liv, som i en blid Søvn. Aarhuus den 20de Nov. 1805 Chr. Mag. Buchtrup Anne Schmidt | Sonniksen Buxlund, Søren (I3600)
|
| 54 | Adjunkt på Herlufsholm, senere præst i Nørre Bjert og sidst Sognepræst i Birkerød. Ugift. | Hansen Thomsen, Ivar (I939)
|
| 55 | Adminstrator af Netherlands American Cemetry. Margraten i Holland. | Olesen Straarup, Johannes Matthias (I1231)
|
| 56 | Adoptivdatter | Hansen, Helene Karoline (I718)
|
| 57 | Adresse: Bor på "Bæklund" i Hejls. | Knude Nielsen, Vagn (I556)
|
| 58 | Af "Lillerøj" Gjesten. | Familie: Jens Martin Nielsen Vejrup / Ane Marie Andreasen (F504)
|
| 59 | Af Andst. | Mortensen, Hans (I2534)
|
| 60 | Af Frøbjerg. | Simonsen, Hans (I250)
|
| 61 | Af Gamst. | Lund, Klaudine Sofie (I3398)
|
| 62 | Af Hejnsvig. | Jensen, Niels (I2532)
|
| 63 | Af Jernvedlund. | Tjellesen, Ane Kirstine (I3286)
|
| 64 | Af Kyed. | Sørensen, Johanne (I3360)
|
| 65 | Af Nedre Moltkenberg. | Pedersen, Jes (I3621)
|
| 66 | Af Ovenskov. | Familie: Christen Olsen / Larssine Andersen (F971)
|
| 67 | Af Skæring. | Familie: Jens Jacobsen / Ellen Hansdatter (F1597)
|
| 68 | Af slægten Emmiksen til Damgaard i Starup | Lydersen Emmiksen, Albrecht (I323)
|
| 69 | Af Vester Nebel | Hansen, Christen (I327)
|
| 70 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I578)
|
| 71 | Afdøde var Kirkeværge for Krogsbølle Kirke. | Hansen, Christian Søren (I2710)
|
| 72 | Aftægtskone, boende hos sin datter Anna Nielsen i Gundstrup, Krogsbølle sogn. | Pedersen, Ane (I1624)
|
| 73 | Aftægtsmand hos husmand og smed Niels Jensen, Klelund. | Jensen, Niels (I2532)
|
| 74 | Aftægtsmand hos sin søn, Peder Larsen. | Bendtsen, Lars (I1665)
|
| 75 | Aftægtsmand hos sønnen Jørgen Iversen Buhl i Harte. | Thulesen Buhl, Iver (I161)
|
| 76 | Aftægtsmand i Grønninghoved. | Petersen Straarup, Erik (I1592)
|
| 77 | Aftægtsmand Thomas Uhres kone Marie af Uhre bar barnet. Faddere: Gaardmand Hans Nielsens kone Elisabeth Mortensen Hansen af Uhre. Gaardmand Hans Nielsen af Uhre. Ungkarl Jens Plauborg Pedersen af Krarup. Ungkarl Jens Nielsen af Bre*lev. | Thomsen Uhre, Marie Elisabeth (I739)
|
| 78 | Agathe og Frederich havde 12 børn, herunder Niels. Agathe var enke i 45 år, hendes far var meget velhavende. | Familie: Frederich Jørgensen Legarth / Agathe Johansdatter Garp (F625)
|
| 79 | Agnes skrev i 1882 på opfordring sin livshistorie: Aaret 1982 Agnes Helen Pedersen Ebbekær, født 26-4-1905 på "Ebbekærgård" i Herringløse, en landsby beliggende mellem Roskilde og København. Navnet Ebbekær købte vi i året 1938 og fik navnet beskyttet, så ingen andre udenfor familien kunne tilegne sig det. Jeg har ligesom min søster Anna haft en dejlig barndom og ungdom. Vi var syv søskende, men mistede som omtalt vores kære søster Mary i 1937. Da jeg var 18 år, kom jeg for første gang ud at tjene, som det dengang hed, under en dygtig husmoders vejledning, og havde flere huslige pladser, bl.andet som jomfru-kokkepige i 3½ år på Herregården "Snedinge" ved Skælskør, men måtte skifte med min yngre søster Frida, da een af os skulde være hjemme og hjælpe til i barndomshjemmet. Senere var jeg i fabriksmissionen i København i tre år, men min egentlige livsgerning fik jeg i året 1938 på Fredehjemmet "Østergård" i Karleby ved Kirke Hyllinge, hvor jeg var i 35 år afbrudt af to perioder, hvor min søster Frida og jeg afløste hinanden ved at hjælpe vores forældre, da de trængte til hjælp, sidst vores kære mor, som i flere år var bundet til en rullestol på grund af leddegigt. "Østergård" var et hjem for evnesvage piger, en dejlig og rig gerning har jeg haft der, som jeg mindes med glæde og med tak ser tilbage på. I året 1972 blev jeg pensioneret og flyttede til Roskilde, hvor jeg nu bor og har en dejlig lejlighed Jeg er rask og nyder mit otium sammen med familie og venner. Jeg synes, pensionisttiden er en rig tid, en forberedelsestid til engang at nå målet, at samles med alle dem, der gik forud, hos Gud derhjemme i sin himmel. Agnes | Pedersen, Agnes Helen (I465)
|
| 80 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I3565)
|
| 81 | Aksel bestyrede flere gårde for sin broder Frederik men endte med at eje Skiffard Pynt (Kolindsund, hvor en stor del af Legarth-familien havde købt jord og gårde i det afvandede område) | Johansen Legarth, Aksel (I4002)
|
| 82 | Albert udlagt barnefader til Kristine Marie Andersen. | Familie: Albert Ferdinand Christensen / Kirsten Marie Andersen (F1117)
|
| 83 | Albrecht Lydersen til Damsgaard, levede 1511, gift med Ingeborg Clausdatter Dyre, der levede som enke 1525 | Lydersen Emmiksen, Albrecht (I323)
|
| 84 | Alfred boede ved giftemålet ved Gettrup, Refs Herred og Karoline på Fovslet Mark. | Familie: Alfred Pedersen / Karoline Marie Christlund (F736)
|
| 85 | Alfred Pedersen var Møller. | Pedersen, Alfred (I2015)
|
| 86 | Allegade 25, Kolding | Petersen Malle, Anne Marie (I4034)
|
| 87 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I4197)
|
| 88 | Amtsrådsmedlem og Ridder af Dannebrog. | Nielsen Degn, Søren (I3002)
|
| 89 | Anders Hansen Kaarsberg havde en vinhandel på hjørnet af Købmagergade og Løvstræde.En voldsom brand hærgede i 1728 København. Familien mistede alt, men fik husly i et lille hus på Christianshavn. Et par år efter branden fik Anders Hansen Kaarsberg forretning igen på Peder Hvidtfeldts Stræde | Hansen Kaarsberg, Anders (I3670)
|
| 90 | Anders Legardt døde hos sin broder og svigerinde på Bække Møllegaard i sin fødeby. | Nielsen Legardt, Anders (I175)
|
| 91 | Anders Simonsen skriver i sin dagbog tirsdag d. 28 Juli 1974 om sin broders død: "Fik brev med posten om min Broders død, der var foregaaet fredag morgen d. 24 Juli efter 3 maaneders sygeleje. De sidste 2 dage ingen uro og smerte. Rolig og blid død." | Simonsen, Christen (I228)
|
| 92 | Anders Straarup overtog sin fødegaard i Hjarup i 1910 | Simonsen Straarup, Anders (I182)
|
| 93 | Anders var i en årrække medlem af Kolding Andelsslagteri's Bestyrelse. | Simonsen Straarup, Anders (I24)
|
| 94 | Andreas Kaarsberg & Co anlagde i 1778 en tobaksfabrik i Århus. Den beskæftigede i 1781 en mester, 3 svende, 8 lærlinge og 64 andre arbejdere, da 5 spindeborde, 3 skærekister og en snustobaksmølle og skæreværk var i gang. Årligt forarbejdedes 150.000 pund tobaksblade, der skaffedes fra Holland, Ukraine, Stettin og danske pladser. Produktionen blev væsentligst afsat i Jylland, og lidt gik dog til Norge og Sjælland. Denne forholdsvis store virksomhed gik dog noget tilbage, sikkert på grund af konkurrence. Ikke mindre end 28 tønder land var i 1780 beplantet med tobak, der "var liden, men fandt Bifald." Andreas Peter Kaarsberg var også aktionær og direktør i Aarhuus Westindiske Handels Selskab, som blev dannet i 1782. Forretningen mistede dog sit grundlag, da den nordamerikanske frihedskrig sluttede, og det var medvirkende til, at han gik fallit ca. 1793. Ved FT 1787 var adressen Mindegade og ved FT 1801 var den Mindet. | Kaarsberg, Andreas Peter (I3595)
|
| 95 | Andreas Peter Kaarsberg fik borgerskab som købmand 19.8.1776, og var eligeret borger 1794 - 1803. Foruden købmand var han også vinhandler i Århus. Endvidere var han meget interesseret i tobaksdyrkning og tobaksfabrikation, og i nogle år omkring 1780 havde han sammen med andre en stor produktion af tobak. Fra: Aarhus gennem tiderne bind 2. Nyt Nordisk Forlag 1940. | Kaarsberg, Andreas Peter (I3595)
|
| 96 | Ane Cathrine døde i barsels sengen. Blev begravet samme dag som datteren blev døbt. | Knudsdatter, Ane Cathrine (I3791)
|
| 97 | Ane Marie Nielsdatter får i 1800 et barn født uden for ægteskab. Den udlagte barnefader hedder Christen Sørensen. Barnet: Rasmus Christensen bor sammen med moderen hos hendes forældre Niels Henrichsen og Elisabeth Jensdatter i Søllingdal ved folketællingen i 1801. | Nielsdatter, Ane Marie (I2800)
|
| 98 | Ane Marie var fra Glibstrupgaard, som Frederich således giftede sig til. | Familie: Frederich Jørgensen Legarth / Ane Marie Petersdatter (F626)
|
| 99 | Ane opholdt sig hos sin fader i Kirkendrup. | Familie: Rasmus Sørensen / Ane Cathrine Knudsdatter (F1385)
|
| 100 | Ane var stuepige på Bregentved, Haslev sogn og Carl var Gartner. | Familie: Carl Frederik Vilhelm / Ane Marie Jakobine Nielsen (F842)
|