Agathe til Jens - Skødebjerg 12 Januar 1876
Afskrevet af Poul Ebbekær, Haslev.



Tilbage til Amerika Brevene.

Skødeberg d. 12 Januar 1876

AS


Kjære dyrebare Ven!

Efter at jeg nu har læst Dit Brev for femte Gang vil jeg prøve paa at gjøre Gjængjæld, hvilket slet ikke er saa let synes jeg, men det kommer vel naar jeg rigtig faaer begyndt. Dit kjære Brev modtog jeg i gaar den 11te ovre i Askov, hvor Else Kathrine havde det med, jeg maatte rigtignok ikke faa det, medmindre jeg lovede at hun maatte se det, da hun ingen havde set endnu af Dine Breve, og der var andre gode Bekjentere der stemte i mod, og var paa hendes parti, jeg fik den da enderlig uden at give nogen Løfte, og fik den læst inden Foredraget begyndte men der kom Bemærkninger og Spørgsmaal fra alle Kanter saa jeg fattede ikke nær sammenhængen dog kunde jeg mindes noget under Mødet, som jeg ikke rigtig vidste om skulde tages som et Billede, eller om det var Virkelighed, jeg huskede at der stod ”Patent,” det første jeg
var kommen Hjem maatte jeg have det Grunderigere læst, og forstod da nok at det skulde tages som det stod, jeg blev naturligvis Nysgjærrig op til begge Ører, men hvad kunde det hjælpe jeg kunde jo ikke løbe hen til Dig og plage Dig for at faa det at vide for ellers havde jeg gjort det, og jeg vil da heller ikke plage Dig i dette Brev for at Du skal sige mig hvad det er, nu ved jeg har faaet mig bedre betænkt, for naar jeg ikke veed det fortæller jeg det da heller ingen til, for Du maa vide at glædelige Nyheder har jeg langt værre ved at tie, som sørgelige. Det vilde rigtig glæde mig om Dit ønske gik i Opfyldelse, og det paa mere end en Maade, det forekommer mig at det er et slags Maskinneri Du spekulerer i, (det er næsten en halv Riim) men jeg kan næsten heller ikke forstaa kand en Dansker opfinde noget i Amerika i opfindsomhedens Land, men det forstaaer sig det var jo da en Dansker der fandt selve Landet, saa kan vel og en Dansker finde paa noget nyt i Landet . Kun vilde jeg gjerne vide om dette har nogen Indflydelse paa Din Hjemrejse, Du melder ikke, noget om naar Du troer det bliver
men det bliver vel da i Foraaret, Du vil maaske svare mig at jeg ikke skal vente Dig inden jeg ser Dig saa bliver jeg ikke saa let skuffet og sandt er det, men af en anden Grund vilde jeg dog gjerne vide det, Du ved nemlig at vores Forvalter rejste sidste November og vi fik ingen i hans Sted, og har saa ingen andre end Avlskarlen som vi og havde sidste Aar, det er en stille og tro Karl, men er ikke paa sin Plads som Bestyrer det kan jo vel gaa i Vinter, men til Sommer ynder jeg det ikke, han skal tilmed 6 Uger til Mynstring, og saa kan Du nok forstaae at skulde der være Tanker om at Du ikke kom maatte vi have en lejet, hvilket er en let Sag nu da der er flere paa Højskolen i Vinter som jeg er temmelig vis paa vi kunde faa, Christian Smidt fra Gjesten, som Du var sammen med paa Askov har budt sig til, men fik Afslag paa Grund af at vi vilde hellere have en fra Amerika, hvis denne ene nu skulde udeblive saa var vi jo narret, endnu er alting rolig men det kan jo snart komme paa og saa vilde jeg gjerne vide hvad jeg skulde raade til
Jeg har nok helt glemt at takke Dig for Dit kjærlige Brev, men Du ved nok Meningen er der, Du har nok ikke syntes om Førstedelen at mit forrige Brev hvilket da heller ikke var saa underlig naar jeg rigtig betænkte det, jeg har nu altid havt en vis Respekt for at være alt for Dydig i sine Breve da jeg ved man har Tilbøjelighed dertil, og jeg er nok da kommet for langt til den anden Side, hvilket ikke er bedre, desuden kunde jeg nok have endel til mit Forsvar at fremføre, men som jeg ikke vil fylde Brevet med, men vil derimod for mit vedkommende slaa en streg over alle Misforstaaelser og saa skrive mig Dine kjærlige Formaninger bag Øret, thi Du har ret naar Du skriver at de stærkeste Vaaben jeg har i Eje er Kjærlighedens, og jeg har saa tit erfaret at naar jeg har brugt andre netop mod dem jeg elsker højest, da er det faldet tilbage paa mig selv, saa jeg har enderlig fortrudt det, men saadan er det vil her i Verden vi skal have noget kæmpe med, jeg troer mere med os selv, end med andre

Her slutter brevet, så noget er formodentlig gået tabt.