Agathe til Jens - Ravnholt 17 September 1875
Afskrevet af Poul Ebbekær, Haslev.



Tilbage til Amerika Brevene.

Ravnholdt den 17 Sebr 1875

Min kjæreste Ven!

Det vil maaske forundre Dig at Du saa hastig modtager Brev fra mig, det har nu og sine egne Grunde, som Du straks skal faa at høre, blot Du nu ikke vil synes sært derom, det er nemlig at jeg har besluttet snart selv at kjøbe mig en Ring, paa grund af at det alt er i Folkemunde med os to, Fader kom hjem i gaar fra Skødeberg, da fortalte han at ude paa Bekke Marked (den 14 S havde Folketingsmand Termansen Kone sagt til Fader, ” hvem af Dine Døttre er det der er forlovet” saa havde han svaret ”er der nogen det, saa er det Agathe,” hvor er det han er” spurgte hun, ”det er i Amerika” svarede Fader og saa fremdeles lød Samtalen, jeg blev rigtignok vred paa Fader fordi han havde tilstaaet det, men det (re?)gnede han ikke noget(?) og sagde at (jeg?) maatte godt give ham Skyl(den?) naar jeg skrev til Dig, for(?) naar(?) det først var saadan, saa vilde(?) han ikke staa og lyve om det, jeg kan nu ikke
forstaa hv(?) hun(?) har hørt det fra hun gik ? derfra og til Tejlgaard til (?), og har sagtens ikke der forglemt(?) at berette det. Nu kan Du ? forstaa kjære Jens at det er noget(?) ubehagelig for mig, for eftertiden, naar jeg kommer til en god Ven over en anden og de saa spørger om det er saa, saa hverken kan eller vil jeg lyve derom, og saa er det det redeligste naar man har Ringen paa, I dag otte Dage den 24 Sebr. skal jeg til Bryllup (Else og Marius skal da staa blank) og der træffer jeg jo sammen med saa mang deriblandt Skrøders, (dem har hun da vist heller ikke forglemt at meddele det), og saa haaber jeg nu Du kan forstaae den Knibe jeg er i, og derfor vil jeg bede Dig ikke at tage det fortrydelig op fordi jeg skrev det i sidste Brev, blot nu dette Brev kunde komme til Dig før Du har kjøbt en Ring til mig, for nu har jeg saa isi(nde?) at kjøbe en med det første til mig selv, det er jo rigtign(ok) ikke saa rart at vi ikke (ta)er dem paa paa en D(ag), men det har
jo da mind(re) at(?) sige med Ringen den er jo da ? et Billede paa Troskab og (Kjæ?)rlighed der har ingen E(nde?) det(?) har mere at sige med V(irkel?)igheden at den kan blive det m(ed?) Guds Hjælp sker det nok, ja kjære Jens det kan vi nok have behov at bede om at vi aldrig skal fortryde det Skridt vi nu har gjordt, man skulde næsten forundre sig over, at Pennen(?) har drevet det saa vidt, men det er maaske for at vise os at det er ikke os, men ham som forstaaer saa godt at lægge sin Velsignelse i det allermindste der har bunden os sammen for aldrig at skilles, ja det er mit Haab at ham som har ført os hjærtelig sammen vil og føre os Legemlig sammen, naar det er os mest tjenlig, han vil da nok selv aabne en Udvej naar hans Time kommer, jeg ved jo nok hvad jeg selv ønsker i den Retning, men jeg tør ikke raade Dig noget, jeg tør kun bede derom at det maaske som er best. Jeg drømte om Dig i Nat, men det er jo ikke noget Nyt, men derimod noget gammelt. Du faaer ingen lang (Br)ev denne gang, det gaaer mig ellers (gjerne?) saadan at naar Brevet er bo(?) kommer jeg i Tanker om saa ? som jeg slet ikke fik skrevet, for(?) det meste er det
rigtignok som ? næsten ikke er til at skrive om(?) det(?) er Hjærtesproget om vor Lykkelige(?) Kjærlighed som saa tit kommer op ? ved min daglige Sydsel, men ? maa gjemmes til bedre Tider. Hvordan har Du det ellers er Du altid rask er det bleven bedre med Dine Øjne som da Du var hjemme. Nu kom Kjerstine lige ind ad Døren og vil have mig med over til Kresten Søholdts, han er til Mønstring i denne Tid, saa er hun ene hjemme, derfor maa jeg fatte mig i korthed, Du maa nu gjengjælde mig snart med Brev, de kommer ikke saalæt for tit, nu antager jeg saa Du selv kjøber Dig en Ring, jeg vil kun have Dit Navn og Aarstal i mit, da jeg ikke ved hvad Dato det skulde være. Min kjære Jens jeg kan ikke sige Dig saa lykkelig jeg stundom føler mig, jeg vil ønske Du føler det samme. Jeg skal hilse Dig kjærlig fra Fader, Moder og Søster Kjerstine de sidder og drikke Kaffe, jeg maa ind at have en Kop. Saa vil jeg nu slutte med den lille Sang Altid fredig naar Du gaaer, Veje (Gud) tør kjende” osv. den kjænd(er) Du (?) vist nok

Din(?) altid hengivne Agathe

Lodret: Skriv mig lidt mere udførlig om hvordan Du har det til daglig Brug