Agathe til Jens - Skødebjerg 30 December 1875
Afskrevet af Poul Ebbekær, Haslev.



Tilbage til Amerika Brevene.

Skødeberg den 30 Dcbr. 1875

AS


Kjære bedste Ven!

Dit kjære og længe ventede Brev modtog jeg igaar den 29de, saadan begyndte Du paa Dit Brev, og jeg synes det passer ganske godt for mig ogsaa, da jeg har ventet hver Dag i denne Juletid, ja jeg var allerede saa vidt at jeg ventede Dig selv da jeg hørte de heller ikke havde faaet brev i Hjarup. Den kom ligefult i rette Tid, da jeg var ene hjemme og ikke rask, selvfølgelig ikke i aller best Humør, og Du skal da have saa mange Tak for det, det glædede mig at se at Du er i besiddelse af det rette Mod, der kan trodse enhver Modgang i hvad Art den end er af, jeg tænkte ved mig selv da jeg havde læst det, mon det er ikke ham der bliver mig overlegen, som han i sin Tid skyldte mig for at være. Dernæst blev jeg næsten bange for mig selv for jeg syntes ingen saadan store Brydninger jeg nogensinde har mærket til hos mig selv, det vil sige jeg synes aldrig det har staaet for mig at min Fortid var forspildt
det kan jo nok baade gaa op og ned men ikke i saa høj Grad hos mig, men saa trøstede jeg mig ved at ethvert Menneske har det jo ikke ligedan, men jeg kænkte saa og paa at her fik jeg atter et nyt Bevis paa min kort synethed og paa Guds Godhed, for havde Du nu været som Du var da jeg kjendte Dig, saa var jeg rigtignok bleven narret, for det var aldrig faldet mig ind andet end Du var et Guds Barn og at Dig kunde jeg blive stødtet ved i min egen Svaghed, men efter Dit eget Udsagn forholdt det sig ikke saa. Jeg mærkede nok Du var højt oppe i Din Tankegang, og jeg havde og Tro til, da jeg hørte at det var gaaet ned ad Bakke for Dig at det var til Din store jordiske Gavn, at Du derved kom til at elske Dit Fædreland og det Hjem hvor Du er født og opvokset, og blandt det Folk hvorimellem Du har lært Dit Modersmaal og hvor Gud fra først af havde sat dig, at det ej skulde gaa Dig som Hr. Vismer der staaer om i Kæmpevisen at han levede saalænge i Elvehjem at alle gamle Minder gik ham i glemme i det han drak af Elvefruens fortryllende Drik
Men at det egentlig var Din Salighedssag der stod paa spil, det troede jeg ikke, men Gud ske Lov det fik saa lykkelig en Ende, nu kunde Du vist ikke have fundet Dig i at blive i Amerika ret længe?, selv om jeg ikke havde været til eller med andre Ord været Dig ligegyldig. Nu min kjære skal jeg fortælle Dig hvordan jeg har tilbragt Julen Julemorgen blev der kalt paa Marie og mig Kl. 5 vi skulde jo til Hjarup, vi tog det os ikke saa heftig kan jeg tro vi laa og talte til den var 6 talte da om at nu var Kl. først 8te ved Dig, og Du holdt altsaa først dengang Juleaften da vi holdt Julemorgen, det var underlig at tænke sig. Marie og Frisses Maren fra Bække vilde til Randers fra Hjarup af, op at besøge 4 Piger de var sammen med paa Askov forrige Sommer, vi kjørte da 6 i Tallet fra Ravnholdt af, Simon, Kjærstine og Else Kathrine og os tre, Fader syntes ikke saa godt om, at vi havde bestemt den Tur til en Højhelligdag, Simon brød sig ikke
om det, jeg vidste ikke hvad jeg skulde sige til det, men "Kjendsgjærninger ere haardnakkede Krabater," for jeg ved ikke jeg har være paa en Tur der har været saa fuld af smaa Bryderier, som det vilde være for vidløftig her at op skrive, saa jeg maatte give min Fader ret. De har det godt i Hjarup om Eftermiddagen var vi nede at besøge din Søster og Søsterdatter, den er døbt og har faaet Navnet "Ane Magrethe," jeg fandt mig godt tilpas ved at være med Din Familie naar fraregnes Savnet som jeg føler stærkest netop der, jeg kunde ikke sove om Aftenen og tænkte ved hver Lyd, mon det ikke skude være ham der endnu kan komme og holde Juul med os, da de heller ikke her har faaet Brev, men som sædvanlig kun Drøm og Fantasi, mon det nogensinde skulde blive virkelighed? spurgte jeg mig selv, jeg ved ikke hvordan Du har det min Ven, men jeg har det saadan at naar jeg er i Selskab savner jeg Dig mest Tiden gaar bedst for mig i min daglige Dont her paa Skødeberg
AS


Saa har jeg da klogelig holdt mig hjemme siden, jeg kom hertil anden Juledags Aften, Marie kommer først Hjem i morgen, jeg har været lidt syg hver Dag de sidste fjorten Dage, som en Nyhed, i de sidste Dage har det været værre vil det blive ved skal jeg vel snart til en Læge. Jeg havde i gaar lige læst Stykket i Birkedals Husandagt, der er nogle kjønne Stykker til disse Juledage, (den Bog har Du vel ogsaa) da Dit Brev kom, jeg syntes at det er lidt nok jeg kan mærke Juleglæden, men jeg troer dog at jeg er blandt dem som Vorherre kan finde en lille Lys tændt ved, og som derfor heller ej vil gaa min Hjærtedør forbi med sin Julegave. Jeg hørte i Hjarup at der havde været en fra Grøninghoved, jeg troer han hed Knudsen, som havde besøgt Dig og som sagde at Du
havde 4re store Heste som Du ikke godt kunde sælge der paa Egnen og saa havde Du 30 Sviin som heller ej var solgt, og selv boede Du ved Østergaard, det fortalte jeg hjemme saa sagde Fader at det fik jeg nok bedre Rede paa i næste Brev, nu i gaar fik jeg Brev fra Fader, samtidig med Dit hvori han skrev at han havde set at der var Brev til mig, og at jeg maatte enderlig skrive hjem straks hvordan Du havde det, og hvordan Stillingen egenlig var, jeg er nu i en slem forlegenhed, for eftersom Dit kjære Brev handler mere om det Himmelske end det Jordiske saa ved jeg ikke hvad jeg skal skrive, da der staaer ikke et Ord om Haandgribelige Ting, det er nu læst fire Gange men intet opdaget som jeg synes jeg kan bringe videre, nok herom. I overmorgen er det Nytaarsdag da har jeg da Lov til at skrive til Dig hvis jeg vil, det var ikke saadan sidste Aar, da jeg hørte(?) Dit Brev paa anden Juledag
besluttede jeg at skrive til Dig da jeg syntes jeg kunde ikke andet men jeg vilde da betænke mig til Nytaarsdag, men da Dagen kom vilde jeg ikke for jeg syntes skal det saadan være, sker det vel uden min Hjælp, og det slog til, ja der er da paseret noget i det snart forsvundne Aar og mere vil der vel ske i det næste ja jeg haaber dog at det bliver den sidste Juul at vi to skal være adskildte saa langt i det mindste. Anden Nytaarsdag kommer Skrøder med Familie i Besøg hos Broders og Søsters, der er da i denne Anledning bedt mange flere, da han vil Tale. Der er stor Røre i Hjarup og Vamdrup, angaaende Præstevalg snart er der en Flok i Kjøbenhavn der vil have Find en anden der vil have Mejling i Vamdrup har de vilde havt Leth fra Sest, men han er nu kaldet til Aarhuusegnen, i Kolding vil de absolut beholde Mejling, de faaer vel snart Ende paa den lille, men lange Krig. Har Du ikke faaet Brev fra nogle her fra Hjemegnen, jeg har da hørt at Tomas Tomsen og Din fætter Anders har skrevet Dig til. Sidstnævnte ved Du vel er gift?
Dernæst vil jeg spørge Dig om hvor mange Mile Du er inde i Amerika det er der mange der spørger om og jeg kunde og nok af egen Indteresse have Lyst til at vide det, ja i det hele hvor mange engelske Mile er Du borte, for det er vel engelske der bliver regnet i, det bliver jo vist et stort antal af Miil og naar jeg saa kan fortælle Folk det saa faaer jeg vel ikke mere det Spørgsmaal som jeg fik i Aftes, nemlig: om Du ikke snart kom hjem i et Besøg, det vilde jeg nu ikke ønske for saa er jeg bange denne Skilsmisse vilde blive værre end den første, det var da heller ikke godt andet. Sig mig oprigtig kjære Jens, hvornaar og hvad bevægede Dig til at skrive det første Brev til mig? da det dog vist saa omtrent var baade af Hjærtet og Hovedet da vi sidst saaedes, ikke sandt? saadan kan Du tro jeg har mange Spørgsmaal, som jeg ikke godt kan rykke ud med før det kan ske mundtlig, og at dette snart kan ske vil jeg af Hjærtet ønske og indtil da et hjærteligt Levvel

Hilsen fra Din og min Familie
Din altid hengivne Agathe