Agathe til Jens - Skødebjerg 8 Februar 1876
Afskrevet af Poul Ebbekær, Haslev.



Tilbage til Amerika Brevene.

Skødeberg d.8/2.76

Dyrebare Ven!

Jeg maa passe godt paa Plasen paa Papiret fra først af, da jeg har kun et stykke Brevpapir til min Raadighed, hvis jeg kommer til Askov i Eftermiddag, kan jeg rigtig nok der faa Papir men saa vil det vare 3 Dage længere inden Du faaer Brevet efter min Beregning, ja maaske længere, paa Grund af Postgangen, og synes Du saa ikke det er fornuftig at bruge det man har, nu tager jeg det saa med til Askov, der er nemlig Møde i Eftermiddag igjen, Du kan snar tro at det er aldrig andet, det er dog kun en Gang Maanelig som sædvanlig, og som sædvanlig er vi stadige Gjæster, det er og de eneste Udflugter vi er paa, og kan der for ikke godt lade det gaa fra os, I dag er det rigtignok alt andet en mild Vejr. Nu er den Indledning vel lang nok den ente jo da med Vejr, og saa kommer det næste, nemlig tak for Brevet som jeg modtog i gaar, efter 10 Dages forgjæves venten, jeg troede at mit Brev af 9 Dcbr. var sejlet neden om og hjem, da Fader havde læst i Kjøbenhavn at et Skib var kommen til Skade paa vejen til Amerika hvor flere breve var gaaet tabt og andre beskadiget men min har da altsaa ikke havdt det Held. Du skriver kjære Ven at Tiden gaaer Krebsgang, vil det sige at det gaaer tilbage med udsigterne til at komme hjem eller det vil kun ligefrem betegne at Tiden bliver Dig lang, Du kan jo vel forstaae at jeg nøje uvertænke hver Linie der kan have lidt hentydning til Din Hjemkomst, for paa andre Maader faaer jeg nok inten at vide, af det som er nær ved at
lægge mig allestærkest paa Sinde, og ikke allene mig men ogsaa Gaardens Ejere spørger som oftest, det er vel da vist han kommer hjem i Foraaret, for nu har vi faaet Bud fra nok én at vi kunde faa en Bestyrer til Gaarden, hvis de manglede en saadan, og det kan jo ikke nægtes andet vi mangler én, men Du ved jo Grunden, jeg synes nu ikke det vilde være rart for Dig at komme her naar her først var saadan Éen, for det er jo gjerne af Den Slags der ikke saadan lader dem kommanddere. Hvordan gaaer det med Din ”Patent” gaaer det og Krebsgang? Du har ellers gjort mig ordentlig Nysgjerrig, men det har jeg vel godt af siger Du vist, og kan vel og være. Forgangen Nat drømte jeg saa Livagtig at Du var kommen hjem, og jeg sagde det blev altsaa den 19 Marts Du kom, den Drøm vil sagtens ikke gaa i Opfyldelse, skjøndt I jo har tidlig Faaraar i Amerika, Du kan nok begribe jeg længes efter Din Hjemkomst og det jo længere jo mere, og det er jeg glad ved, for det holder jeg nok ud, jeg er nu fuldkommen rask og har det godt, det er da en stor Lykke at ingen af os har været alvorlig syg, det vilde da være skrækelig for den anden at høre, da vilde det først blive følelig med den lange Afstad der er imellem os mellem to som saa nøje hører sammen
Vi maa ikke glemme at takke Gud derfor som for saa meget andet godt han saa rigelig skjænker os baade tidlig og sildig, ja det kan jeg(?) nok best have behov at sige til mig selv, for med Dig har det ingen Nød efter hvad jeg kan forstaae, det er nok gaaet Dig som den døvstumme Mand aandelig talt, at Vorherre tog ham afsides fra Folket og rørte ved ham og sagde sit ”Efata” til, ja det maa han gjøre ved os alle, og har(?) skal det ellers blive til noget med os naar det gjælder om at høre naar Aanden kalder, og tale ret om de Ting som høre til Guds Rige Jeg kan fortælle Dig at den kjære Find er kaldet til Hjarup trods alle anstrengelser, og en Ubekjendt til Vamdrup, Pastor Mørk Hansen og Landstingsmand Raben fra Vonsyld faaer Skylden derfor, Din Søster holdt sin første Kirkegang i Kolding Kirke, saa vidt jeg ved har Din Familie det godt, Simons har for nylig været i Hjarup i 3 Dage, og skal der d 16 Febr (Din Moders Fødselsdag) igjen, de er næsten udrejst i hvornaar man hører, det vilde jeg ikke ønske vi kom til at ligne dem i, Thi naar Hjemmet er kjært

Lodret: Det er nok naar Du skriver uden paa Brevet Skødeberg ved Kolding ikke Bække Sogn.
En kjærlig Hilsen fra Marie og mig Din egen Eiendom

AS
hvad skal saa al den omflaken til, jeg vil haabe at vi har raset i vor Ungdom saa vi ikke behøver at løbe avet om naar vi selv faaer Hus og Hjem, ja det er mit ønske at vi maa(?) have et kjærlig Husliv tilsammen min kjære, at Du der kan finde Din Glæde, saa Du ikke behøver at søge andensteds hen om den, det er nu ikke min Mening at jeg vil dermed sige at vores Søskends Husliv ikke er godt, nej det er langtfra, jeg troer der imod de er som skabt for hinnanden og det vilde ikke være let at sige hvem af dem der helst vil rejse ud, og der i ser jeg Grunden; at Simon var som gammel da han skulde være ung, og Kjærstine har jo saa at sige ingen Ungdom havt, det er derfor jeg troer at eftersom vi har ventet paa en adstadig Alder, saa maa vi ogsaa være adstadige, men der er jo Maade med(?) . Tirsdag Eftermiddag. Vi kom ingen Askovmøde til i Dag kan jeg da fortælle Dig da det fyger om alle Huushjørner, men vi har med alle Vinde , det Hyggelig herinde. Jeg sidder for Øjeblikket og ser paa Dit Potræt om jeg og skal sende det bort, Kjerstine Buk som er i Hjels (P. Buch Datter) har nemlig skrevet til mig om, om jeg ikke vilde sende hende

Lodret: Dit Potræt, da hun vilde saa gjerne se Dig, hun skulde ingen vise det, og sende det Dagen efter tilbage, men hun faaer den ikke denne gang