Jens til Agathe - 17 December 1875.
Afskrevet af Poul Ebbekær, Haslev.



Tilbage til Amerika Brevene.

Cedar Falls den 17 Decæmber 1875

Hjærtenskjære Agathe.
Hjærtelig Tak ja tak for den Bedre(?) del af dit kjærkomne Brev. Du ser at jeg har delt Brevet saa at der er to hinanden forskjellige Aande drag der gaar i Gjennem Brevet paa den ene side den perende (pirrende?) del der sætte Blodet i en Brusende omløb og vækker en slags Egenkjærlighed og paa den anden side den Himmelhøie og Skjønne Kjærlighed der kan smælte Fjæl og dale sammen og gjøre alt bløt og mortagelig saa at Kjærligheden er som en yndig Blomster dal vor alt er dailig at skue og det første vil jeg ligne ved en storm der vil ligge Blomster Dalen øde
det er saa Kjærligheden jeg vil byde hjærtelig vælkommen det er nu ikke min mening at jeg vel (vil?) dadles dig fordi du skrev det i den fornærmede Tone ti du vad jo fuldt berættiget til at speller den fornærmede efter din opfattelse af Brevet men jeg vil bede dig om at bruge de bæste og stærkeste Vaaben du har i Eie og det er Kjærligheden ti den kan baade saare og læge og den setter altir Frogt saa den kan du bruge til en vær tir den liger (lægger?) intet øde Kjæreste Agathe lar os saa beflitter os paa her Efter at møde vær andre i Kjærlighed ja kjærest Veninde jeg maa sige dig Tusinde Tak af Hjærtets dybeste Grond for alt vad du har døiet og lidt for min skyld O Gud giver mig løkke
til at gjøre dig saa løkkelig som jeg af mit Hjærte ønske det ti da skal der ingen mørke Skyer faa lov til at formørke din Himmel det for været et yndig syn at see min kjære Svoger som den Liller der fornægte sin egen Ret(?) for at trøste og glæde sien dybt bedrøvede Søster og din kjære Fader der ikke regne det for vært at sørge over ja som du har mælde i dit Brev har jeg ikke turdet Tænker mig saa ? som det i Verkeligheden er ti jeg ver jo nok vad Roller pængerne speller hjæmme men jeg har dog haft gor haab baade med hensyn til din og min Familie men jeg havde ikke fore stilt mig den endelige Lengsel vor med de alle i møde seer min til Bagekomst
det er nogle faa dage siden jeg skrev hjem til dine Forældre om min stelling fra første Begyndelse af jeg ver nu ikke vad de der Hjæme kand faa ur der af men jeg har gjort det saa godt som det vad mig mulig og jeg vil bede dig om at sige dem at jeg gjærne vilde at de kunde have Taalmodig (?) til jeg kome Hjem og jeg skal da være villig til at give dem den bæste forklaring jeg ver Jeg befinde mig meget væl og Lever i fræmtirs Haabet om gjensyns Glæden og jeg kand sige med Sanhed at jeg aldrig har følt mig saa løkkelig som jeg har følt mig i den senere tir Herren er min Trøst og Lys og Glæde og ved hans Kraft over vinde jeg alle Ting Guds Naade og Fred være med og over dig.
Lev væl og stol kuns paa Herren din til døden oprigtig ven Jens Straarup