Jens til Agathe - Cedar Falls 4 December 1875.
Afskrevet af Poul Ebbekær, Haslev.



Tilbage til Amerika Brevene.

Cedar Falls den 4 December 1875

Min Egen Elskede Agathe
Dit kjære og længe ventede Brev af ? mortog jeg i dag den 4 december vorfor jeg hjærtelig takke dig det gjør mig hjærtelig Ondt at jeg dengang sklde (skulde?) kome til at skrive at du snart kunde vænte mig o vilken forfærdelig skoffelse maa det ikke have været for dig men jeg gjorde det for at glæde dig ti jeg havde gor tro til at jeg snart skulde komme Hjem til dig men Herren vilde det anderledes og vad han vil det gjør hans Aand af Guds Naade til Guds Ære Evig Glade vi skal være i Vor herres Jesu Navn er det ikke saa dan Kjæreste Agathe at vi skal være jo jeg tror det er bæst at vi saa dan
Faar lært at over giver os til Ham ti han vil os meget bedre end vi selv forstaar med vor bæste villie lar os saa have Taalmodighed til at afvænte hans time vare den end længe den kommer for vist og saa vil Glæden blive desto Større Ja jeg kand vel have Aarsag til at have Taalmodighed til at vænte paa Ham min Frælser ti han har væntet paa mig saa længe Længe men Gud Ske Lov at han fant det fortabte Faar at jeg fant ham saa at jeg er Rig endskjønt jeg er Fatig og i Ham saa har jeg nok nu og i Evighed Kjæreste Agathe du vilde væl gjærne vide vor ledes jeg har det til daglig dags jeg har haft mange mørke timer og det har da været naar jeg har seet til
Bage paa min livs vandring og det har da været mine Sønders Mangfoldighed der har Reist sig op i mor mig og lige som vilde spære mig veien til salighedens Hjem Ja jeg kand jo ogsaa sige at jeg ved det Samme Liv i igjennem de mange skjønne Minde lige som Fulen svinge mig let i skyd med sang jeg har tidt i saadanne time været som en lille Baren og jeg har da spurt mig sælv er det Sandhed du elske og ikke Løinen og jeg fant da ur at det vad kons Sanhed jeg elskede og det var da min stadige tanker at prøve mig selv ti jeg motte have vished vor jeg vad ogsaa bar (bad?) jeg til Herren at ham vilde være mig arme Sønder Naadig og at han vide
Give mig Kraft til at over give mig helt Hans Haand og han gav mig seir Slangens Hover (Hoved?) er Knust han kan kuns stekke mig i Hælen nu kand du væl forstaa vorfor jeg agte mine tab saa lidet Ja jeg kan næsten ikke kalde det en tab men der i mor en vinding ti da Herren tog det fra mig da først begynte øiet at aabnes da først saa jeg min uselhed og jeg er næsten sikker paa at dersom jeg havde haft løkken med mig saa havde jeg været den samme Skjønne Farrisær i Værdens Øine et ordentlig og skekkelig Menneske og det havde jeg daarlig været tjent med nei ti gange hellere en arm Elændig Sønder som at være en farrisær Nu forstaar du væl vordan jeg har følt det