Biografiske Oplysninger fra Bogen:
Fra Røy og Ravnholt.
Skrevet af August F. Schmidt.





   Den betydeligste Mand i Røj-Ravnholt Kredsen var uden Tvivl Anders Simonsen i Ravnholt. Denne "Hædersmand viste altid et godt og smukt Eksempel for sine Medmennesker", skriver P. Andresen om ham, og af andre, der har kendt ham, skildres han som en førende Mand, hvor det gjaldt en god Sag. Han blev født den 2. September 1817 i Øster Gesten, hvor hans Forældre, der begge var fra Fyn, som nygifte havde købt en Gaard. Han blev gift d. 5. Maj 1838 med Mette Jensdatter fra Ravnholt, f. 8. Dec. 1816. Det unge Par fik Gaarden i Ravnholt, hvor Mette var fra. Anders Simonsen blev efterhaanden tildelt en Række Tillidshverv. Han var Medlem af Ribe Amtsraad 1856-65, Landvæsenskommissær i ca. 30 Aar, Repræsentant i den vest- og sønderjyske Kreditforening i 25 Aar, og i alle disse Foreninger udførte han et grundlæggende Arbejde.
   1866-78 var han Landstingsmand for 11. Kreds. I sit 66. Aar flyttede han ud til - og opdyrkede - Skjødebjerg Nygaard ved Vorbasse. Ved den Lejlighed overdrog han Gaarden i Ravnholt til sin Svigersøn, Anders Legardt, der siden flyttede til Lunderskov, hvor hans Hustru, Anne Marie Legardt, døde d. 29. Novbr. 1930. I det gamle Hjem i Ravnholt er alle Anders Simonsens Børn fødte.
   Af sin Gaard i Ravnholt udstykkede han en stor Parcel, og lod derpaa opføre en Lade og en Kostald, ca. 1/4 Mil fra Ravnholt By. I den ene af disse Bygninger blev indrettet Beboelseslejlighed. Anders Simonsen bortforpagtede derefter i en længere Aarrække Ejendommen til Peter Fallesen, der havde mange Sønner, hvoraf de tre endnu lever og er bosiddende i Gesten Sogn. Da Fallesens Forpagtning var ophørt, fik Anders Simonsens Søn, Simon Simonsen, Gaarden i 1870. Han lod opføre en Hestestald og et Par Aar efter et Stuehus og gav Gaarden Navnet Jensgaard efter sin ældre Broder, der døde som Soldat i Nyborg. Meningen var, hvis han ikke var død, at han skulde have haft Gaarden.

   Anders Simonsen har ogsaa gjort sig bekendt som Forfatter til det lille tidligere nævnte bonde­historiske Skrift: "Nogle Optegnelser om Andst og Gjesten Sogne i de sidste Aarhundreder", udkommen 1888 (meddelt i Uddrag i „Kolding Omegns Landboforening" 1862-1912 ved Emil Konradi), hvori der gives Oplysninger om mangt og meget vedrørende Andst og Gesten Sogne, saaledes om Svenskekrigen, Noesgaard, Røjgaard, Revsinghoved, Under Fæstetiden, Selvejendoms Indførelse, Fællesskabets Ophævelse, Kvægsygen, Agerbrugets Fremskridt, Standsning i Agerbrugets Fremskridt, Om Skovene, Den gode Bondetid kommer frem, Toldlinjen og Smugleriet, Om Præsterne, Kristeligt Livsrøre, Om Skolevæsenet, Fattigvæsenet, Vejvæsenet, Deltagelse i det offentlige Liv, Gildeskikkene og andre Fornøjelser og endelig om Afholdsbevægelsen. Anders Simonsen slutter sin Skildring omkring 1850. Ludvig Schrøder henviser ofte til Simonsens Arbejde i sin Bog: „Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje".
   Om Anders Simonsens Hustru skriver Ludvig Schrøder i „Meddelelser" 1897-99, 15, i Anledning af hendes Død 28/1 1899 følgende: „Men naar det er med særegen Vemod, vi maa tænke paa Tabet af Skolens ældste Venner, saa maa til dem ogsaa regnes den gamle Rigsdagsmand Anders Simonsens Hustru, ved hvis Baare baade Nutzhorn og jeg talte, han i Hjemmet i Ravnholt, og jeg i Gjesten Kirke". Og i Hedeselskabets Tidsskrift 1909, 194, skriver L. Schrøder i sin Skildring af Afsløringen af Dalgas' Statue i Langbjerg Plantage (Gesten Sogn) den 25. Aug. 1901, at det var „en særlig Glæde for mange, at den gamle Hædersmand, forhenværende Rigsdagsmand, Anders Simonsen, trods sin høje Alder havde efterkommet en Indbydelse til at overvære Festen. Der er vel ingen i Andst Herred, der i sit lange Liv har tjent Plantningssagen saa tro som han"1).
   Anders Simonsen døde d. 21. Juli 1905 paa Skovgaard i Lejrskov Sogn. Han blev begravet 27. Juli paa Gesten Kirkegaard. Ved den mægtige Begravelse talte Ludvig Schrøder ved hans Baare, og bl. a. takkede han for gammelt Venskab mod Askov Højskole især i dens første Aar 2).

   Anders Simonsens Søn, Simon Simonsen, f. 17. Marts 1848, blev ogsaa en meget kendt og afholdt Mand i sin Egn, ligesom han nød stor Anseelse og besad mange Tillidshverv. Han blev 17. Marts 1873 viet til Kjerstine Simonsen, f. Straarup, f. 4. Juni 1855 i Hjarup. Som ovenfor nævnt overtog Simon Simonsen Jensgaard, og i 1898 købt han af P. Chr. Petersen Skovgaard i Lejrskov. Han ejede i en Aarrække begge Gaarde, indtil han overdrog Jensgaard til sin Søn Jens Simonsen, der senere solgte denne Gaard og nu er Ejer af Skanderup Nørgaard.
   Simon Simonsen var i mange Aar Dommer ved Dyrskuerne og for Husmandslodder i Kolding og Omegns Landboforening; var Medlem af Ribe Amtsraad, Landvæsenskommissær og blev Kreditforeningsrepræsentant i Vest- og sønderjysk Kreditforening, og døde som Kreditforeningsdirektør for Banken i Ringkøbing den 1. Juli 1917 i Lunderskov, hvortil han var flyttet efter at have afstaaet Skovgaard til sin Svigersøn Kristen Hellesø, der døde i 1928.
   Simon Simonsen blev begravet paa Skanderup Kirkegaard, fulgt til jorden af et imponerende Følge. Ved hans Grav holdt Jacob Appel en Tale, hvori han sandt skildrede Simon Simonsen som en Mand, der altid kaldte paa det bedste hos de Mennesker, han var sammen med. Simonsen var i sin Ungdom Elev paa Askov Højskole.

   

1) 1 Kolding Folkeblad. 17/1 1930 har Asger Holme givet en udførlig Fremstilling af Staushede Plantages Historie gennem 50 Aar. I denne Artikel findes bl. a. Oplysninger om A. Simonsen og andre førende Mænd i Gesten og Omegn. Det vil dog føre for vidt at anføre den udmærkede Artikel her. 2) Kolding Folkeblad 22/7, 28/7 1905.