Tilbage til Historier



UDENFOR RAMMEN

     Da Maren Hansdatter i Aaret 1809 fra Donslund kom til Ravnholt som Jens Jepsens Kone, medbragte hun et Arvestykke, en Daabskjole af svær, hvid Silke med paasyede smaa Blomster. Daabskjolen stammede fra »dengang Donslund var en Herregaard« og var brugt ved flere Slægtleds Barnedaab. Maren Hansdatters tre Døtre havde ogsaa haft den paa ved deres Daabsfest, og den gik siden i Arv til den ældste Datter Mette, hvis otte Børn alle var klædt i den, da de blev døbte. Hendes Datter Agathe fik Daabstøjet, der vistnok sidste Gang kom i Brug ved hendes ældste Søns Daab i 1877. Den hvide Kjole blev tilsidst farvet og brugt som Underkjole. Hvor gammelt dette Daabstøj var, havde man ikke Rede paa; men da det ikke er sandsynligt, at jævne Smaabønder anskaffede saa fornemt Daabstøj, er det muligt, at det har været i Slægtens Eje siden Maren Norbys Dage, og den bliver da en mærkelig, haandgribelig Bekræftelse paa Forbindelsen med Donslunds sidste adelige Ejere.
     Slægtslinien føres meget langt tilbage, ja, ind i Danmarks Historie. Da Maren Norby ægtede Christen Thorsen, der jo ikke var »af Adel«, sattes der et Skel, der gør det naturligt, at disse to blev Udgangspunktet for den Bondeslægt, der fulgte efter, og derfor er dette Afsnit holdt »udenfor Rammen«, der jo kun omfatter Slægtshistorien gennem fire Hundrede Aar.

*

     Yderst mod Nordvest i Grindsted Sogn, Slaugs Herred, ligger der en Bondegaard Sønder Urup. Ved denne Gaard rejste Historisk Samfund for Ribe Amt og Grindsted Museumsforening en stor Granitsten, der afsløredes 16.Aug.1952. Paa Stenen er indhugget: »Her laa Herregaarden Urup«. Der har været tre Herregaarde i Danmark, der bar dette Navn: Urup i Østbirk Sogn, nordvest for Horsens, den var Adelsslægten Skrams Herresæde og staar endnu. Den anden Gaard laa i Rynkeby Sogn mellem Odense og Kerteminde; men den nedlagdes i det syttende Aarhundrede, og en Landsby Urup kom i Stedet. Det tredje Urup, hvortil vor Slægt har en Tilknytning, og som derfor skal omtales her, er Gaarden i Grindsted Sogn. Den nævnes første Gang ved Aar 1400 og ejedes da af Adelsslægten Lange. Denne Gaard, der vel aldrig har hørt til de store Herregaarde, beskrives dog i Grindsted Præsteembedes Liber daticus som forsynet med et kobbertækket Vagttaarn med Spir og beskyttet af en Brandmur, omgivet af brede Voldgrave med Vindebro.
     1585 ejedes Urup af Brødrene Detlev, Henrik og Peder Norby fra Skovgaarde ved Assens; men 1588 nævnes Peder som Eneejer. Han var gift med Dorthe Rosenkrans, og deres Søn Bendiks Norby overtog siden Urup. Med sin Hustru Dorthe Lange fra Nørholm havde han faaet Lunderup ved Varde samtidig med, at han ogsaa ejede Donslund. 1638 takseredes han af Urup og Donslund alene til 144½ Td. Hartkorn, og da Donslund kun havde 26 Tdr. Hartkorn, har Urup været et ret betydeligt Gods. Der gik mange Tdr. Land paa en Td. Hartkorn. Under Svenskekrigen led Urup og Egnen i det hele ilde. Bendiks Norby oplevede Urups ødelæggelse, og om hans Trængsler og Ulykke har vi hans egen Beretning:

     »Eftersom jeg underskrevne er tilskikket fra vor gode Lensmand paa Koldinghus copi af kgl. Majestæts Missivi, hvori bland andet formeldes Adelen saavelsom Bønderne skulle gøre Fortegnelse, hvad de til Ejenderne saavelsom til de Allierede og hans Majestæts eget Folk udi forledne Krigstid har udgivet, saa maa jeg gamle Mand med største Sorg udi al Sandhed give til kjende, at min Nød og Elendighed udi i disse tre Aar har været altfor stor og udgivet og fra mig taget, hvis jeg havde, thi først kom Fjenderne og overfaldt mig og maatte være dem undergivne et Aar og ti Uger, maatte give dem mer end et halv tusind Rigsdaler i Penge, desforuden tog de bort alt mit Korn og Hø og det bortførte til Lejren med meget mer af mit Gods. Der jeg da blev dem kvit, og de blev jagne af Jylland, kom til mig Brandenborgere, som var mig haarde og ubarmhjertige Gjæster, af hvad Regiment de var, det ved jeg ikke, de samme bandt og pinte mig uden al Naade, for jeg skulde give og vise de Penge og Sølv, hvilke jeg da ikke havde, hvorfor jeg da om Nattetide til Fods maatte rømme min Gaard og til Varde, og maatte lade blive tilbage alt det, jeg havde, saa tog de bort af min Gaard alt det, jeg havde, Heste og Faar og alt levend Kvæg, Korn og alt andet Gods og alt Boskab deri. Og eftersom jeg da havde intet i Gaarden, og ikke heller der kunde holde Hus, for det var øde og nedbrudt, maatte jeg da være paa andre Steder meget mer end et ganske Aar, saa jeg nu har ikke fanget en Kærv Korn enten Sæd eller Høst, siden Fjenderne kom i Landet, eftersom mesten Part af mit Gods stander Øde, og de faa, som sidder ved Gaarde, er forarmede, saa jeg ingen Hjælp kan faa af mine Tjenere i nogen Maade.

Urup den 11. Oktober 1660.
Bendix Norby.

*

     I den Jordebog, som Bendiks Norby indgav efter Krigen, opgiver han sit Gods saaledes:

     Først min Hovedgaard Urup, som jeg i Søskendeskifte har taget for 16 Tdr. Hartkorn, nok fire Byggesteder eller Bol paa Gaardens Mark, i kaldes Kjærhus, i kaldes Dyels Recke, i kaldes Lam borg, i kaldes Vandbol, tilsammen 6 Tdr. Hartkorn deraf 1½ Bol Øde og ubesat. i Gaard kaldes Nørre Urup, 3 Gaarde i Eg By, hvoraf i Øde. Eg Mølle yder 8 Tdr. Mel, Dal By 2½ Gaarde, deraf 2 Øde og ubesatte. i Gaard kaldes Gilbjerg, ganske Øde og ubesat, i Gaard kaldes Trøllund, de Parter Øde og ubesatte, i Gaard i Vorbasse Sogn kaldes Risbøl, ganske Øde og ubesat, i Gaard i Tyrrild Herred kaldes Langlund, i Gaard i Skarrild Sogn kaldes Hesselvig. Ialt 77 Tdr. 2 Skp. Hartkorn Bøndergods.

     De onde Aar gav Øget Tilbagegang, øget Fattigdom. 24. September 1663 afstod han Hovedgaarden Urup m. m. til Christen Norby til Lunderup, Peder Norby til Donslund og Enevold Munk til Urup. Dorthe Norby og hendes Mand, Enevold Munk, overtog derefter Urup. Enevold Munk døde 1681, og hans Enke giftede sig samme Aar med Christian Krabbe. 1689 ansøgte han Kongen om, at Urup maatte anses som en Bondegaard og beskattes derefter. Urup mistede sin Frihed. Dens mere end trehundredaarige Historie som Herregaard var endt.

*

SLÆGTEN NORBY

     Slægten er af gammel dansk Adel. Dens Vaaben var en liggende grøn Træstub med tre opretstaaende grønne Blade i rødt Felt. Jomfru Margrethe Norby, Abbedisse i Maribo Kloster, var Datter af Peder Lauritsen Norby og Anne Knudsdatter Ny til Urup i Rynkeby Sogn. Hendes Gravsten og Anetavle findes i Maribo Domkirke. I Henhold hertil er Slægtens først kendte Mand:

     Niels Norby, gift med en Kvinde af Slægterne Munk eller Bjørn, Fjellebro. Hans Søn:
     Peder Nielsen Norby til Aagerup, Skytsherred i Skaane, Lagmand, var død 1504. Hans første Hustru var af Slægten Juel. Hendes Moders Vaaben var tre Regnbuer. Hans anden Hustru var Margrethe Mandrupsdatter. Hun levede som Enke 1517. Med sin første Hustru havde han en Søn:
     Laurids Pedersen Norby, Væbner. Fra 1496 til 1500 Hofsinde hos Dronning Christine. Gift Ca. 1518 med Verner Pedersens Datter til Skovgaarde ved Assens. Han var Søn af Raadmand Peder Nielsen i Odense (1435-58). Væbner 1446, hvis Fader var Niels Andersen, Borgmester i Assens 1398. Han førte en Pil i sit Vaaben og var af fynsk Uradel. Laurids Pedersen Norbys Søn var:
     Oluf Lauridsen Norby til Skovgaarde. Han nævnes som Væbner 1526, og ifølge Danmarks Riges Historie ved Arild Huitfeldt, nævnes han blandt de Adelsmænd, der 1528 skulde følge Kong Frederik I paa Udenlandsrejse. 1535 udstedte han sammen med sin Broder Peder Lauridsen Norby til Urup, Rynkeby Sogn, et Troskabsrevers til Kong Christian III, og paa den store Herredag 30. Oktbr. 1536 paa Gammeltorv i København var han blandt de 403 Adelsmænd, der sammen med 200 Borgere og 500 Bønder bevidnede den store Reces, der var en Bekræftelse paa Reformationens endelige Fuldbyrdelse i Danmark 37).
     Han beseglede 1556 Fyens Vedtægt 38).
     Oluf Norby var gift med Maren Henriksdatter Sandberg, hvis Fader Henrik Sandberg til Højrup skal have deltaget i Slaget paa Brunkebjerg ved Stockholm 1471 og der mistet sit ene Øje.


37) Krag og Stephan: Kong Christian III's Historie, Side 498.
38) Danske Magasin, 4. Række, 5. Bind, Side 149.


TAVLE XII.
SLÆGTEN NORBY

  1. Niels Norby. Hans Søn var
  2. Peder Nielsen Norby til Aagerup, Skytsherred i Skaane, Lagmand,
    g. 1) m. en af Slægten Juel,
    g. 2) m. Margrethe Mandrupsdatter.
    I første Ægteskab en Søn:

  3. Laurids Pedersen Norby, Væbner, Hofsinde hos Dronning Christine,
    g. m. en Datter af Verner Pedersen til Skovgaarde ved Assens.
    Deres Søn var:

  4. Oluf Lauridsen Norby, Væbner,
    g. m. Maren Henriksdatter Sandberg.
    Deres Søn var:

  5. Peder Olufsen Norby, der i 1588 blev Eneejer af Urup, henrettet i København 1595, g. m. Dorthe Bendiksdatter Rosenkrans, Datter af Bendiks Iversen Rosenkrans til Kogsbøl og Grib.
    Børn:
    1. Oluf Norby, fik Skovgaarde
    2. Maren Norby, købte Donslund og giftede sig med Chr. Thorsen
    3. Bendiks Norby

  6. Bendiks Norby, d. 1665, g. m. Dorthe Lange, Datter af Hans Lange og Karen Strange.
    børn:
    1. Peder Norby til Donslund, f. 1629
    2. Dorthe Norby til Urup, f. 1639, d. 1696
    3. Christen Norby

  7. Christen Norby til Lunderup,
    g. m. Helle Mormand, Datter af Christoffer Mormand og Else Holgersdatter Ulfstand.
    Børn:
    1. Dorette Cathrine
    2. Christine
    3. Christoffer

  8. Christoffer Norby, Page hos Just Høg, Ejer af Baldersbæk 1709, Adelslægtens sidste Mand.


TAVLE XIII.

MAREN HENRIKSDATTER SANDBERGS ANER

  1. Jens Lagesen Dyre til Tirsbæk ved Vejle. Nævnes 1421,
    g. m. en Jomfru at Slægten Skeel.
    En Søn var:

  2. Claus Dyre.
    En Datter af ham var:

  3. Ingeborg Clausdatter Dyre,
    g. m. Albrecht Lagesen at Slægten Emiksen til Damgaard
    i Starup. En Datter var:

  4. Berte Albrechtsdatter Lagesen,
    g. m. Henrik Sandberg til Højrup.
    En Datter var:

  5. Maren Henriksdatter Sandberg, død paa Skovgaarde 1585,
    g. m. Væbner Oluf Lauridsen Norby til Skovgaarde.



     Slægten Sandberg, der førte en Løve i sit Vaaben, stammede oprindelig fra Holsten, men var gammel i Danmark. Den var udbredt i det sydøstlige Jylland og ejede Gods bl. a. i Højen, Egum, Herslev, Starup og Skanderup Sogne. Maren Sandbergs Tipoldefar, Jens Lagesen Dyre til Tirsbæk ved Vejle, der var gift med en Jomfru at Slægten Skeel, nævnes 1421, da han beseglede et Tingsvidne at Viborg Landsting, »at Sønderjylland altid havde hørt under Danmark«. 39) Hans Sønnedatter Ingeborg Clausdatter Dyre ægtede Albrecht Lagesen at Slægten Emmiksen til Damsgaard i Starup, og deres Datter Berte blev Maren Henriksdatters Moder.
     Maren Henriksdatter Sandberg døde paa Skovgaarde 1585. Hun var beslægtet med Anders Sandberg, der omtrent samtidig ejede Donslund (
se Side 73). Hans Dattersøns Hustru Karen Ottesdatter Strange var af Niels Ebbesens Slægt, og det samme var hendes egen Sønnesøn Bendiks Norbys Hustru Dorthe gennem sin Moder Karen Clausdatter Strange, g. m. Hans Lange til Nørholm (se Side 128). De nedstammede begge i lige Linie fra Niels Ebbesens Broder Strange Ebbesen. Denne dobbelte Forbindelse med Strangesenslægten, som den kaldtes, er værd at nævne, selv om det kun var et Tilknytningsforhold i Familierne. Strangeslægten havde i flere Slægtled hjemme paa Vosnæsgaard i Skjødstrup Sogn ved Aarhus, og Christen Juel og Karen Strangesen fra Donslund ligger begravede i Skjødstrup Kirkes Kor, hvor deres Ligsten endnu findes.


39) Arild Huitfeld: Danmarks Riges Historie.

*

     Oluf Lauridsen Norby levede endnu 1561 - maaske endog 1570. Medens han synes at have været en anset og betydende Adelsmand, kan det samme næppe siges om hans og Maren Sandbergs Søn:
     Peder Olufsen Norby, der sammen med sine to Brødre Henrik og Detlev 1583 var Ejer af Urup i Grindsted Sogn i Jylland, som han 1588 overtog som Eneejer. Han blev vistnok samme Aar gift med Dorthe Bendiksdatter Rosenkrans, til hvem han da udstedte et Morgengavebrev paa Urup. Hun var Datter af Bendiks Iversen Rosenkrans til Kogsbøl og Anna Carstensdatter Grib.
     Peder Norby synes at have haft et voldsomt og ustyrligt Sind, saa han til Tider ikke var sig selv og mistede Herredømmet over sine Handlinger, hvilket kom til at staa ham dyrt. Han havde 1593 en Sag med en af sine Bønder, der var rømt af hans Gods medtagende al sin Ejendom og havde taget Ophold paa Klaus Strangesens Gods, Nørholm. Da Norby derfor vilde tiltale ham, overfaldt Bonden ham paa Øster Herreds Ting, hvorfra Peder Norby med Nød og næppe undslap med Livet. 40) Et Par Aar efter hændte en anden Begivenhed, der ikke alene viser. hvorledes Raahed og ubændig Hæftighed kunde findes hos Datidens Adelsmænd, men som fik de ulykkeligste Følger for Peder Norby.


40) Jydske Tegnelser IV, Side 426.

     Lørdag Aften før Paaske 9 April 1595, da han sammen med sin Tjener Peder Holst opholdt sig i Christoffer Bangs Hus i Odense, blev Peder Holst drukken. De kom i Trætte, og det endte med, at Peder Norby dræbte Tjeneren med tyve dødelige Saar. Christoffer Bang vidnede, »at Peder Norby udi hans Fraværelse hafde stillet sig sælsom an, saa hans Hustru tidt hafde forvist hannem Husit«.
     Hans Fætter Johan Norby til Tagemose forklarede i et Indlæg, »at en Mand udi Eeg skulde have lovet Peder Norby en Uløcke, hvilket hannom och været holden, saa hand en Tid lang icke skulde værit ved sin fornuft og udi sin Galenskab begangit dette Drab paa sin egen Karl, hvilken han vidste var slig en underlig Cumpan, at hand bar en elandshud Brystdug paa sig, bestuckit med Snørehul, saa ingen kunde stick derigjennem, og desligeste skulde være en Manddraber og en bandsat Menniski -. «
     Men Kong Christian IV lod ikke sligt gaa ustraffet hen. 25. April 1595 udstedtes et Brev til Lensmanden Caspar Markdanner paa Koldinghus, »at efterdi os som en christelig Øvrighed ej vilde saadant uchristeligt Mord og Mandslet at tilstede her i vore Riger og Lande, bede vi dig med største Flid at ransage og forfare om Peder Norby er til hans Behusning hjemkommen, at du strax lader ham fængsle og sætte i god Forvaring. «41)
     Peder Norby erkendte at være skyldig, men undskyldte sig med, at det var sket i Nødverge, Fuldskab og Galenskab.
     18. Juli afsagde Herredagen Dommen, der lød paa, at »Peder Norby skulde straffis paa Livet och miste sin Hals«. 42) Dommen fuldbyrdedes 23. Juli foran Københavns Slot.
     Her var ikke Tale om Mentalundersøgelse. Det var, som Datidens Retsopfattelse krævede: Øje for Øje - Tand for Tand - Liv for Liv.


41) Jydske Tegnelser IV, Side 510.
42) Kongens Rettertingsdomme 1595-1604, Side 19-23.

     Peder Norbys Enke Dorthe Rosenkrans stod nu ene med tre smaa Børn, Oluf, Maren og Bendiks, der jo var født mellem 1588 og 1595. Hun blev senere gift med Christen Munk til Ørnhoved, Tjørring Sogn ved Herning. Hendes Broder Christoffer Rosenkrans til Kogsbøl blev Børnenes Værge. Da Børnene blev voksne, fik:

     Oluf Norby Slægtens gamle Gods »Skovgaarde« paa Fyn,

     Maren Norby købte Donslund og blev gift med Chr. Thorsen.

     Bendiks Norby overtog Urup. Han blev gift med Dorthe Lange, Datter af Hans Lange og Karen Strange til Nørholm og Lunderup. Bendiks boede en Tid paa Lunderup, som han havde faaet med sin Hustru. Han døde efter 1665 og ligger begravet i Grindsted Kirke. Han efterlod sig tre Børn: Peder Norby til Donslund (se Side 75), f. 1629, g. m. Else Munk af Haubro. Barnløs. Dorthe Norby til Urup, f. 1639, d. 1696, g. m. Enevold Munk (anden Gang med Christoffer Krabbe). De havde en Søn, Peder Munk, f. 1663, d. 1705, g. m. Birgitte Sophie Krabbe, og deres to Sønner Iver og Enevold Munk faldt begge i Pommern under Stralsunds Belejring 1715. En Datter Birgitte Sophie Munk f. 1688, d. 1772, var den sidste af Adelsslægt. Hun var højagtet og gik, blandt Bønderne, under Hædersnavnet »Vor Mor i Modvig«. Hun blev gift med Lars Andersen Møller, de boede paa Urup, hvorfra hun som Enke flyttede til Modvig sammen med sin Datter Karen Sophie, der siden blev gift med Jens Pedersen, Ridefoged paa Nørholm. Bendiks Norbys tredie Søn,

     Christen Norby til Lunderup, Nev gift med Helle Mormand, Datter af Christoffer Mormand og Else Holgersdatter Ulfstand til Esperød, de havde to Døtre, Dorette Cathrine og Christine Norby, samt Sønnen,

     Christoffer Norby, der 1696-98 var Page hos Just Høg og rejste med ham i Udlandet. Han nævnes 1709 som Ejer af Baldersbæk og døde som Officer i fransk Tjeneste. Han var Adelsslægtens sidste Mand.

*

     Fra Maren Norbys Moder, Dorthe Bendiksdatter Rosenkrans, gaar der en Slægtslinie, der fører helt tilbage til Kong Valdemar den Store. 43)


43) Udarbejdet dels efter Danmarks Adelsaarbøger og dels efter Oplysninger gennem Dansk Genealogisk Institut ved Th.Hauch-Fausbøll samt andre historiske Kilder. Gennem den gamle danske Adel fra før 1660 Fører adskillige Linier ind i Kongerækken.

Valdemar den Store, Konge af Danmark,
     f. 1131, d. 1182, g. m. Sophie, Datter af Wladimir, Fyrste af Habicz og Regitze Boleslaw af Polen.

Sophie, Datter af Valdemar den Store,
     gift 1181 med Siegfred, Greve af Orlamünde. Deres Datter

Sophie af Orlamünde,
     d. 3. Septbr. 1244, g. m. Lambert, Greve af Orlamijnde og Gleichen, Foged i Erfurt 1193, d. 1238. Deres Datter blev gift med

Ridder Niels Neb.
     Ætten Neb var i det 13. og 14. Aarhundrede en af de mægtigste Slægter i Sjælland og Skaane.
Ridder Niels Nebs Søn var

Ridder Offe Nielsen (staves ogsaa Uffe),
     Drost 1268-1277. Han fordrev 1277 den svenske Konge, der var falden ind i Skaane. Købte samme Aar Rønne By og Herred af Hertug Witslaf og blev 1288 paany Drost. Han døde 1293.
En Datter blev gift med

Marsk Stig Andersen (Hvide)
     som hans tredje Hustru. Marsk Stig byggede Borg paa Hjelm. Han døde 1293. Hun levede endnu 1314, da der skiftedes Arv efter hendes Broder Niels Offesøn.
Marsk Stigs Søn

Anders Stigsen
     til Tygestrup, Mollerup og Bjørnsholm, g. m. Margrethe Nielsdatter (Landi). Han var 1314 Medarving sammen med Morbrødrene Johannes og Henrik Offesøn - Drostens Sønner.
Hans Datter

Sofie Andersdatter,
     gift første Gang med Rigsmarsk Poul Vendelbo, anden Gang med Timme Timmesen til Torbenfeldt.
Med ham havde hun Sønnen

Timme Timmesen den Yngre,
     nævnes 1320 og 1380.
Hans Søn

Timme Abildgaard
     var 1404 Værge for Palne Jensen Munk. Slægtsnavnet Abildgaard forekommer allerede Aar 1230.
Hans Søn

Timme Timmesen (Abildgaard)
     nævnes 1437 som Høvidsmand i Kolding.
Hans Datter

Agnete Timmesdatter Abildgaard,
     (Der har hersket nogen Usikkerhed vedrørende Agnete Abildgaards Fader. I Adelsaarbogen for 1884 nævnes hun som Poulsdatter Abildgaard, men i Aarbogen for 1929 anføres hun, med Begrundelse, som Timmesdatter Abildgaard, Datter af Høvidsmanden i Kolding. Hendes ældste Søn hed da ogsaa Timme. Slægten Abildgaard ejede Herregaarden »Vranderup« i Seest Sogn med Begravelse og Ligsten i Harthe Kirke. Efter at Frederik II havde mageskiftet Vranderup med Skodborghus, boede Abildgaardslægten her.)
     g. m. Iver Eriksen Rosenkrands (af denne Slægts sønderjyske Linie) til Kogsbøl, der nævnes 1489 og 1493, død før 1505. (Søn af Erik Iversen Rosenkrands til Kogsbøl, gift med Dorthea Holck, der 1512 var Hofdame paa Gottorp.)
Sønnen:

Bendix Iversen Rosenkrands
     til Kogsbøl og Gribsgaard i Emmerlev Sogn ved Tønder nævnes 1536-43-66, g. m. Anne Carstensdatter Grib. Hun levede endnu, som Enke, 1582.
Deres Datter var

Dorthea Bendiksdatter Rosenkrans,
     g. m. Peder Norby til Urup, Grindsted Sogn. Deres Datter var Maren Norby, der blev gift med Christen Thorsen.

     Om Slægtslinien fra Christen Thorsen ned til Mette Jensdatter, gift med Anders Simonsen, se Tavle VIII Side 76-77.

*


Tilbage til Historier