Anders Simonsen Straarup
1877-1965





Anders Simonsen Straarup blev født den 26. februar 1877 på gården Skødebjerg ved Vorbasse. Han var ældste søn af gårdejer Jens Iversen Straarup og Agathe Simonsen. Begge forældres slægter var gårdmandsslægter.
Skødebjerg var dengang en meget stor gård på en mager hedejord. Mere end 700 tdr. land var der oprindeligt. Heraf blev udstykket Skødebjerg Nygaard og Frydensborg.
Anders Simonsen Straarup fik 8 yngre søskende, de ældste født ret hurtigt efter hinanden, den yngste blev født, da han var 17 år.
Familien var optaget af højskoletanken, og det blev Anders også. Anders Simonsen Straarups bedstefar var med til at stifte Askov Højskole, og familien bevarede en nær tilknytning til højskolen. Anders var selv som voksen en periode på Askov Højskole.
Anders og hans søskende havde privatlærerinde, som boede hos dem på Skødebjerg. Også en stærk mor med holdninger prægede i høj grad hans opvækst. Anders´ mor, Agathe Simonsen levede endda helt til 1933, så hun kom til at præge hele familien. Anders var opkaldt efter sin morfar, Anders Simonsen fra Ravnholt, som i 1874 havde købt Skødebjerg og sørget for, at Anders` forældre fik gården. Denne bedstefar var en meget initiativrig mand, og blandt mange tillidsposter blev han valgt til Landstinget 1866-1878. Anders Simonsen Straarup blev præget med en naturlig fornemmelse af at være i stand til at udrette noget og en stolthed over slægten.
Det har næppe været diskuteret, om Anders skulle være landmand, det var en selvfølge. I nogle perioder var han ude at tjene på forskellige gårde. I andre perioder var han hjemme på Skødebjerg. Alt tyder på, at især han og broderen Iver skiftedes til at være hjemme og ude. Deres far var død allerede i 1906.
I 1911 blev noget af jorden udskilt fra Skødebjerg, så Anders kunne få bygget sin egen gård. 165 tdr. land af uensartet kvalitet fra lerjord til sandjord. Gårdens bygninger blev opført ca. 1 km sydøst for Skødebjerg. Anders havde store planer om, at det skulle være en flot gård, og det blev det. Den fik navnet Frydensborg, og da den stod færdig var tiden inde til at se sig om efter en husbestyrerinde. Den unge kvinde, der blev ansat, blev hans senere hustru, Anna Nielsen fra Elsted. De blev gift i 1912.

*