Testimonium.

Denne vor kære hedengangne Medsøster Margrethe Rasmusdatter, hvis afsjælede Legeme vi nylig nedsænkede i Gravens tavse Gemme, er født i Harreby Sogn den 25. Novbr. 1808 og var en Datter af velagtede Forældre, Husmand Rasmus Jakobsen og Hustru Sara Berentsdatter.

Hendes Ungdomsdage fra det 9de Aar tilbragte hun som Tyende paa forskellige Steder iblandt Fremmede og erhvervede sig derved formedelst Troskab, Flid og kristelig Vandel et mer end almindeligt godt Skudsmaal.

I hendes 26de Aar den 9de Januar 1834 indgik hun i Ægteskab med velagtede Enkemand og Skolelærer Peder Jakobsen her af Byen. I dette kærlige og lykkelige ægteskab blev hun Moder til fire Sønner og fem Døttre, hvoraf de fire Døttre ere forudgangne til det himmelske Rige; de øvrige samt tre Stedbørn tilligemed Faderen begræde dybt Savnet og Tabet af den hedengangne.

Ligesom vor kære Afdøde var en flittig og tro Tyende, saaledes blev hun ikke mindre i hendes ægtestand en kærlig, virksom og trofast Kone for hendes Mand, men tillige en øm, kærlig og retskaffen Moder for de Børn, Herren havde betroet hende til hendes Varetægt. Hun førte et rosværdigt Liv, var kristelig, tjenstfærdig, gæstfri og sjelden gavmild mod hvem, der trængte til hendes hjælp hvorfor hun og var en meget agtværdig og æret Kone af alle dem, hun kom i Berørelse med. - Men dette Liv-Vej er ikke altid bestrøet med Blomster for os. Ogsaa hun den kære Afdøde, fik hendes Del af Livets Møjsommeligheder at gennemgaa. Foruden andre forbigaaende Sygdomme led hun mer eller mindre Smerte i det ene Ben i over 25 Aar, hvilke Smerter tilsidst satte sig for Brystet og gik over til Lungetæring først i afvigte Maj og fængslede hende til Sygelejet.

Venner og Paarørende omringede ofte hendes Sygeseng for at være hende til Trøst og Husvalelse. Kunsten og Kærligheden opbøde alle Midler for at redde hendes Liv, men alt var forgæves; Døden var ubønhørlig og vilde ikke slippe sit Bytte. Herren lod hende forstaa, at hendes Opløsning var snart forhaanden, og hun fandt sig deri med en sjelden Taalmodighed og Tillid til vor kære Frelser, den Herre Jesum Christum, og afvigte Søndag morgen den 23 August indgik hun ved en blid og salig Død til den evige Hvile i Herren, efterat hun her i Støvets Land trolig havde røgtet sit Kald i 54 3/4 Aar. Hendes Legeme have vi gemt i Graven og indviet det til en frydefuld Opstandelse, hendes Minde i et trofast Bryst, men hendes frelste Sjæl hensvæver alt hist paa Lysets Kloder; der har hun alt fundet de hedengangne Kære, og didhen vinker hun de paa Jorden tilbageblevne. Hun er, hvor godt er at være i Himlens søde Havn; thi salige ere de Døde, som dø i Herren, de skulle hvile fra deres Arbejde, men deres Gerninger skulle følge dem. "Ved hvert et Fjed vi træde - lys for os Jesu sød, fyld Hjertet med din Glæde og giv en salig Død."

Paa hendes Gravminde staar: 1. Moseb. 48,21: "Se jeg dør, men Gud skal være med Eder."