Tilbage til Historier

     Fra min tidligste Ungdom har jeg lejlighedsvis syslet med min Slægts Historie. De ældres Fortælling satte mig i Gang, men i de travle Manddomsaar var der andet, der skulde varetages, og de Optegnelser, jeg havde begyndt at samle, laa godt gemt i en Skuffe og blev kun forøgede, naar jeg stødte paa noget af Interesse. Disse Optegnelser blev iøvrigt Grundlaget for nogle Familiestambøger, som min gamle Fader, Jens R. Pedersen, der døde i 1916, skrev til sine Børn, og som endnu bevares. Men der kom mere til siden, og det er alt dette, jeg nu paa mine gamle Dage har forsøgt at samle til et Hele, der fortæller om rodfæstede Bondeslægter, som i Aarhundreder har dyrket den danske Jord, og om de Vilkaar, de levede under.

     Som Bogens Titelblad giver Udtryk for, er Slægtens Historie gennem fire Hundrede Aar her skildret med min Morfader og Mormoder, Anders Simonsen og Mette Jensdatter i Ravnholt, som Udgangspunktet for den efterfølgende Fremstilling. Den gamle Gaard i Ravnholt staar i min Bevidsthed som Midtpunkt og Udtryk for Slægtens bedste Traditioner, og derfor har dette Hjem en første Plads i denne Bog. I den videre Fremstilling behandles min Morfaders Slægt og min Mormoders baade Fædrene og mødrene Slægt og den i Slægten indgiftede Straarup-Slægt. Dernæst følger en mere skematisk opbygget Oversigt over min Morfaders og Mormoders Børn og Efterslægt, og tilsidst medtages et Afsnit »Udenfor Rammen«, som fører Slægtslinien langt udover de fire Hundrede Aar, ja, langt tilbage i Danmarks Historie.

     Under Udarbejdelsen af Slægtsbogen har jeg mødt megen Hjælpsomhed fra Rigsarkivet i København og Landsarkiverne i Viborg og Odense, ligesom Overbibliotekar Erik Ebstrup, Overlærer Mathias Christensen, Redaktør Helge Skovmand og Overlæge, Dr. med. Axe1 Slottved hver paa sin Maade har ydet mig værdifuld Hjælp og Opmuntring ved Bogens Udarbejdelse og Tilrettelægning. For alt dette bringer jeg min hjerteligste Tak.

      Som Fædrelandskærligheden vokser med Forstaaelsen af Landet og dets Historie, saaledes er det ogsaa med Forholdet til Slægten og Hjemstavnen. Det er da mit Haab og Ønske, at dette mit Arbejde maa blive Efterslægten til Styrkelse af den Arv, vi er fælles om, og af den Kærlighed, der begynder hjemmefra og derfra naar videre ud til det Folk og det Land, hvor vi har Rod, hvorfra vor Verden gaar.