METTE JENSDATTER'S
FÆDRENE SLÆGT

Poul Sørensen, Kirkeværgen, hvis Navn staar paa Kirkeklokken i Bække, var født Ca. 1550. Han havde 1610 Bevilling paa et Krohus, som vistnok fandtes i Kirkebolet, der laa ind til det nordvestre Hjørne af Kirkegaarden. Han nævnes i Jordebøgerne indtil 1632-33, da han efterfølges af Staffen Poulsen, der altsaa blev Kromand og Kirkeverge efter Faderen indtil 1642-43, da han nævnes sidste Gang. Foruden Staffen havde Poul Sørensen flere Sønner, men da der ingen Kirkebøger findes, maa Slægtsforbindelsen bekræftes ad andre Veje. 30) De kom alle til at bo i Bække. Morten Poulsen var Fæster paa Gaard Nr.4 og Peder Poulsen paa Gaard Nr.6 i Bække.
Ifølge Koldinghus Lens Regnskaber 1610-11 blev 6 Bønder fra Bække og 7 fra Asbo hver idømt en Bøde paa 2 Mark for ikke at have efterkommet en Tilsigelse til »at age Kgl. Mayts. Fadebur fra Colding til Hadersleff«, iblandt disse nævnes Morten Pouelsøn og Peder Pouelsøn, men endnu haardere kom Morten Poulsen af Sted, da han Aaret efter holdt Bryllup, thi da hedder det i samme Regnskaber: »Sagefald: Oppebaaren af Morten Pouelsøn i Becke for han hafde indbuden og haft nogle flere Par Folk til sit Bryllup end Kgl. Mayts. Brev og Mandat omformelder og for nogen Baardag (Slagsmaal), han var udi med hans Broder Staffen Pouelsøn paa Becke Kirkegaard, da paa det han for samme Forseelse ikke ydermere skulde tiltales, haver han udgiven Pendinge 25 Daler og 1 Øxen« (Okse).

30) Til de fem første Slægtsled Historie har Rentier Jens N. Guldbjerg i Bække ydet meget værdifulde Bidrag, hvorfor Forfatteren er ham megen Tak skyldig. J. N. Guldbjerg tilhører selv denne gamle Bækkeslægt.

Søren Poulsen, f. Ca. 1585, nævnes 1610 som Fæster af Gaard Nr.5 i Bække, og 1645 findes hans Navn i en Besigtigelse over Koldinghus Len efter den svenske Feltherre Torstensons Indfald i Jylland 1644. Han staar opført paa Skattemandtalslisten for 1657, og 1660 findes hans Navn i Sønderskovs Jordebøger, hvortil han altsaa har været Fæster. Han blev Kirkeværge efter Broderen Staffen Poulsen. 1625 kaldes han Sognefoged; men da denne Institution, saaledes som vi nu kender den, er af langt senere Oprindelse, har Søren Poulsen maaske været en Foged, udnævnt af Lensmanden, der forestod Bøndernes Pligtarbejde paa Skøde Ladegaard og maaske ogsaa førte et vist Tilsyn, hvilket følgende Tingsvidnesag fra Jerlev Herreds Ting, hvortil Bække Sogn den Gang hørte, synes at bekræfte.

»Germand Joensøn i Bølling, Herredsfoged, Jerleff Herredsting, Jens Povellsøn i Ammitsbøl og Jens Lassen i Ødsted gøre Alle vitterlig: Anno 1632 Onsdagen den 28. Martii var skikket ærlige og velfornumbstige Mand Laurits Jenssen af Schøede lovligen bedet og fik fuld Tingsvidne, at otte Danemænd, der vandt (vidnede) paa Tro og Samvittighed, at de hørte og saa her i Dag for Tingdom, at for dennem vandt med oprakte Fingre og Helligaands Ed Søffren Pouellsen i Becke, Sognefoged sammesteds, at det er dennem udi Guds Sandhed fuld vitterligt, at der er kommen en slem og besmittelig Sygdom iblandt Kgl. Mayst. Faar paa Schøede, som er Faarskab, saavel der og findes mangesteds hos Bønderne deres Faar der i Lenet, saa at der hendøed halvfemte Hundrede i denne Vinter paa fornv. Schøede og findes endnu denne Sygdom blandt forn. Faar, og stod Morten Bundesen i Jarleff, Delefoged paa Kgl. Mayst. Vegne til Vedermaalsting, at saa vandt, det vinder vi først Mand med vores besegling.«(3 Signeter.)

     Paa Skjøde Ladegaard, hvortil der da hørte 867 Tdr. Land, oprettede Kong Frederik II i Aaret 1584 et »Schæferi« (Faarehold) for at skaffe Uld til Tilvirkning af dansk Klæde. Det blev lagt ret stort an; men da Kong Christian IV senere fandt, at det ikke kunde svare sig, og Faaresygdommen stødte til, blev Schæferiet nedlagt i Åaret 1633.
     Iver Sørensen, f. Ca. 1630. Fæster i Bække. Han nævnes paa Mandtalslisten af 1686. Han er da Enkemand og har en Datter i Huset. 1696 var der Strid om en Kirkeager, og iblandt Vidnerne var Ifver Søffrensøn »som vandt (vidnede), at hannem er bevist, at de Ager, som nu omtvistes, have været brugt, pløjet og saaet til Bække Kirkes Bolshus vel ungefær paa 40 Aarstid, ulast og ukært«. Søren Ifversen af Bække vandt, »at ungefær paa 13 Aarstid, kan han mindes, at de omtvistede Ager have været brugt til Kirkebolet«. Det er aabenbart Fader og ældste Søn - opkaldt efter Farfaderen, - der her vidner. En anden Søn hed Eskild (Eske). Han fik Gaarden efter Faderen. Paa Kop- og udstedsskattelisten af 1699 staar » 1/3 Ryttergaard Iver Sørensen, en gammel bedaget Mand« og 1705 »1/3 Ryttergaard Eske Iversen ,gift, i Barn, hans gamle, udlevede døve Fader hos ham«. En tredie Søn Steffen Iversen, f. Ca. 1670, d. 1744, g. 1698 med Dorthea Andersdatter. De overtog hendes Fødegaard. Hun blev begravet i Bække 7. Januar 1770, 96 Aar gammel, og var altsaa født 1674.
     Anders Steffensen, f. 1699, d. 1783, g. 1731 m. Karen Jepsdatter, f. 1703, d. 1786. Han var Fæster af Gaard Nr.4, der laa, hvor Møllevejen støder til Hamborggaard. De havde otte Børn, hvis Efterkommere lever i Familierne Prüsse og Kloster - Navnet Kloster har sin Oprindelse i, at Gaarden var Kannikegods og tilhørte Klosteret i Ribe - samt Guldbjergslægten.
     Anders Steffensen havde en Broder Iver Steffensen, f. 1702, d. 1790, g. m. Ingeborg Pedersdatter, f. 1705, d. 1792. Han var den første Bonde i Bække, der blev Selvejer, og 1760 var han Ejer af tre Gaarde og sad som Fæster paa den fjerde. De to Brødre Anders og Iver synes at have været ansete og velstillede: thi ved Familiefester havde de ikke alene Familie og Bydelag, men ogsaa Præstens og Herremandens paa Hundsbæk som Gæster.
     Naar Iver Steffensen desuden bør nævnes, er det fordi, hans Tipoldebarn 1858 blev Friis Legardts 1. Hustru, med følgende Mellemled: Steffen Iversen, f. 1736, g. m. Anne Jensdatter, f. 1742. Iver Steffensen, f. 1777, g. m. Gertrud Nielsdatter, f. 1782. Deres Datter var Karen Iversdatter, f. 1807, g. m. Anders Nielsen, f. 1799. Se Side 103. Anders Steffensen afstod sin Gaard til Sønnen Søren Andersen, f. 1748, g. m. Johanne Andersdatter, og han solgte den 1802 til Frands Poder, der nedbrød Bygningerne og lagde Jorderne ind under den Gaard, der nu kaldes Søndervang.

TAVLE V. BÆKKESLÆGTENPoul Sørensen, Kirkeværge i Bække, f. Ca. 1550. Hans Søn var Søren Poulsen, Fæster i Bække, f. Ca. 1585. Børn: 3, hvoraf Iver Sørensen, Fæster i Bække, f. Ca. 1630. Børn: 3, hvoraf Steffen Iversen, f. Ca. 1670, d. 1744, gift 1698 m. Dorthea Andersdatter, f. 1674, d. 1770. En Søn var Anders Steffensen, Fæster i Bække, f. 1699, d. 1783, gift 1731 m. Karen Jepsdatter, f. 1703, d. 1786. Børn: 8, hvoraf den næstældste Søn var Jep Andersen, Selvejer i Ravnholt 1772, f. 1737, d. 1817, gift 1765 m. Mette Jensdatter af Lille Røj, Gjesten,f. 1744, d. 1819 (Datter af Jens Sørensen). Børn: 7, hvoraf den ældste Søn var Jens Jepsen, f. 1766, d. 1850, gift 1809 m. Maren Hansdatter fra Donslund, f. 1781, d. 1837 Børn: Hans Jepsen, f. 1815, d. 1815, Mette Jensdatter, f. 1816, d. 1899, Else Jensdatter, f. 1819, d. 1906, Ane Cathrine Jensdatter, f. 1821, d. 1875. Mette Jensdatter, f. 1816, d. 1899, gift 1838 m. Anders Simonsen, f. 1817, d. 1905. ANDERS STEFFENSENS BRODERS EFTERKOMMERE Iver Steffensen, f. 1702, d. 1790, Søn af Steffen Iversen, f. Ca. 1670, og Dorthea Andersdatter, f. 1674, g. m. Ingeborg Pedersdatter, f. 1705, d. 1792. En Søn var: Steffen Iversen, f. 1736, g. m. Anne Jensdatter, f. 1742. En Søn var: Iver Steffensen, f. 1777, g. m. Gertrud Nielsdatter, f. 1782. En Datter var: Karen Iversdatter, f. 1807, d. 1868, g. m. Anders Nielsen, f. 1799. En Datter var: Marie Kathrine Nielsen, f. 1837, d. 1868, g. 1858 m. Andreas Marius Friis Legardt, f. 1832, d. 1894. Jep Andersen, f. 1737, næstældste Søn af Anders Steffensen, blev 1765 gift med Mette Jensdatter af Lille Røj, Gjesten Sogn, som han overtog. Da han forlod Bække, var Forholdene omtrent, som de havde været i Aarhundreder forud. Der var kun én Selvejergaard i hele Sognet, siden 1720 havde alle været Fæstere under Hundsbæk, hvorfra de siden efterhaanden købte sig fri. og 1780 var alt overgaaet til Selveje, saa Udstykning og Udflytning af den hidtil tæt sammenbyggede By kunde begynde. En ny Dag var i Sigte!
Jep Andersen blev 5. Juli 1765 trolovet og 24. Oktbr. s. A. af Pastor Jens Høstmark viet i Gjesten Kirke 31) til Jens Sørensens ældste Datter Mette Jensdatter, f. 1744 i Store Rygbjerg, Randbøl Sogn. Forinden Trolovelsen oprettedes en »Ægteskabs Forlig og Contract«, der her gengives i sin Helhed, da den giver et Indblik i Forholdene og tillige i, hvor nøjsomt man boede, og hvor smaa Krav der stilledes.

31) I Gjesten Kirkebog staar han fejlagtig nævnt som Iver Andersen.

Her er Ordlyden:
I den Hellige Trefoldigheds Nafn ere Undertegnede med hinanden Forenede og haver indgaaet Efterskrevne Ægteskabs Forliig og Contract som følger, nemlig:

Afstaaer jeg Jens Sørrensen mit ifæste havende Sted, beliggende paa Røygaards Mark med ald dets tilhørende Grund og Rettighed, baade inden og uden Markskiel, med Bohauge og Besætning levende og døde Vahre, inden og uden Dørre, undtagen det som herefter vorder Specifixeret, til Velagte unge Karl Jep Andersen af Becke, som ægter min Datter, nemlig Mætte Jensdatter, saa de paa vorris Øfrigheds gunstig Approbation og godtbefindende maa antage.
Hvorimod jeg Jep Andersen lover og forpligter for mig og mine Arfvinger eller Efterkommere at svare og bethale bemeldte Jens Sørrensens to Døtre, nemlig Karen Jensdatter 70 Spec. Dahler og Anna Maria Jensdatter 50 Spec. Dahler, som er udi een Summa Eet Hundrede og tyve Slette Dahler. Ermeldte Karen Jensdatters Penge staar renteløs udi 2 Aar fra understaa-end Dato at reigne, med mindre hun forinden skulle ved Giftermaal vorde forsynet, da de skal hende være følgagtig, ligesom hendes Egekiste, 1 Fyrskrin, i Strygejærn og foruden de Sengeklæder, hun nu haver, lover Jep Andersen at forskaffe i Overdyne og to Puder og i Lisp. Fæder til Fyld.
Hvad Anne Marie Jensdatters ermeldte Penge angaar, da bliver de bestaaende hos Jep Andersen uden Renter, indtil hun opnaaer hendes 2Ode Aar, da hun og skal af Stædet have en Seng saa god som 12 Rigsdir. og en forsvarlig Egekiste, og skal hun forblive paa Stædet og nyde Kost og Klæder, til hun kan komme til Alters.
Saa længe de Gamle med de Unge kand foreenis, skal de nyde Maal og Mad med hinanden og fornødne Klæder, men ialfald, om saa er, at de Gamle bliver sindet at tage for sig selv, saa er aftalt, hvad de aarligt skal have til Aftægt nemlig:
Da lover og forpligter Jep Andersen for sig eller Efterkommere at bygge sine Svigerforældre 6 Fag forsvarlig Huus med Lofteskud over 2 Fag og ellers med Skorsteen, Kakelovn, Vindver og Dørre saaledes indrettet, skikkeligt kan eragtes og ved Huset en fornøden Kaalhauge.
Dernæst skal de aarlig nyde 3 Skæpper Grønland, som besaaes af Jep Andersen første Gang og siden at pløje og harve ligesom sit eget og Giødning at udføre og Kornet i Huset at hiemføre. Ogsaa Høet skal Jep Andersen hiemføre, naar det er tørt. Brændsel af Klyne og Tørv skal de Gamle have Frihed at grave saa meget inden Markskiel, som de behøver, og skal have Brændselet frit hiemkiørt til Huset. Skulle de Gamle formedelst Alderdom blive udøgtig, skal jeg, eller Beboerne, besørge deres Korn og Høe bierget og hiemført. Ligesaa da at bierge og hiemføre deres Brændsel fra 30 til 40 Læs aarlig uden Betaling. Ligeledes lade deres Korn Mølles. Naar de Gamle behøver Vogn til Kirken, enten naar de gaar til Alters eller andre Tider, maa dend dem ikke af Beboerne nægtes, uden vigtige Aarsager det forhindrer. Endvidere har Jens Sørrensen udtaget en graa Koe, dernæst 5 Faar hverken af de bedste eller de ringeste, som skal nyde fri Græsgang og Varetægt om Sommeren hos Beboernes egne Creaturer. Til Boehauge har ermeldte Jens Sørrensen og Hustru udtaget deres egne Sengeklæder, 1 Kaaberkiedel med Log til, 1 liden Mæssingkiedel, 1 uden Jerngryde og et Hengeskab. Hvad Trækar angaaer skal de Gamle nyde Beboernes til fornøden Brug, ligesom de og skal have fri Adgang til Bagerovnen.Ovenmeldte Koe haver Jep Andersen eller Gaardens Beboere altid at forfriske, naar den ved Alderdom bliver udøgtig, hvilken sidste da nyder de Gamle igien. Naar enten Jens Sørrensen eller sin Hustru døer, saa døer ogsaa den eene Skieppe Land ud og gaar til Beboerne igien. Bistaaderne som nu befindes bliver til fælles Brug mellem Gamle og Unge.
Naar de Gamle ved Døden blive bortkaldet, skal Jep Andersen eller Efterkommerne bekoste deres Begravelse efter iværende Stand og Vilkaar. Efter den sidstes døed skal Jep Andersen eller Beboerne nyde, hvad som der befindes efter dem undtagen ovenmeldte Hængeskab, hvilket den yngste Søster Ane Marie Jensdatter skal nyde. Moderens Gangklæder skal skiftes imellem alle 3 Døtre eller deres Arfvinger. At dette sluttede Forlug og Contract er indgaaet med velberaad Hu og Samtykke af begge samme uryggelig udi alle sine Ord og Puncter holdes og efterkommes skal, have vi samme egenhændig underskreven og til Vitterlighed ombedet undertegnede Gaardmænd at underskrive.

Røjhuus den 22. Juni 1765. Jens Sørrensen. Jep Andersen.
Til Vitterlighed: Christen Høllet. Peder Berthelsen.

     Jens Sørensen, der blev Jep Andersens Svigerfader, havde ikke boet ret længe i Gjesten Sogn. Han var flyttet dertil fra Randbøl Sogn, hvor han havde Store Rygbjerg, en stor Hedegaard under Engelsholms Gods, i Fæste. Ifølge Fæsteprotokol for Engelsholm Gods 1730-57, Fol. 42-43, gengives her hans

Fæstebrev:
     Paa høyedle og velbaarne Hr. Justitz Raad de Lichtenbergs Vegne og efter givne Ordre haver jeg stæd og fæst, saasom jeg hermæd stæder og fæster til Jens Sørensen af Spiarup een min Hr. Principal tilhørende halve Gaard udi Randbøl Sogn, Ryeberg kaldet, som Peder Mortensen sidst beboede og fradøde, anslagen udi Nye Landmaalings Matrikul til Hartkorn Ager og Eng 3 Tdr. i Skp. 2 Fdkr., hvilke halve Gaard bemeldte Jens Sørensen maa have, nyde, bruge og beholde hans liufstiid, saalænge hand aarlig og udi rette tider udreder og betaler alle Kongelige Skatter og contributioner, som nu er eller herefter paabydendes vorder, samt dend af samme halve Gaard aarlig gaaende Land gilde, som er 6 Rdlr. til hver Aars Martinij-dag, holder Gaarden forsvarlig vedlige og dend aarlig forbedrer, intet af dens Jord eller Eng bortlejer eller Gaarden i nogen Maade frakommer. Udi øfrige haver hand hans Kongelige Mayestæts allernaadigste Lov og Forordninger i alle Maader at holde sig efterrettelige, være Hosbunden samt hans Betroede hørrig og lydig, saa fremt dette Fæstebrev skal staae ved Magt.
     Engelsholm dend 18de Januar 1712.
     Ligelydende Fæstebrev haver jeg rigtig bekommet, som Jeg idi alle Maader skal holde mig efterrettelig.
     Jens J. 5. Sørensen.
Nafn.
Paa Hr. Justitz Raad de Lichtenbergs Vegne og udi hans Fraværelse som Fuldmægtig.
M. Rind.

     Jens Sørensen boede nu paa Store Rygbjerg i næsten 20 Aar, og her fødtes hans fire Børn - alle Døtre: Inger Jensdatter, død som Barn, Mette Jensdatter, Karen Jensdatter og Anna Maria Jensdatter. ifølge Fæstebrevet var hans Ret til Fæstegaarden livsvarig, men det gik anderledes. Efter at der var gjort flere forgæves Forsøg paa at faa Folk fra andre Steder i Landet til at bosætte sig paa de jyske Heder og opdyrke disse, blev der under Frederik V givet Frihed til Indvandring fra Tyskland og dertil ydet omfattende Hjælp til Bosættelse i Kolonier, dels paa Alheden og dels paa Heden i Randbøl og Vorbasse Sogne.
     Til Gennemførelse af disse Planer opkøbte Staten mange Ejendomme, og blandt disse var Store Rygbjerg. I Landstingets Skøde- og Panteprotokoller Nr.44 Fol. 509-10 er indført et Dokument, hvori Christen de Linde til Engelsholm m. m. udtaler, at det har behaget Hans Mayestæt at afkjøbe mig Randbøl Hede Ryeberg af Hrtk. 6 Tdr. 3 Skp. for 632 Rdl. 3 Mk. Do-kumentet er dateret 1. Juni 1761 og tinglæst 8. Juli 5. A. Paa Store Rygbjerg, der nu fik Navnet Frederikshaab, bosatte sig 35 tyske Familier, der alle var fra Pfalz ved Rhinen.
     En Følge af disse Begivenheder var, at Jens Sørensen maatte afstaa sin Fæstegaard og som en ældre Mand med sin Familie søge sig et andet Hjem, og det blev altsaa til Røjhus i Gjesten Sogn. I en Indberetning af Præsten Høstmark hedder det: »paa Røj Mark findes et Hus, hvis Beboer er Fæster af Lille Røj,« og her var det nok, at Jens Sørensen kom til at bo. Efter at Røjgaard fra Ryttergods var overgaaet i privat Eje, skete der en Udstykning, og Gaardene Smederøj, Lille Røj, Røjlund og Røj Skovhuse blev selvstændige Ejendomme, der enten blev solgte eller bortfæstede.
     Hvor eller naar Jens Sørensen og hans Hustru var født eller ægteviet, vides ikke. Der findes ikke noget herom i Kirkebøgerne for Randbøl eller Egtved Sogne. Hans Fæstebrev er udstedt 1742 og den ældste Datter født 1744, saa de er antagelig kom-men til Randbøl som nygifte andensteds fra.
     Som det ses, var Aftægten til Jens Sørensen sikret dem for Livstid, uanset hvem der paa Lille Røj skulde yde den; men de er næppe forblevne i Gjesten Sogn, da der intet er anført i Kirkebogen om deres Død. Maaske er de fraflyttet sammen med de yngste Døtre ved deres Giftermaal.
     Jep Andersen kom til Gjesten Sogn 1765, samme Aar som Bønderne paa Ryttergodset under Koldinghus paa den store Auktion 30. Maj havde købt deres Gaarde, hvad mange iøvrigt var halvvejs ængstelige for. De havde som Kronbønder eller Kongens Bønder, som de ogsaa med en vis Selvfølelse kaldte sig, ikke følt Stavnsbaandet eller Hoveriets Tryk saa stærkt som Fæsterne under Herregaardene, og dette prægede dem. Nu ejede de Gaardene; men mange havde faaet Gæld i Stedet. Forskellen mærkedes først for Alvor, da Landboreformerne gennemførtes.
     Men for Jep Andersen paa Lillerøj betød dette, at nu kunde han faa en Gaard til sig selv, og 1772 købte han Peder Bertelsens Gaard i Ravnholt, der 7 Aar i Forvejen var købt paa den kgl. Auktion over Ryttergodset for 90 Rigsdaler pr. Tønde Hartkorn. Han fik Købekontrakt 8. December og Skøde 8. April 1733. I Købekontrakten fastsattes den store Aftægtsydelse i alle Enkeltheder, og den var et betydeligt Tillæg til Købesummen.
Skødet lød:

Jeg underskrevne Peder Bertelsen af Raunholt, Giesten Sogn, Andst Herred, Coldinghus Amt, giør hermed vitterlig: At jeg haver saalgt, schiødet og afhændet ligesom jeg hermed sælger, schiøder og afhænder fra mig og mine Arfvinger til Velagte Jep Andersen af Lille Røy og sine Arfvinger den sig eiende og tilhørende og hidtil beboende Gaard, bestaaende af Hartkorn Agger og Eng - skriver Toe Tønder fire Skiepper en Fdk. en Album - beliggende i bemeidte Raunholt, bestaaende af Bygninger, Herligheder og Rettigheder ligesom de mig af Hs. kong. Mayst. allernaadigst solt og ski Ødet er, hvilket Ski øde dateret Kiøbenhaun d. 26. Januari 1768 følger med dette. For-uden samme Gaard og Hartkorn følger og hermed i samme Kiøb dend Skovpart, som jeg ved en imellem Mads Jepsen her ibid. og mig oprettede Contragt af Dato d. 7. Januari 1766 har tilforhandlet mig og lagt til ovenmelte Gaard som og efter bem. Contracts formeld. Skal følge Jep Andersen og sine Arfvinger, ligesom jeg det eyet haver. For samme Gaard Hartkorn, og berørte Skovpart betaler bem. Jep Andersen dend Kiøbe-Summa 500, skriver Fem Hundrede Rigsdaler, med et Aars Rente af fem prC. til velærværdige Hr. Proust von Hauen eller Ordre og desuden holder sig den imellem ham og mig oprettede Contract af Dato d. 7. December 1772 efterrettelig i alle sine Puncter og Klansuler, efterrettelig i henseende til de her i Gaar-den indestaaende Børnepenges Udbetaling som Aftægt for mig og Hustrue. Og da tilmelte Jep Andersen har betalt ovenstaaende 500 Rdl. med sine Renter og forsikrer mig at opfylde sidst berørte Contract udi de Øvrige Dele, saa Kiendes for mig og mine Arfvinger ingen ydermeere Lod, Deel og Ræt eller Rettighed at have til, eller udi forbemelte Gaard og Hartkorn, dets Herlighed og Rættighed med bemelte Skovpart, indtet undtagen, være sig inden eller uden Markskiel, vaadt og tørt i Skov og Mark, Agger og Eng, Mose og Kier, Tørvegrøft og Lyngslet og fiskevand, fæegang, i hvad Navn de og have kunne af alt hvad dertil af Arilds Tid har tillagt og bør med Rætte at tilligge, men eene skal følge og tilhøre meerbemelte Jep Andersen og sine Arfvinger som et uryggeligt Kiøbskiøb til Evindelig Arf og Fyendom. Saa vil jeg og hermed fuldkommeligen hiemble og frie frelse samme Hartkorn og Eyendomme for alle og Hvermands tiltale, som derpaa med Rætte kunne have noget at tale. Dette til Bekræftelse under min Haand og Seigl samt 2de Vitterlighedsmænd, og maae dette mit udgivne Skiøde til behørige Tinge læses og protocolleres, naar Kiøberne det fornøden eragter.

Datum Raunholt den 28. April 1773.
Peder Bertelsen.

Til Vitterlighed Ebbe Nielsen og Fr. Roland.
Læst for Retten paa Aandst-Jerlev og Brusk Ting i Colding Tirsdagen den 18. Maji 1773.

H. Junghans.
H. S. Paaby.

Jep Andersen var nu Selvejer. Han maatte 1. Maj 1773 laane 300 Rdl. hos Sr. Henrik Danielsen i Kolding til 4 % Rente mod Pant i Gaarden. Denne Obligation er slettet 21. Jan. 1791; men dette at baade Peder Bertelsen og han havde private Laan i Gaarden, viser, at der dengang ingen Pengeinstitutioner var, hvor en Bonde kunde Iaane Penge. Saa Begyndelsen har næppe været uden Besvær, og dertil kom, at den store Kvægsyge kort før Jul 1779 udbrød og hærgede Egnen, saaledes at Kreaturer i Hundredevis maatte nedslaas, og til Spærring af Gaarde og Byer var der stor Militærbelægning, der varede til Maj 1782. Hvorledes Jep Andersen kom igennem dette, vides ikke, men det har sikkert været en stræng og byrdefuld Tid. 32) Men det var de store Landboreformers Aar, der fulgte efter, og dette, at Bonden nu sad paa egen Gaard og egen Jord, frigjort for Fællesskabets Tvang, opmuntrede til Fremdrift. Man begyndte at afvande og mergle, og Afgrøderne blev større i Forhold dertil. Opdræt af Stude var en god Indtægtskilde, og Fremgangen var kendelig - ogsaa inden Døre.

32) Se A. Simonsen: »Andst og Gjesten Sogne«.

     Smukke Tinfade og Tallerkener stod i Række paa Væggen under Loftet i Stuen. Der fortælles, at da disse omkring 1840 gik af Brug og ikke regnedes for meget, blev et Tinfad sat ud til Lænkehunden og en Tallerken til Ællingerne, men 11 Tallerkener bevaredes, og de findes endnu i Slægtens Eje. Paa Bagsiden staar indridset I. A. 5. R. (Jep Anders Søn, Ravnholt). Jep Andersen drev Gaarden, indtil de 1801 afstod den til den ældste Søn og selv gik paa Aftægt. Han døde 19. Decbr. 1817, hun 24. Oktbr. 1819.
     De havde følgende Børn:
     Jens Jepsen, f. 24. Aug. 1766, Anders Jepsen, f. 10. Aug. 1768, Søren f. 1771, Peder 1775, en Datter 1777, Karen 1779 og Birthe 1782. De tre ældste blev født paa Lille Røj, de andre i Ravnholt. Kun de to ældste Sønner blev voksne. Anders Jepsen blev Gaardmand i Askov. Han døde som Enkemand 29. Marts l836 og efterlod sig en Søn Jeppe Andersen, f. 10. Jan. 1809. 33)

33) Ifølge Malt Sogns Kirkebog.

TAVLE VI.

ELSE JENSDATTER OG LAURIDS LAURIDSEN THUESENS BØRN OG BØRNEBØRN

Else Jensdatter, f. 1819, d. 1906, Datter af Jens Jepsen, f. 1766, og Maren Hansdatter fra Donslund, f. 1781, g. 1850 m. Laurids Lauridsen Thuesen, Brændsmadegaard i Ferup, f. 1814, d. 1877. Børn: 3 Sønner, Laurids, Jens og Carl, der døde ugifte, 2 Døtre,

Mette Thuesen, f. 1851, g. m. Førstelærer J. Lundsgaard, Vonsild, Maren Thuesen, f. 1855, g. m. Grdr. Hans Schultz, Paaby, f. l853, d. 1921. Børn: Karen Schultz, f. 1884, g. m. Grdr. Jens Schultz fra Fovslet, Laurids Schultz, f. 1886, g. m. Meta Dahl fra Paaby, Jens Schultz, f. 1888, g. m. Thora Mortensen fra Højrup, Else Schultz, f. 1890, g. m. Grdr. Niels Thomsen, Uhre.

     Jens Jepsen var fyldt 35 Aar, da han 20. Maj 1801 fik Skøde paa Gaarden efter sin Fader. Den stod da 1 Td. højere i Hartkorn og kostede 650 Rigsdaler foruden Aftægten til begge Forældrene, der levede endnu i 18 Aar, og saaledes blev et betydeligt Tillæg til selve Købesummen. Jens Jepsen blev 28. Oktbr. 1809 gift i Vorbasse Kirke med Maren Hansdatter fra Donslund, f. 2. Febr. 1781, han var da 43 og hun 28 Aar gammel. Deres Børn var Mette Jensdatter, f. 8. Decbr. 1816, Else Jensdatter, f. 4. April 1819, Ane Cathrine Jensdatter, f. 16. Decbr. 1821.15. Maj 1815 fødtes og døde en Søn, døbt Hans, en Tvillingbroder døde under Fødslen. Den ældste af Døtrene, Mette Jensdatter, blev gift med Anders Simonsen fra Gjesten og blev paa sin Fødegaard i Ravnholt.
     Else Jensdatter blev 16. Marts 1850 gift med Gaardejer Laurids Lauridsen Thuesen, Brændsmadegaard i Ferup, f. 15. Febr. 1814, d. 10. Juli 1877, og her døde hun 28.Jan.1906. De havde tre Sønner, Laurids, Jens og Carl, der alle blev voksne, men døde ugifte, og to Døtre: Mette Thuesen, f. 25. Febr. 1851, g. m. Førstelærer J. Lundsgaard i Vonsild. Maren Thuesen, f. 17. Jan. 1855, gift 1883 med Gaardejer Hans Schultz i Paaby, f. 1853, d. 1921 i Ferup.
     B ø r n: Karen f. 1884, g. m. Gaardejer Jens Schultz fra Fovslet. Laurids f. 1886, g. m. Meta Dahl fra Paaby. Jens f. 1888, g. m. Thora Mortensen fra Højrup, og Else f. 1890, g. m. Gaardejer Niels Thomsen i Uhre.
     Ane Cathrine Jensdatter. Hun plejede sin gamle Fader i Ravnholt i hans sidste Aar og blev 15. Maj 1852 gift med Gaardejer og Sognefoged Poul Knudsen i Harthe, f. 29. Decbr. 1817, d. 14. April 1884. Hun døde 1. April 1875.
     B ø r n: Knud Poulsen, f. 2. Decbr. 1854, død som ung Læge 1881. Johanne Poulsen, f. 23. Decbr. 1858, d. 23. Juni 1929, g. m. Gaardejer Jens Schultz fra Paaby, der ejede Ballegaard i Vester Nebel.
     B ø r n: Kathrine f. 1884, g. m. Friskolelærer Frovin Jensen i Højby. Knud Schultz f. 1886, g. m. Synnøve Hansen og har nu Ballegaard.
     Jens Poulsen, f. 5. Febr. 1862, død paa sin Fødegaard i Harthe 17.Jan.1952. Gift 6. Septbr. 1894 med Mette Margrethe Møller, f. 20. Juni 1866, Datter af Gaardejer Anton Møller, Højbjerggaard, Harthe, d. 28. August 1922. Jens Poulsen var i en Aarrække Medlem af Vejle Amtsraad og i Bankraadet for Kolding Folkebank. Blev tildelt Dannebrogsordenen.
     B ø r n: Poul Harald f. 1895, Førstelærer i Funder. Anton Georg f. 1897, har Fødegaarden i Harthe. Knud Sigurd f. 1899, Gaardejer i Alminde. Else Kathrine f. 1901, Lærerinde i Harthe, og Gudrun Poulsen f. 1902, g. m. Mads Dahl, Nebelsminde.
     Bertel Poulsen, f. 4. Decbr. 1864, d. 1949 som Statsskovfoged under Palsgaard Statsskovdistrikt. Boede paa Fruergaard i Ejstrup mellem Horsens og Silkeborg. Gift to Gange.
     B ø r n: Rigmor f. 1903, Frode f. 1905. Han ydede en stor Indsats i Modstandsbevægelsen under den tyske Besættelse. I sidste Ægteskab er der to Døtre, Marie f. 1911, og Gerda f. 1913.

TAVLE VII. ANE CATHRINE JENSDATTER OG POUL KNUDSENS BØRN OG BØRNEBØRN Ane Cathrine Jensdatter, f. 1821, d. 1875, Datter af Jens Jepsen, f. 1766, og Maren Hansdatter fra Donslund, f. 1781, g. 1852 m. Gaardejer og Sognefoged i Harthe Poul Knudsen, f. 1817, d. 1884. Børn:Knud Poulsen, f. 1854, d. 1881, Johanne Poulsen, f. 1858, d. 1929, g.m. Gaardejer Jens Schultz fra Paaby. Børn: Kathrine Schultz, f. 1884, g.m. Friskolelærer Frovin Jensen, Højby, Knud Schultz, f. 1886, g. m. Synnøve Hansen. Jens Poulsen, f. 1862, d. 1952, g.1894 m. Mette Margrethe Møller,f. 1866, d. 1922, Datter af Gaardejer Anton Møller, Højbjerggaard, Harthe. Børn: Poul Harald Poulsen, f. 1895, Førstelærer i Funder, Anton Georg Poulsen, f. 1897, Gaardejer i Harthe, Knud Sigurd Poulsen,f. 1899, Gaardejer i Alminde, Else Kathrine Poulsen, f. 1901, Lærerinde i Harthe, Gudrun Poulsen, f. 1902, g.m. Mads Dahl, Nebelsminde. Bertel Poulsen, f. 1864, d. 1949, gift 2 Gange. Børn i 1. Ægteskab: Rigmor Poulsen, f. 1903, Frode Poulsen, f. 1905. Børn i 2. Ægteskab: Marie Poulsen, f. 1911, Gerda Poulsen, f. 1913.

     Maren Hansdatter blev ikke gammel, og hun oplevede ikke at se sine Døtre i deres egne Hjem. Hun døde 11 April 1837. Hendes ældste Datter, Mette, der blev Kone i Gaarden efter hende, fortalte mange Aar efter, at hendes Moder var en stilfærdig, køn Kone. Naar hun sad ved sin Rok og spandt, sang hun ofte Brorsons Salme »Idag er Naadens Tid«, maaske en Arv fra de Dage, da Joachim Ewald var Præst i Vorbasse.
     Jens Jepsen døde 7. Septbr. 1850 som 7. Led i en ubrudt Mandslinie, hvoraf den første Mand var Kirkeværgen Poul Sørensen i Bække.

Læ wos aalti blyw ve de!
Faaer sin Baaen ka kjennes ve!
St. St. Blicher.
     Under Krigen med England og de nærmest følgende Aar havde det danske Landbrug haft forholdsvis gode Dage, men saa kom Nedgangen. Afsætningsforholdene til Udlandet mødte store Vanskeligheder. Da Danmark i 1814 maatte afstaa Norge, gik vor Udførsel af Rug dertil næsten i Staa.
     Kartoffelavlen steg stærkt i alle Lande, og dette gav større Overskud af Korn til Salg, og Priserne gik derfor stadig nedad. I 1818 var Kapitelstaksten for 1 Td. Rug 14 Kr. 93 Øre, 1819 9 Kr.04 Øre, 1820 5 Kr.33 Øre, 1821 4 Kr.39 Øre, 1822 4 Kr. 93 Øre, 1823 4 Kr. 18 Øre, og 1824, da Bunden var naaet, 3 Kr. 94 Øre. Gode Fedestude kostede 14-15 Rdl. Parret. Men Folk blev nøjsomme og lærte at klare sig med lidt. Der skulde spares, og der blev sparet. Da Aarene derefter blev frugtbare, og der kom Liv i Omsætningen, begyndte Opgangstiden. Jens Jepsen har dog næppe været af de vanskeligst stillede under Krisen. Der var noget at staa imod med. Da han 1838 overdrog Gaarden til sin ældste Datters Mand, Anders Simonsen fra Gjesten, var den gode Bondetid inde.

METTE JENSDATTER'S FÆDRENE SLÆGT

METTE JENSDATTER'S
FÆDRENE SLÆGT