 |
 |
|
|
Donslund ved Vorbasse var en lille Herregaard, der i det
16. Aarhundrede ejedes af Anders Sandberg, hvis Datter Sophie
Sandberg ægtede Johan Juel fra Hesselmed, og denne overtog
Gaarden. Han blev 1562 beordret til, sammen med flere andre
Adelsmænd, at ride Markskel mellem Thorsted og Skjøde.
Peder Thorsen den ældre var født paa Donslund efter 1625. Han døde 1681 og var gift med Else Christensdatter. De fik fire Børn Maren, Christen, f. 1677, Elsebe, f. 1678 og Dorethe. Af disse var Christen og Elsebe født i Hemmet, hvor de er indført i Kirkebogen.
Peder Thorsen havde dog ikke Donslund ret længe. Maaske var Forholdene for ringe paa den forarmede Gaard. Han søgte et Embede og rejste derfor til øvrigheden i Fredericia; men paa Hjemvejen døde han, som han sad for Bordenden paa en Gaard i Bølling, Egtved Sogn, formodentlig ramt af et Hjærteslag. Han blev ikke meget over 50 Aar gammel.
Chr. Andersen i Donslund blev fundet skyldig i Brændevinsbrænding, idet der 17. April 1791 ved Undersøgelse fandtes Brændevinstøj i hans Hjem. 21. Maj 1791 dømtes han til at betale 38 Rdl. i Bøde foruden Konfiskation af Laag og Hat paa Brændevinsgryden. Men 38 Rdl. var mange Penge dengang, og Chr. Andersen kunde ikke betale. Han ansøgte om Eftergivelse eller om Tilladelse til, at Bøden blev afsonet ved Fængselsstraf, hvilken Straf, ihvor tung den end vilde være for hans Skrøbelighed, Helbred og Liv, han dog hellere vilde lide end gaa fra Hus og Hjem til Ødelæggelse for ham selv, Kone og Børn. »Naade, Naade beder og sukker de og jeg om.« Sognepræsten giver ham Attest for, at han er sengeliggende og svag. Men det hjalp ikke. Straffen blev forandret fra Fæstningsarbejde til Tugthusarbejde i fire Uger. Amtmand Hoffmann tilføjer, da han sender Sagen til Herredsfoged Junghans i Kolding, at dersom Chr. Andersen forpligter sig til selv at gaa til Tugthuset i Viborg og aflevere Attest ved hans Tilbagekomst om Straffens Udstaaelse, behøves ingen Vagt at medgives ham. I modsat Fald skulde der medgives ham en lejet Mand, som kan transportere ham til Fods.
Efter hans Død fik hans Sønner: Jens, Niels og Christen
Gavebrev paa Donslund. Christen Juel ægtede 1597 Karen
Strangesen, en Datter af Otto Strangesen til Vosnæsgaard ved
Aarhus.
Christen Juel døde 1608, og hans Enke blev straks efter Begravelsen forevist to Gældsbeviser paa 5000 og 4000 Daler, som hendes Mands »Ven« Christopher Rosenkrans til Høgsbro -»en Tom iblandt Roser« - paastod at have tilgode med Pant
i Donslund. Karen Strange klagede sin Nød for Kongen, Chr. IV, og Christopher Rosenkrans maatte bekende, at Gældsbeviserne var falske. Det viste sig tillige, at han havde andre forfalskede Breve - ogsaa et med Kongens Navn og Segl. Ved Herredagens Dom blev Rosenkrans dømt æreløs og til at miste sin Hals. I Roskilde Domkirke i Chr. IVs Kapel har Maleren Marstrand fremstillet Domfældelsen: Drabanter fratager Rosenkrans hans adelige Guldkæde og Kaarde, Bødlen bryder hans Sværd, Karen Strange ses omgivet af sine tre Børn, og rundt om dem sidder Raadet. Sagnet om, at Kongen opdagede Bedrageriet ved at betragte Vandmærket i Papiret, passer ikke. Papir med samme Mærke er benyttet til langt ældre Breve.
De fredede Rester af Donslund. 1953. Til højre Bogens Forfatter:
Anders Simonsen Pedersen.
Karen Strangesen solgte 1609 Donslund til Jomfru Margrethe Bille fra Lindved, der 1623 afhændede Gaarden til Christopher von Gersdorf. Han solgte 1625 Donslund med tilliggende Gods til Jomfru Maren Norby, en Datter af Peder Olufsen Norby og Dorthea Rosenkrans til Urup i Grindsted Sogn, som 1629 overdrog den til sin Broder Bendiks Norby til Urup. Han solgte Godset til en holstensk Adelsmand Breide, der 1648 nævnes som Ejer; men 165l maatte Bendiks Norby atter overtage Gaarden, som han 1660 tilskødede sin Søn Peder Norby. Godset blev stærkt forringet under Svenskekrigene, og af Tingbøgerne fremgaar det, at han stadig maatte sælge af Strøgodset, pantsætte eller laane sig igennem. Hans Fætter Peder Thorsen havde Pant i Donslund og overtog den forarmede Gaard 1679. To Aar efter døde han. Hans Enke fortsatte; men 1689 blev Donslund til-dømt Kronen for Skatterestancer og 1694 udlagt som Ryttergods. Efter dettes Ophævelse 1743 solgte Kongen Gaarden til Amtsforvalter Roed i Kolding, og han afhændede den nogle Aar efter til Præsten i Grindsted, Claus Hagen. 1776 blev Fæsterne Selvejere - Donslunds Saga som Hovedgaard var endt. En Landsby opstod i Stedet, og kun en stensat Kælder, oprenset 1902 og fredet af Nationalmusæet 1907, samt talrige Brudstykker af Munkesten og røde Tagsten vidner om, hvor den gamle Herregaard har ligget.
Christen Thorsen og Maren Norby
Blev gift Ca. 1625. Hun var født Ca. 1590 som Datter af Peder Norby og Dorthe Bendiksdatter Rosenkrans til Urup. Christen Thorsen betegnes som »ufri«, er en ukendt Mand. Man ved ikke, hvem han var eller hvorfra han kom. Maren Norby, der 10. November 1625 fik Skøde paa Donslund Hovedgaard med tilliggende Gods, havde kun Gaarden i fire Aar, idet hun 1629 afstod Godset til sin Broder Bendiks Norby paa Urup. Hun og Christen Thorsen vedblev dog at bebo Donslund. Han boede der endnu 1640, da der var Tvist mellem Maren og Bendiks Norby om Arven efter Broderen Oluf Norby til Skovgaarde paa Fyn. 1649 skrev hun sig »Fru Maren Norby salig Christen Thorsens«, saa hun var altsaa Enke.
Christen Thorsen og Maren Norby havde 2 Sønner, Peder Thorsen den ældre og Per Thorsen den yngre. Sidstnævnte boede i Store Tønding, Thistrup Sogn og var Herredskriver i Øster Herred.
Da Maren Norby 1629 tilskødede sin Broder Bendiks Norby Donslund Hovedgaard og Gods, ialt 26 Tdr. Hartkorn, hørte der til Godset Donslund Mølle, 1 Hus i Hejnsvig, 4 Hedehuse, Baldersbæk og Risbøl; hendes Broder Oluf paa Fyn fik Søgaard, Lundgaard og Mosegaard samt 2 Gaarde i Hejnsvig By; men dette Gods kom dog senere tilbage til Donslund. 1660 tilskødede han Godset til sin Søn Peder Norby, der var født 1629. Han blev som ung forskikket til Sorø Akademi, »da han udi adskillige Uskikkeligheder lader sig befinde«, og da dette skulde ske »enten med det onde eller det gode«, har han nok været vanskelig at styre. Han havde Gaarden i en Snes Aar; men det gik stærkt tilbage for ham, og han solgte væk af Strøgodset. Han var gift med Else Munk fra Mølgaard.
TAVLE VIII.
g. Ca. 1625 m. Maren Norby, f. Ca. 1590,
Datter af Peder Olufsen Norby og Dorthe Bendiksdatter Rosenkrans.
Børn:
Ejer af Donslund fra 1679,
g.m.Else Christensdatter.
Børn:
(Efter Peder Thorsens Død giftede hans Enke sig med Laurids Nielsen, f.Ca.1655,Søn af Niels Lauridsen paa Søgaard.)
g.1698 m. Kirsten Hansdatter, f. 1678, d. 1760.
Deres Søn var:
g.2 Gange, sidst m. Ane Christensdatter fra Houborg.
Mange Børn, deraf
g.m. Peder Hansen, Donslund Mølle,
g.m. Kirsten Sørensdatter fra Fitting,
g.m. Hans Nielsen fra Donslund, f. 1747.
g. 1776 m. Hans Nielsen, f. 1747, d. 1823, Gaardmand i Donslund.
Børn: 7, hvoraf 3 døde som Børn. De 4 andre var
g. 1809 m. Jens Jepsen, f. 1766, d. 1850, Gaardmand i Ravnholt.
Børn:
g. 1838 m. Anders Simonsen, f. 1817, d. 1905.
Peder Thorsen skal i sin Ungdom have været Berider hos Kongen og blev senere Forpagter af Houmgaard, Hemmet Sogn, under Lønborggaard Gods. Han skal have været en dygtig Mand. Den 28. November 1678 pantsatte Peder Norby sin Hovedgaard Donslund til sin »kiære Fætter, ærlig og velfornemme MandPeder Thorsen, Forpagter paa »Houmgaard«, for 800 Rigsdaler samt en Gaard i Eg for 100 Rigsdaler. Var Laanet ikke tilbage-betalt inden førstkommende Sct. Pedersdag, skulde de pantsatte Gaarde tilhøre Peder Thorsen«. Pengene blev ikke betalt, og saaledes blev Peder Thorsen 1679 Ejer af sin Fødegaard, som hans Moder engang ejede, medens Peder Norby kom til at bo i et Hus paa Gaardens Mark - Fiskerhuset - hvor han, der var barnløs, blev til sin Død. 34)
34) Viborg Landstings Skøde- og Panteprotokol 18-176.
Hans Enke, Else, der nu stod med fire smaa Børn, giftede sig kort efter med Laurids Nielsen, f. ca. 1655 som Søn af Niels Lauridsen paa Søgaard. Efter Peder Thorsens Død blev der, ifølge Slaugs Herreds Tingbog, 14. Febr. 1681 paa Donslund holdt Registrering i Boet efter ham. Af denne Forretning, der er indført i Tingbogen og fylder 13 Sider, skal her anføres et kort Uddrag, der giver et Indblik i Tiden og Forholdene. Tingbogen er dog meget medtaget og Skriften ofte næsten ulæselig. Af Besætningen nævnes kun faa, saa Værdiansættelsen kan ses. Hvor der staar......, er Ordene ulæselige.:
Først Hester: 1 rød Gieling, 1 mindre ditto 16 sd (Sletdaler), i sortstiernet 12 sd., i . . . . stiernet Hest 9 sd., i sort brun Hoppe 12 Sd., i gammel .... med stumpet Halle 6 sdl.
Quæg: en graahielmet . . . ., i sortbollet Thyr 6 sd. i, suort hiellemet Stud 7 sdl., i suort røget Qui (sortrygget Kvie) 4 dir., i sort Qui 3 dir., i suort ungnøds Qui .... dir. 3 sk. (Skilling).
Faar: 30 Støcker gi. Faar å 3 Mark er 22 Daler 3 Mark. 10 Aaringer å 2 Mk. - Suyn (Svin) 4 Ungsvin 4 Mk., i Ornig 2 Mk.
Boskab i Dørnsen: i Bord med dreiet Peller ofven Fod och schafft (Fodramme), i liden Fyrbord paa fiere Peller med Fod och shafft under i dl. 2 Mk., i gi. Contor Skab - uden scaffer af Eg, rød anstrøgen 2 Dl. i Reysekoffert med Leder overdragen med Rom under 7 Dl. 2 Mk., i uden beslagen Schrien 2 Dl., i Schlobench off Fyr 2 Dl. 2 mk., i Steinscheffertafle (Stenskiffer tavle) med loger for och indlagt i lesterne 2 Dl., i Speyl med en lach Rame omb. i Mk., i stoer Seyerverkh (Uhr) med Hues derthil formallet 12 Dl.
I Stoerstuen: i rød formallet Egeschab med tuende udscho-rene bielleter (Billeder) for under overdiellen 4 Dl. 2 Mk., i sort Egekiste med los och beslaug 4 Dl., i Lodbench med dreiet peller aff Eg, trocken med hydsing och en benchedynne derthill, 3 høye Træstolle, 3 gamle ditto.
I Spisekammeret: i cofferet med gi. selschind offver. i sort flache foder med 6 Flacher i (Vinkurv), i brendtvinskedell med Hat och piber 16 dl. 3 Mk 8 sk.
Gevehre: i stor Hagelbøsse 8 Dl., i Bøsse mindere, indlagt med sort Huorn i D. 2 M., i Par Pistoller.
Sadel och Ridetøj: i sort Sadell med en Messingknap paa giorsted och stibøyler 3 dl. 2 mk., i gi. sadell med giord i Dl. 2 Alk., i par nye stibøjler 3 Mk., i Par lange polakstenger (ved Bidsel og Tøjle) med en halff galleimundstøcke och messing-pacheller paa .. .. 2 Mk., i Ridethøme hindentøy och fortøy off siort leder med thinbacheller och et par rette ridestenger 2 dl., i Ridethøme med hindertøy och forthøy off rydsleder med messing syllier paa och et par lange pollachstenger 2 dl. 3 Mk.
Linkleder: i dreiels haandklede, 2½ Alen lang, i tuedsbortecke udsyet i sprangeverk i store Ruder i dl., i dreils dug af to breder 6 allen lang 4 dl. 2 mk., i dreids dug, i bred, 3 allen bred och 5 allen lang 2 dl. 3 mk. 8 sk.
Den salige Mands Liffkleder. i ellendz-(Elsdyr)læder cøllert,
(Kjole el. Kofte) for 20 dl., i Vest off dyrleder (Dyrelæder),
underdragen med leder under schøden 8 dl., i Par bochinds buxer
4 dl. 2 mk., i Par ringere ditto med olmerdug under 3 dl. 2 mk.,
i gl. graa Kledkiol med gl. ulffschind (Ulveskind) underforet
3 dl., 4 Par strømper.
Bøger: i suenske Bibel i leder bedengt i Dl., i thydsch bog in folio »wunderzeichen« kaldit 3 mk., i thydsche Bog ind octo gl. kaldit »Kunst und wunderbouch« i mk., i Bog off thydsche Die gef. . y om der schønen drama 2 mk., i dansche bog in 8 tauo kaldis »Inderlig hierttesoch« 3 mk. i th. bog i 8 tauo »Das lieber Schriptura . . . . in einem wahren christen taglich sterben« i Mk., i gl. Bog in 8 tauo »Nøttentlig och fornødentlige berettning om di Menscher, huilche aff angst och forthuilleste eller andre Aarsager sig selff drebe eller affliffver« 6 sk., i liden notthydsche bønnebog in 8 tauo schinden i 1 sk., i thydsche Bog in 8 tauo 8 sk., i thydsche in 8 tauo i huid Bind 8 sk.
Tiin 10 nye Teller (Tallerkener) vog 8½ pund 2 dl. i Mk. 9 sk., 4 gl. ditto som er smaa, i Messing vandbechen udi figur i dl. i mk. 8 sk.
Sølff och sølfftøy: i sort Hætte med sølffhætte baand och et
Par sorte lederhandsker med sort sielke och sølfffrandser 2 Mk.
8 sk., 5 Allen brede sølff och guld knippeling vog i6 Lod for
i2 dl., 96 støcker sølff knapper med sølff thraa vog tillhobbe
6i Lod 3 Quintin 46 dl. i mk. 10 sk., 144 støffter vog i9 Lod
12 dl. i mk. i4 sk., i lidet støck gyllenstøcke i Daler i2 sk.
Støffter = Stifter - og syller - maa nærmest betegnes som Pyntenaale og Knapper eller Rosetter af Guld eller Sølv, der anbragtes paa Klædedragten. Det var en yndet Mode, og Chri-stian IV maatte i 1618 forbyde Brugen af Gnid og Ædelstene dertil.
Af Registreringen ses, at der ingen Riddersal var paa Donslund, og det havde der næppe nogensinde været, men kun en Storstue. Gaarden bestod af fire Længer, og disse kunde vist langtfra staa Maal med en Nutids større Bondegaard. Peder Thorsens Besiddelse af Vaaben og Ridetøj støtter Traditionen om, at han i sin Ungdom havde været Berider hos Kongen, og hans Livklæder og Sølvtøj om, at han kunde føre sig standsmæssigt. Var han ikke velbaaren som sine Søskendebørn Peder, Christen og Dorthe Norby paa Urup, saa var han dog efter alt at dømme en Mand, der hævdede sig saa godt som nogen ved sin Færd og Dygtighed. Havde han levet og forbleven paa Donslund, havde han maaske genrejst den gamle Herregaard. Han blev begravet i Vorbasse Kirke.
Efter Registreringen af Boet opgjordes Gælden. Der var forskellige Krav. Præsten Hr. Hans i Vorbasse skulde saaledes have 3 Mk. og 8 sk. for den salige Mands Ligprædiken, og Begravelsesomkostningerne androg 20 Daler. Da Gælden var betalt, beløb Boet sig til 534 Daler, hvoraf Enken fik den ene Halvdel og Børnene den anden - foruden Jordegodset, Donslund Hovedgaard med 12 Tdr. Hartkorn, som Børnenes Stiffader Laurids Nielsen fik under Værgemaal. Han gav i Retten Børnenes Morbroder og Formynder, Anders Christensen i Dal, Haanden paa at underholde Børnene med nødtørftig Føde og Klæde, holde dem i Skole, lære dem at læse og skrive, som forsvarligt og christeligt kan være udi alle Maader, indtil de bliver femten Aar gamle, foruden Jordegodset at vedligeholde.
Peder Thorsens Enke og hendes anden Mand, Laurids Nielsen, sad nu som Ejere af Donslund indtil 1687, da Kongen maatte overtage den paa Grund af Skatterestancer. Gaardens Hartkorn var da 7-6-1-1, og Laurids Nielsen nævnes nu som Tjener til Koldinghus. 17. Oktbr. 1690 fik han Donslund i Fæste for 12 Tdr. Rug og alle paahvilende Skatter. 1711 nævnes han sidste Gang som Fæster. Donslund var da Ryttergods.
Christen Pedersen, Søn af Peder Thorsen og Else Christensdatter, f. 1677, gift 1698 med Kirsten Hansdatter, f. 1678, d. 1760. Christen Pedersen døde 1720. Kirsten Hansdatter nævnes endnu 1734 som Fæster. Donslund havde da 3 Fæstere, hvoraf de to boede paa Gaarden, den tredje var Anders Lauridsen, der formentlig var en Søn af Christen Pedersens Stedfader, Laurids Nielsen, og maaske gift med en af hans Døtre. I saa Fald havde han ifølge Overleveringen tjent Kongen som Hestgardist i otte Aar, derefter som Husar i andre otte Aar og 1712 deltaget i Slaget ved Gadebusch i Mecklenburg.
Anders Christensen, f. 1704, død i Donslund 21. Januar 1776, Søn af Christen Pedersen og Kirsten Hansdatter.
I Aarene 1729-33 boede han i Karlsgaarde i Øse Sogn, hvor han var gift, og de tre ældste Børn blev født. Han flyttede til Donslund 1733, hvor han, da hans første Hustru var død, samme Aar i Lindknud Kirke blev gift med Ane Christensdatter fra Houborg. De fik mange Børn. Ifølge Overlevering i Slægten blev en af Sønnerne Sømand og døde i Asien, og to eller tre Sønner rejste til Trankebar, en Havneby i Indien, som Missionærer. Det kan synes mærkeligt, at jydske Bønderkarle i en Tid, da det ikke var almindeligt eller let at rejse til saa fjærne Egne, tog en saadan Beslutning. Vorbasse havde i Aarene 1745-1764 to Præster, Marcus Nexø og Joachim Ewald, der begge havde Forbindelse med Brødremenigheden i Herrnhut. De fik megen Indflydelse, og der opstod et kristeligt Røre i Sognene. Under Paavirkning heraf er Afgørelsen maaske taget. Trankebar var i dansk Besiddelse fra 1616 til 1845, og 1706 oprettede Frederik IV her den første evangeliske Mission i Indien ved danske Udsendinge i Samarbejde med Halle i Tyskland, Pietismens Hovedsæde. Her tog Brødremenigheden ogsaa et Arbejde op, og da der tillige var Lægfolk med, ligger det nær at tro, at de unge Mænd fra Vorbasse var blandt disse. Man ved intet om, hvorledes det gik dem.
To andre af Anders Christensens Sønner tog Pastor Hagen i Grindsted sig af. Han var i nogle Aar Ejer af Donslund. I sit Testamente, dateret 12. Febr. 1774, skrev han: Hans Christian Andersen, en Bondes Søn af mit Gods, ham jeg opfødte og i Horsens lærte Snedkerhaandværk, skal efter min Død have foræret 100 Rigsdaler, og Claus Andersen skal efter min Død uden
Betaling have Fripas til at fæste (han var jo stavnsbunden).
Endelig var der tre, der blev i Donslund: Maren Andersdatter, f. 1747, g. m. Peder Hansen, Donslund Mølle, Christen Andersen, f. 1752, g. m. Kirsten Sørensdatter fra Fitting, og Else Andersdatter, f. 1753, g. m. Hans Nielsen fra Donslund.
Chr. Andersen havde en Part af Donslund i Fæste indtil 1776, da de alle blev Selvejere. Han skal ikke have været særlig dygtig eller energisk, hvad hans Kone derimod var. Hun klarede Sagerne baade ude og inde. Hun døde 1807. Han blev tilsidst blind og døde som Aftægtsmand hos Sønnen Peder Donslund 1842, 90 Aar gammel. Chr. Andersen skal have haft sine Brist og Fejl; her skal kun sluttelig fortælles et Træk, der ikke alene giver et tidshistorisk Billede, men tillige viser en Side af hans Karakter, der tjener ham til Ære. Deres Efterkommere lever endnu i Vorbasse Sogn og videre ud. En af disse var nu afdøde Sognepræst John Madsen Møller, født paa Vejgaard i Vorbasse, sidst Præst i Kærum ved Assens, død som Emeritus i Odense 15. Jan.1919. Han var en betydelig Slægts- og Kulturhistoriker, Forfatter af flere Bøger og Afhandlinger, bl. a. »Historiske Oplysninger om Slaugs Herred« 1914. Ogsaa til nærværende Slægtsbog har han ydet værdifulde Oplysninger.
Men Chr. Andersen skulde ingen Ledsager have. Man kunde stole paa ham. Han gik til Viborg, meldte sig 10. Novbr. 1792, udstod sin Straf, blev løsladt 9. Decbr. og medbragte Bevis derfor ved Tilbagekomsten, der naturligvis ogsaa skete til Fods. Han var da 40 Aar.
Hans Kone, Kirsten Sørensdatter, fik en Søndag ved Vorbasse Kirke af en af de indkaldte tyske Kolonister foræret tre Kartofler, der dengang var noget helt nyt og ukendt paa Egnen, og fik forklaret, at de var gode til mange Ting: til at spise til al Slags Mad, til at lave Brændevin af og til at fede Svin med. Efter sin Hjemkomst tog hun dem op af sin Lomme og lagde dem paa Bordet, idet hun sagde til Børnene, at de ikke maatte røre ved dem, da de skulde »sættes«. Men Sønnen Peder kunde ikke styre sig og sneg sig til at bide i en af de raa Kartofler. Den smagte ham ikke, og han bemærkede tørt: »A ved et, hvodden di er te di anner Ting, men A trover no, te di er bæst te æ Svin.« Peder blev senere kendt under Navnet Peder Donslund, han var en begavet og historisk interesseret Mand.
Else Andersdatter.
Den yngste af de af Anders Christensens Børn, der blev i Donslund, blev konfirmeret i Vorbasse Kirke 26. April 1767, 14 Aar gl., og var altsaa f. l753. Hun ægtede 27. Febr. 1776 Ungkarl Hans Nielsen af Donslund, Søn af Niels Christensen. Han blev konfirmeret 1764, 17 Aar gammel, og døde 18. Marts 1823 som Gaardmand i Donslund, 76 Aar gammel. Else Andersdatter døde 29. Maj 1829 som Aftægtskone i Donslund, 76 Aar gl.
De havde 7 Børn, hvoraf kun 4 blev voksne. Maren Hansdatter, f. 2. Febr. 1781, Niels, f. 1784, Anne Kirstine, f. 1788, og Anders, f. 1792.
Maren Hansdatter fødtes 2. Febr. 1781. I Vorbasse-Grene Kirkebog læses: Sammenskrevne i Vorbasse Kirke 29. Septbr. 1809 Ungkarl og Gaardmand Jens Jepsen af Ravnholt og Pigen Maren Hansdatter af Donslund. Forlover paa hans Side Gaardmand Anders Jepsen af Askov og paa hendes Side hendes Fader Hans Nielsen af Donslund. De blev viede i Vorbasse Kirke 28. Oktbr. 1809.
Halvandet Aarhundrede er næsten henrundet, siden Maren Hansdatter til Fods vandrede fra Donslund ad Vejene mod Øst og ved Ravnholt kom i Snak med Jens Jepsen og hans Folk, der holdt Spisehvil under Markarbejdet, da hun kom forbi, hvilket førte til, at hun tog Plads hos Jens Jepsen og siden blev Kone paa Gaarden. Hun kom fra den aabne, barske Hedeegn til den lille, lune By i Vestranden af Østkystens Bøgeskove. Forskellen maatte føles stor. Idag er det anderledes. Hvor dengang, i Slaugs Herred, Lyngen bredte sig, og der var langt imellem Skorstenene, er der nu frodige Agre med velbyggede Gaarde og Huse. Vidtstrakte Naaleskove giver Gavntræ og Læ, Afveksling og Skønhed over Landskabet. - Nu
og lytter ud mod andre Lærkesange,
mens Himlen maler blaat sit Sommerloft,
og Rugen gulnes tæt om Vig og Vange«.
Jeppe Aakjær.