 |
 |
|
|
DEN FYNSKE SLÆGT
Anders Simonsens Forældre var begge Fynboer fra Egnen vest-sydvest for Odense: Orte, Tommerup og Brylle Sogne samt Gaardene Korsebjerg i Ubberud Sogn og Solevad i Verninge Sogn. Tallerup og Talleruplund i Tommerup var dog Midtpunktet for Slægten, ikke mindst for Simon Andersen og de andre af Slægten, der kom til at bo i Jylland.
TAVLE I.
Tallerup er en meget gammel Gaard, den nævnes i et Skiftebrev - paa Pergament og Latin af 15. Marts 1383 - mellem to Søskende Absalon Jacobsøn og Cæcilie Joensdatter af Slægten Ulfeldt og skrives her Curia Taldrop 23a). Tallerup havde indtil 1703 fælles Ejere med en længst forsvunden Herregaard, Frøbjerg, der bl. a. ejedes af »de svenske Bielker og Bannér«. Den var da en saakaldt »Enstallagaard « (Enestegaard), der laa udenfor det sædvanlige Byfællesskab og havde sine Jorder paa eet Sted, men bortfæstet til Bønder.
23a) Aarbog for Odense og Assens Amter, II. Aargang 1914, Side 225.
Der var store Skove paa Frøbjerg Gods, ikke mindst omkring Tallerup. I Aaret 1570 lod Kong Frederik den Anden forespørge, om de 400 Bøge- og 100 Egestammer, der skulde bruges til Møllebygning ved Kolding Slot, kunde faas i Skovene paa »de Bielckers Gods paa Fyn«. Ved Auktion 1705 gik Tallerup over i privat Eje og beboedes af forskellige Familier udenfor Bondestanden. Den næstsidste af disse var Major J. P. Bannér v. Hey, der 1745 ved Giftermaal fik Gaarden. Han ombyggede den, og i Pontoppidans »Danske Atlas« 1757, VI, Side 543 læses bl. a. »Tallerup, en stor Bondegaard, bygget som en Herregaard, hvilken Major v. Hey har sat i Stand og bygt, derved et meget profitabelt Teglværk«. 1764 solgte han Gaarden til Major Ejler Petersen, hvis Enke 8. Juli 1798 tilskødede Tallerup, Vædeløkken, Teglværket og 7 Huse for 17.950 Rigsdaler til Selvejergaardmand Anders Hansen af Orte, g. m. Birthe Hansdatter af Frøbjerg.
Anders Hansen og Birthe Hansdatter tilhørte begge gamle Slægter i Orte Sogn. Hans Farfader, Anders Hansen Dragonsøn, blev Palmesøndag 1725 i Orte Kirke viet til Anne Olufsdatter, og deres Søn, Hans Andersen, f. 1725, d. 1767, blev 1751 g. m. Agathe Jensdatter, en Datter af Jens Markussen. De havde to Sønner, Anders, f. 1753, og Jens Hansen, f. 1756. Sidstnævnte blev gift med Anne Johanne Jakobsdatter og Døde som Gaardmand i Ulvskov 1842, 86 Aar gl. Birthe Hansdatters Tipoldefar var formentlig Simon Andersen af Frøbjerg, der ifølge Orte Kirkebog døde i Maj 1691. Han var da 102 gl. - altsaa født 1589. Hans Søn, Hans Simonsen, blev Fader til Simon Hansen af Frøbjerg, f. 1698 og d. 1774. Simon Hansen var gift 3 Gange og havde 10 Børn. Et af disse, Hans Simonsen af Frøbjerg, f. 1724, d. 1774, blev 1750 g. m. Marie Hansdatter, f. 1720, d. 1776, Datter af Hans Laursen og Birthe Hansdatter i Frøbjerg. De havde 7 Børn, og det ældste af disse var den Birthe Hansdatter, f. 1752, der 23. Okt. 1773 blev gift med Anders Hansen af Orte. De overtog straks efter deres Bryllup hans Fødegaard, der 1764, for 300 Daler pr. Td. Hartkorn, fra Ryttergods var overgaaet til Selvejendom. De var begge unge, han 20 og hun 21 Aar. I deres ægteskab fødtes dem 17 Børn, den første født 1774, den sidste 1797; men kun 3 af disse blev voksne, de øvrige døde som Børn. De tre var:
11 Juni 1798 gav Anders Hansen, Selvejergaardmand i Orte, Obligation til Odense adelige Frøkenklosters Patronesse paa 3400 Rdl. - laant af Klostrets Midler - og gav i Pant herfor hans, ifølge Skiftebrev af 22. Maj 1773, nydende Selvejergaard i Orte By og Sogn, Hartkorn 6-1-1-2, Skovskyld: "-2-3-". 24)
24) Landstingets Skøde- og Panteprotokol.
Børn:
Børn: 17, hvoraf kun 3 blev voksne:
Gift 2 gang.) 1806 m. Maren Johansdatter, f. 1753, d. 1837,
Enke med 9 voksne Børn efter Gdm. Rasmus Rasmussen, Kivsmosegaard.
Børn:
Børn: 9, se side 96.
Kort derefter tog han Tallerup i Besiddelse, som det synes med stor Handlekraft. Tallerup stod da i Hartkorn til 11 Tdr. 7 Sk. 3 Fdk. 2 Album og Skovskyld "-7-1-1.
Hans Simon Andersen skal have Gammel Tallerup for 10.000 Rdl., nogen Besætning, samt tage det og det af Gjælden, han skal overtage Gaarden til næstkommende Nytaar (»da han allerede er af den Alder og Conduite, at han selv kan bestyre sine Ejendomme«).
Korsebjerg er en meget gammel Gaard, idet den kan føres tilbage i Historien til 1340. Den kullede Greve Geert havde 1330 taget hele Fyen i Pant og raadede over store Dele af Landet. Det var en mørk Tid.
»Der var ingen Konning i Danevang, men Borgerkrig,
Efter at Niels Ebbesen i Randers havde gjort Ende paa Grevens Regimente, overtog dennes to Sønner Magten, og som »Panteherrer« i Fyen skænkede de Korsebjerg til Sct. Knuds Kloster i Odense, som det hedder i det gamle Dokument:
»Skødebref af Greuffue Hendrieck och Greuffue Niels af Lante Holsten paa all Korzebierrighmark som the gaff til Sct. Knutz closther, item et andet skødebref af byfogden uthi Ottens paa forne eyendom ephter forne bode Greuffuernes befalingh. item to andre breffue paa thet samme.« 26)
Korsebjerg er efter al Sandsynlighed forbleven under Sct. Knuds Kloster indtil Reformationstiden, da alt Klostergods gik ind under Kronen. Senere kom Gaarden under skiftende private Ejere og blev udfæstet til Bønder indtil 1746, da Jørgen Christensen frikøbte den.
maaske ved sin Personlighed, uden selv at vide det, et betydende Led i en stor Udvikling, en Banebryder. Men under det altsammen glemte han ikke. at her var ikke hans blivende Sted, i elleve Aar stod hans Ligkiste rede -. Han døde 27. Juni 1789 »af en Rørelse, der berøvede ham Mælet«. Hans Gravsten findes endnu paa Ubberud Kirkegaard.
Født i Orte 12. Marts 1797, viet i Tommerup Kirke 2. Oktbr. 1811 til Ungkarl Christen Olufsen fra Korsebjerg, f. 20. Jan. 1785. Han var Broder til Hans Simon Hansens Hustru paa Tallerup. Christen Olufsen, Selvejer og Kirkeejer paa Talleruplund, døde 21. Novbr. 1815, kun 30 Aar gl. Deres Søn var Ole Christensen, f.14. Febr. 1813, gift 1838 med Knud Larsens Datter, Anna Marie Knudsdatter paa Gaarden »Væden«, som han overtog 48 Aar gl. Han døde 1861. Efter Christen Olufsens Død 1815 blev Anna Kirstine gift 1816 anden Gang med Ungkarl Niels Jeppesen fra lmmosegaard i Vissenbjerg Sogn, f. 1784. Han solgte Talleruplund og Tommerup Kirke 1837 (Skøde 18. Juni 1838) til Peder Chr. Vaidtløw for en Købesum af 14.500 Rdl., hvorefter han købte Højbjerggaard i Tommerup, hvor han døde 1839. Hans Enke solgte Gaarden 1841 og flyttede til sin Søn Ole Christensen paa »Vædegaarden«, hvor hun døde 16. Novbr. 1843.
Niels Jeppesen og Anne Kirstine Hansdatter efterlod sig to Børn (der var først 3 dødfødte Børn): Birthe Nielsdatter, f. paa Talleruplund 21. Jan. 1821, og Peder Nielsen, f. paa Talleruplund 10. Novbr. 1823, død i Asbo, Bække Sogn, 9. Marts 1878, g. m. Maren Hansdatter, f.1822 i Nørre Broby, d. 16. Oktbr. 1916, 94 Aar gl. De boede først i Verninge, hvor deres ældste Søn Hans Christian blev født, men flyttede derfra til Asbo, hvor de havde købt en Landejendom. Her fødtes fire Sønner: Niels, Skomager i Nyby, Læborg, Simon, Gaardejer i Paaby, Harthe, Anders, Lærer i Fuglslev paa Djursland, og Orla, Mejerist i Esbjerg.
Simon Pedersen, der var f.8. Marts 1856, d. 3. Novbr. 1917, g. m. Marie Nielsen, Paaby, f.8. Novbr. 1865, d. 5.Jan.1945. Deres Datter Agnes og hendes Mand Hans Jensen fik Fødegaarden.
yngste Søn af Anders Hansen og Birthe Hansdatter, blev født i Orte 6. Decbr. 1795. Han blev døbt af Sognepræsten Hans Adolph Agerbek, og Præstekonen holdt ham over Daaben. Dette Præstepar havde en med Simon Andersen omtrent jævnaldrende Søn Hans Agerbek, der senere blev en god Præst og Salmedigter. Hans mest kendte Salme er vel »Uforsagt, vær paa Vagt«.
Vi Frederik den slette, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg giøre vitterligt: at Vi allernaadigst have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at Simon Andersen og Pigen Dorthea Andersdatter af Talleruplund maa uden foregaaende Lysning fra Prædikestolen hjemme i Huset sammenvies, naar ellers intet andet deres Ægteskab lovligen at kunne forhindre; dog skal Kirken og dens Betiente samt Skole, Fattige og andre Vedkommende derover intet i deres Rettigheder afgaae.
Givet udi Vor Kongelige Residents Stad Kiøbenhavn den
26. Martii 1815. Under Vort Kongelige Seigl.
Tommerup Præstegaard, den 31. Martii 1815. Lund.
Vielsesbrevet betales med 131/2 Rigsbankdaler Sølvværdi.
Hvorfor det blev i Gjesten, at Simon Andersen købte Gaard, har ikke kunnet oplyses, men Størrelse og Pris har vel passet ham, og den var anset for at være en god lille Gaard. Den var beliggende, hvor Vejen til Kirken drejer fra Øster Gjesten Bygade - paa det sydligste Hjørne. Og her satte de Bo, men Overgangen fra den fynske Hjemstavn til de ukendte Omgivelser i Jylland har sikkert ikke været let. Alt var jo fremmed for dem. Noget Brud med Familien paa Fyn synes dog ikke at være sket, de to Sønner Anders og Christen blev begge opkaldte efter Farfaderen og Svogeren Christen Olesen, der fik Talleruplund efter dem, og de to smaa Drenge har sikkert ogsaa været et Bindeled, og Forbindelsen mellem den jydske og fynske Slægt holdtes vedlige gennem mange Aar. Trods alt, der var Simon og Dorthea Andersen imod, da de begyndte, blev deres Fremtid lykkelig, og de fik et godt Hjem.
Men Tiderne var trange, og der var stor Pengeknaphed - han havde jo overtaget Gaarden kort efter Statsbankerotten 1814. Engang maatte den unge Fynbo gaa den tunge Gang til Sognets mest velstaaende Mand Niels Bundsgaard paa Kjærholm for at bede ham hjælpe sig med et lille Laan. Da han kom i Gaarden, stod Manden og var ved at smøre en Vogn. Den unge hilste, sagde lidt, men kunde ikke faa sit Ærinde frembragt. Da saa Niels Bundsgaard paa ham og sagde: »Hvad er der, Simon? Er du i Forlegenhed - - - er det Penge? Kom indenfor, lad os snakke om det.« Og Simon fik Hjælpen og gik lettet tilbage. -Denne Oplevelse glemte han aldrig. De fattige Tider vedblev. Endnu i 1825 solgte Simon Andersen sin bedste Ko for 8 Rigsdaler, hvilket ansaas for at være en god Pris. Køberen fortrød ogsaa Handelen og afhentede ikke Koen. Men de sled sig igennem, til der kom andre Tider, og de fik bedre Kaar. Dorthea var en sikker og dygtig Kone; skulde noget ordnes, var det ofte hende, der traadte til.
I deres Hjem havde gammel Kristentro tilhuse. Simon Andersen havde en ikke ringe aandelig Udvikling, en Arv fra sit Hjem, og den var holdt levende gennem Aarene. Endnu som gammel Mand gik han ofte til Præstegaarden i Gamst, hvor han var en velset Gæst, og havde indholdsrige Samtaler med Provst J. C. Schousboe, der var Sognepræst til Andst-Gjesten fra 1849-1881. Ogsaa Peter Larsen Skræppenborg, der nu boede i Dons, kom i Hjemmet, han og Simon Andersens Kone Dorthe var begge fra Brylle. Da hans yngste Søn Christen flyttede til Christiansfeld, blev dette ham ogsaa et kært Sted at komme. En Broderdattersøn, Hans Hansen fra Solevad, fortæller i et Brev, hvilket Indtryk det gjorde paa ham som Barn, naar den gamle Simon paa sin aarlige Sommertur til Slægten paa Fyn ogsaa kom til Solevad - til Fods fra Gjesten - der var jo ingen Jernbaner. Han havde altid baade Træsko og Støvler med - det ene Par paa Ryggen. Børnene syntes, han var som en Pilgrim, og deres Moders Glæde over den gamle Farbroders Besøg var altid stor og hjærtelig.
Dette Barndomsindtryk genoplevede Hans Hansen, da han som Elev paa Askov i Vinteren 1865-66 sammen med sin Slægtning og Askov-Kammerat Simon Simonsen fra Ravnholt besøgte den gamle Simon Andersen i Gjesten.
Dorthea Andersdatter døde 22. Aug. 1856.
Efter at den yngste Søn var flyttet til Christiansfeld, og Gaarden var udstykket, fik han Aftægt fra den Gaard, der nu hedder »Villesholm«, hvortil en Del af Jorden var solgt. Han overlevede sin Hustru i 12 Aar og blev i sine sidste Aar plejet af sin Sønnedatter Dorthea fra Ravnholt, var ellers rask og rørig og deltog med Glæde i sin ældste Sønnedatters Bryllup 15. Novbr. 1867; men da der om Aftenen skulde være Leg og Dans i Storstuen, gik han tidligt hjem til Gjesten. Dette passede ikke den Gamle. Han døde faa Maaneder derefter, 6. Marts 1868.
Christen Simonsen, anden Søn af Simon Andersen, født i Øster Gjesten 23. Oktbr. 1820, d. 24. Juli 1874, blev 28. Oktbr. 1841 gift med Helene Lucie Amalie Charlotte Bredal Ultang Laugesdatter 29), f. 14. April 1814 paa Askov Mark, Malt Sogn, hvor hendes Fader havde en Landejendom. De boede først i en mindre Ejendom i Gjesten Skov, indtil de i 1845 overtog hans Fødegaard i Øster Gjesten. Af otte Børn blev kun tre voksne: Dorthea, f. 15. August 1842, Birthe Kirstine, f. 15. Marts 1845, og Anna Chatrine, f. 2. Juli 1848.
Christen Simonsen var en dygtig Landmand, og han var kendt for sit Hingstehold. Hjemmet havde Forbindelse med Brødremenigheden i Christiansfeld, hvortil de efterhaanden følte sig mere og mere knyttet, og for at komme til at bo denne nærmere, købte de 1857 en Gaard i Hvinderup, Tyrstrup Sogn, og solgte Gaarden i Gjesten for 39.000 Rigsdaler. Denne blev udstykket og Hovedparcellen tillagt en ny Gaard, der nu kaldes Søndergaard.
I Hvinderup blev de kun i to Aar, idet de 1859 solgte og flyttede ind til Christiansfeld, hvor Familien optoges i Brødremenigheden. Christen Simonsen førte her en udførlig Dagbog, der endnu opbevares, og heri fortæller han ikke alene om sine daglige Oplevelser, men giver ofte selvstændige Udtryk for sit Syn paa mange Forhold. Saaledes skriver han i Dagbogen: » 16. Oktbr. 1861. Var Missionsmøde i Kolding, hvor min Kone og jeg kjørte til, der var mange Folk forsamlede af vore Bekjendte. Vi kom hjem Kl. 6. Denne Dag havde ikke videre fornøjet os, da det blev drevet i den grundtvigske Retning. Det glædede os, at Herren havde ført os til et Sted, hvor hans Ord i Renhed og uforfalsket bliver os saa rigelig forkyndt.«
Men skiltes end deres Veje, saa brød de ikke derfor med Slægten og de gamle Venner. Der var ikke saa langt fra Christiansfeld til Gjesten og Egnen der. Dagbogen beretter om hyppige Besøg »hos min kjære gamle gudfrygtige Fader, hvem jeg, næst Herren, har at takke for den første Grund i mit Hjerte til at tjene og frygte Herren,« og Broderen, Anders, vedblev altid at være hans »kære Broder« trods alle Modsætninger i Anskuelser og Livsførelse. Vejen gik ogsaa til andre; der var gamle Naboer og de to Fætre Anders Christian og Peder Nielsen for ikke at tale om Venner, der maaske stod ham nærmere i Forstaaelse. Her nævner han bl. a. Frederik Johansen Legardt i Glibstrup, Niels Thomsen og Iver Hansen Straarup i Hjarup, tre Navne fra Slægter, der senere kom i nær Tilknytning til hans Broders Familie. Men han har nok været sig selv, hvor han kom. Han var en stærk og afgjort Karakter, for hvem baade hans aandelige Stade og hans Danskhed i den af Brødremenighedens tyske Oprindelse stærkt prægede By var Alvor og Sandhed.
Under Krigen 1864 var Christiansfeld meget udsat for Gennemmarch og Indkvartering. Kirken var indrettet som Lazaret. Christen Simonsen fortæller i Dagbogen om, hvilket Indtryk det gjorde paa ham, da hans Fætter Anders Christian Hansen og hans Karl fra Gjesten blev ført igennem Christiansfeld »i en Fjællevogn uden Straa, bundet, sparket og bespyttet af de her regerende prøjsiske Soldater«. De nationale Modsætninger inden for Menigheden, der senere yderligere skærpedes, da Sønderjylland kom under tysk Herredømme, pinte ham ogsaa, saa han besluttede sig til at flytte; men svigte Brødremenigheden kunde han ikke, saa Familien solgte Ejendommen i Christiansfeld og flyttede til Herrnhut i Sachsen - en lang Rejse i de Dage.
De kom til at befinde sig godt i Herruhut. Her var Modermenigheden, og her var ingen nationale Brydninger. Her blev den ældste Datter gift med en Smedemester Wilhelm Schmidt, men hun døde 1867, kun 25 Aar gammel, og efterlod sig en Søn Theodor, der voksede op som en lovende ung Mand, men døde i Neuwied am Rhein i samme Alder som sin Moder. Birthe blev gift med Købmand Herrmann Friederich i Gnadau ved Magdeburg, og da Chr. Simonsen, der var brystsvag, havde ondt ved at taale den tynde, skarpe Bjergluft i Herrnhut, flyttede de dertil 1868. Ogsaa Birthe døde ung, 1872, kun 27 Aar. Hun efterlod sig to smaa Piger, Catharine (Kathe), f. 16. Oktbr. 1870, og Maria Magdalene, der døde faa Maaneder efter sin Moder. Catharine blev siden gift med Lærer og Organist Samuel Kunz i Gnadau, og her døde hun 5. Jan.1948 som den sidste Ætling af Christen Simonsen. Han gensaa ikke Danmark. Kun 53 Aar gammel døde han 24. Juli 1874 og ligger begravet paa Brødremenighedens Kirkegaard i Gnadau.
Hans Enke og yngste Datter Anna stod nu ene tilbage. De rejste igen til Herrnhut, hvorfra de 1874 foretog en Rejse til Danmark for at besøge Slægt og Venner, se de gamle kendte Steder. Dette blev for dem en saa stor Oplevelse, at de Aaret efter brød op fra Herrnhut og bosatte sig i Christiansfeld. Her blev Anna i 1881 gift med Bygmester Magnus Hansen, f. i Christiansfeld 6. Sept. 1844. Hendes gamle Moder, Helene, boede hos dem til sin Død 14. Juli 1885. Magnus Hansen døde 24. Oktbr. 1914 og Anna Nytaarsaften 1930. De havde taget en lille moderløs Pige Helene, f. 29. Juli 1883, af den gamle Moder Helene Simonsens Slægt til sig som Datter, og hun blev dem til stor Glæde. Hun blev 14. Juli 1911 gift med Organist i Christiansfeld Hermann Schmidt, f. i Berlin 15. Febr. 1884. Han maatte med i første Verdenskrig. Det var svært for ham. Han blev indkaldt og hjemsendt mange Gange. 29. Oktbr. 1917 døde han i Rusland af Dysenteri og ligger begravet i Lida Syd for Wilna. I Ægteskabet er der en Datter Erica, f. 5. Maj 1912. Hun bor nu sammen med sin Moder, er Organist som sin Fader, giver Undervisning i Musik og gør en god Indsats for Sangens og Musiklivets Fremme.
TAVLE IV.
Christen Simonsen, f. 1820, d. 1874,
g. 1841 m. Helene Lucie Amalie Charlotte Bredal Ultang Laugesdatter,
f.14 April 1814, d. 1885 i Christiansfeld.
ANNO : CHRISTI : M:D:C:
LENSMANENS : TID : ER : DENNE : KLOK : STØBT
H : STAFEN : SØRENSEN : SOGNE : PREST Saaledes staar der paa Kirkeklokken i Bække, Byen ved den gamle Hærvej mellem Viborg og Slesvig og med Runestenen, der bærer Dronning Tyres Navn og de Mænds Navne, der gjorde Højen i Jelling. Kirkeklokken sender cndnu sit Psallam Deo - Jeg vil lovsynge Herren - ud over Sognet til de skiftende Slægter i Lyst og Nød.
17. Juni 1802 fik han af Pastor Balslevs Enke Skøde paa Tommerup Kirke med Jus patronatus (Kaldsret) og en Jordlod i Tommerup. Kirken havde tidligere tilhørt Tallerup, men var 1780 af Major Ejler Petersen solgt til Sognepræst Jens Balslev. Nu kom Kirken altsaa tilbage til Tallerup.
Hvad der bevirkede, at Anders Hansen, der var midt i Fyrrerne, solgte sin Fødegaard, hvor han havde været Mand i femogtyve Aar, og hvor hans store Børneflok var født, kan man nu kun gisne om. Det var sikkert nok noget af et Vovestykke, men baade Købet af den store Gaard og den Energi, hvormed han tog fat de første Aar, han havde Tallerup, viser, at han besad baade Mod og Dygtighed. Efter Landboreformernes Gennemførelse og den gode Handelstid i den sidste Fjerdedel af 1700-Tallet skabtes der ogsaa opgang for Landbruget, og den virksomme Mand har maaske følt sig tiltrukket af det større Virkefelt, der her aabnede sig. Prisen maa ogsaa have været antagelig, og endelig havde han jo en snart voksen Søn.
31. Jan. 1803 fik Anders Hansen af Rentekammeret Tilladelse til at dele sin Gaard »Tallerup«, og allerede 3. Febr. foretoges dette, saaledes at der blev to Gaarde, »Tallerup« og »Talleruplund«, hver paa omkring 100 Tdr. Land samt en mindre Ejendom kaldet »Lille Tallerup«. Som tidligere nævnt var de at Major v. Hey i 1745-50 opførte Bygninger altfor store og herskabelige, og dette Misforhold blev ikke mindre, da Gaarden blev udstykket. Anders Hansen nedbrød da resolut den store Hovedbygning, og at Materialet herfra blev der tilstrækkeligt til Opførelsen at de nye Stuehuse paa de nye Ejendomme. Paa Talleruplund findes endnu de gamle, stilfulde Døre med brede Karme og Messingbeslag fra Major Heys Tid paa Tallerup.
1804 fik Anders Hansen og Niels Andersen i Tommerup Skøde paa en Gaard i Brændekilde paa omtr. 7 Tdr. Hartkorn, den kostede 472 Rdl.
Anders Hansen og hans Hustru Birthe oprettede 8. Oktbr. 1803 et Testamente, tinglyst 19. April 1804.
Gammel Tallerup og to Huse
10.000
Rdl.
Den ny Gaard Talleruplund med ny Bygninger og et anlagt Teglværk
10.000
-
Tommerup Kirke
5.600
-
Besætning: 13 Beester
229
-
43 Fæhøveder
612
-
16 Faar, Svin og andre Smaakreatur
97
-
Meubler og Indbo
773
-
Vogne, Plove etc.
161
-
Ialt
27.472
-
Gæld
13.000
-
Formue
14.472
-
Anders Hansen og Hustru
3.000
Rdl.
Til Deeling 11.470 Rdl., heraf tilkommer den ældste Søn
Hans Simon Andersen, nu 23 Aar
4.585
-
Den anden Søn Simon Andersen, 8 Aar
4.588
-
Datteren Anne Kirstine Andersdatter, 6-7 Aar
2.294
-
Simon Andersen, endnu kun et Barn, - skal naar vi dør, have Talleruplund, 2 Huse, Teglværket og Tommerup Kirke, endvidere endel af Besætningen, men saa tage en Part af Gjælden og betale Datterens Arv.
Datteren Anne Kirstine skal ikke alene nyde et anstændigt og honet Bryllup efter Egnens Brug, men endog et Udstyr af Senge, Dragkiste og andet Bohave, til Værdi 200 Rdl., som udredes af den Forældrene forbeholdne Kapital. Eventuelt forbeholder disse sig, om Sønnen opnaar at overtage Talleruplund, fri Bolig i det paa Gaardens Grund nuværende Hus med Have, og for en billig Betaling en Ko fodret og græsset. Selvejergmd. Jens Hansen af Ulvskovgaard i Orte Sogn, en Broder til Anders Hansen, Børnenes Værge. 25) - - -
Anders Hansens Hustru, Birthe Hansdatter, døde og Blev begravet 8. Jan. 1806, 52 3/4 Aar gammel, ingen høj alder, men de mange Børnefødsler og Tabet af de fleste Børn som smaa samt de større Krav, der vel stilledes til hende under de nye Forhold paa Tallerup, havde maaske været svære nok for hende, saa hendes Kræfter ikke slog til.
Anders Hansen giftede sig igen 22. Novbr. samme Aar med Maren Johansdatter, Enke efter Gdm. Rasmus Rasmussen, paa Kivsmosegaard. Hun var da 53 Aar gammel og havde 9 voksne Børn. Hun, der var født i Korup, døde 23. Jan. 1837, 84 Aar gammel. Anders Hansen døde som Aftægtsmand paa Talleruplund 14. Juni 1820. Efter alt at dømme har han været en virksom og fremsynet Mand. Da han købte Tallerup og snart efter delte Gaarden, har han nok haft sine Børns Fremtid for øje, og han forstod at lade dem komme til i Tide. Der findes endnu i Familiens Eje Sølvskeer med Bogstaverne A. H. 8. og B. H. D. samt to smukke Knæ- eller Sko-Sølvspænder, der har tilhørt ham.
25) Ravnsbjcrg Herreds Panteprotokol Side 289 ff.
Dansken var fredløs i Skov og paa Hede,
Herrer vi havde af Himmelens Vrede
for Tyskerne reves om Danmark.«
(Grundtvig.)
26) Original i Sct. Knuds Klosters Arkiv. Kr. Poulsens Registratur 1548 Blad 100.
I Tidsskriftet »For Arkiv og Musæum« 1912-15, 5. Bind, Side 150 findes en Afhandling af Medicinalhistorikeren K. Carøe: »En lægekyndig Bonde fra det attende Aarhundrede«. Her fortælles om Bonden Jørgen Christensen paa Korsebjerg i Ubberud Sogn og gengives Uddrag af en Dagbog, som fandtes i Boet efter den sidste Ætling af den gamle Korsebjergslægt, Jørgen Jørgensen, død 1868. Denne Dagbog eller Sygejournal begynder 1773 og indeholder over 200 tætskrevne Sider, er skrevet af Jørgen Christensen og beretter om hans Kendskab til Sygdomme og Planters helbredende Egenskaber, om Patienter, der søgte ham, om Hjælp og Raad, han gav dem. Hans Ry gik over hele Fyen, og det var ikke blot indenfor Almuen, men ogsaa fra Præstegaardene og Herregaardene fandt man Vej til Korsebjerg. Herom skriver Dr. Carøe: »Af Dagbogen vil man faa et godt Indtryk af, hvorledes Jørgen Christensen behandlede sine Patienter, hvor åbent han udtalte sig, hvor forsigtig han kunde være, og hvor selvkritisk han var. Og Betalingen var ikke det afgørende - det vekslede fra 4 Skilling til 12 Mark, eller han fik den i Varer - 1 Skp. Byg, 1 Skp. Ærter, 1 Knippe Aal, 1 Pot Brændevin eller, naar han havde behandlet en Mand som Krigsraad Wedel, 2 Potter Rhinskvin. Men hans gode Hjærte fornægtede sig ikke. Ret hyppigt hedder det: Jeg fik intet - jeg tog intet af de fattige Folk - vil intet hjælpe, lovede jeg Pengene igen.
Det vil derfor være ubilligt at kalde ham Kvaksalver. Han raadede over et Utal af Lægemidler, og at han i Overensstemmelse med sine mange danske og tyske Lægebøger har anvendt disse efter grundig Overvejelse, er utvivlsomt«. Nogen almindelig »klog Mand« var han altsaa ikke, men en god og from Mand, en oplyst Bonde, der samlede sig et Bibliothek paa mer end 200 Bind - et Særsyn hos en Bonde i de Dage. Men det var dog ikke ved denne medmenneskelige Gerning, Jørgen Christensen gjorde sig mest kendt og paaskønnet, men først og sidst som dygtig og fremsynet Foregangsmand og derigennem ved den Indflydelse, han fik i en Tid, hvor Bondestanden i Reglen lod det gaa ved det gamle.
Jørgen Christensens to Børnebørn*) blev indgiftede i Tallerupslægten, og han bør derfor have sin Plads i denne Slægtsbog, hvor hans Efterkommere hører til. Præsten i Vissenbjerg, I. K. Trøjel, henledede det Kgl. danske Landhusholdnings Selskabs Opmærksomhed paa Jørgen Christensen og indstillede ham til dets Bevaagenhed, hvilket førte til, at Stiftamtmand, Gehejmeraad H. Bjelke anmodede Herredsfoged Mylius i Ravnebjerg om at foretage Syn over Korsebjerg og indsende Beretning derom. Disse officielle Brevskaber giver et Indblik i Livet og Driften paa Korsebjerg for 200 Aar siden hos denne mærkelige Mand.
*) Christen Olufsen og Dorthea Marie Olufsdatter se Side 42.
Af den omfattende Indberetning fremgaar det, at Jørgen Christensen efter i 1745-46 at have frikøbt sin Gaard ombyggede den og anlagde en Vandmølle, der ikke alene malede Mel og Gryn til Gaardens Forbrug, men ogsaa kunde støde Most af Havens Æbler. Efter at have læst om den da lidet kendte, ypperlige Rodfrugt Kartoflen og forvisset sig om dens Nytte, avlede han selv mange Kartofler og arbejdede for denne Dyrknings Udbredelse. Han anlagde en Humleplantning efter engelsk Mønster og plantede en stor Frugthave »med Orden og Afstand«. Han inddelte sine Marker, plantede levende Hegn, rensede Markerne for Sten, og af disse opførte han »med stor Møje« 1150 Favne Stengærder. Han udnyttede hver Øde og tom Plet, hvor han plantede Pil til Vidjer, Birk til Humlestænger. Sidst men ikke mindst prises han for den Flid og Omtanke, hvormed han opelskede Skov, saa alt »opgav et behageligt Skue og et Vidnesbyrd om hans Flid og Vindskibelighed«. - »Han fører et ordentligt og stille Liv, er en vel oplyst Mand, der blot og bart ved Interesse og ved Læsning har tilegnet sig saadan Kundskab om Urter, som man aldrig skulde formode hos en Mand af Bondestanden. Urternes medicinske Kraft og Brug er ham saa bekendt, at han i mange Tilfælde forstaar at give gode og uskyldige Raad.«
Landhusholdnings Selskabet hædrede Jørgen Christensen paa en god og værdig Maade. Han var den første Bonde, som Selskabet 1771 optog som korresponderende Medlem, tildelte ham en Sølvmedaille med Indskriften »Det kongelige danske Landhusholdnings Selskab, oprettet 29. Januar 1769.«
Desuden overraktes ham en Sølvpokal med Laag, 27 cm høj, hvorpaa er indgraveret: »Fra det kongelige danske Landhusholdnings Selskab 29. Jan. 1771« -og paa modsat Side: »Til Ære og Belønning for Selv Ejeren Jørgen Christensen i Kaarseberg i Fyen, hvis Fliid og Duelighed i Bondestanden giorde ham merkværdig i Fædernelandet.« Senere tildeltes ham en Guldmedaille, hvorpaa der i en Krans af Aks staar: »Til Bonden Jørgen Christensen af Kaarseberg.«
Sølvpokalen og Medaillerne findes nu i »Møntergaarden«, en Afdeling af Fyens Stiftsmusæum i Odense.
Jørgen Christensen omtales endvidere i Ove Mallings »Store og gode Handlinger« 1771, samt i Ruggaards »Fremragende danske Bønder«.
TAVLE III.
Hans Søn var:
g. 1731 m. Enken efter Gaardfæster Oluf Pedersen paa Korsebjerg,
Maren Rasmusdatter, f. 1694, d. 1774.
Børn: 2, hvoraf Sønnen
gift 1) m. Maren Hansdatter fra Vonsmose, d. 1777,
gift 2) 1780 m. Ane Andersdatter fra Lille Viby, Drigstrup.
Børn:
g. 1811 m. Anne Kirstine Andersdatter, f. 1797
g. 1804 m. Hans Simon Andersen, Tallerup, f. 1780, d. 1826.
overtog Korsebjerg 1809, gift.
Børn: 4, hvoraf ingen efterlod sig Efterkommere.
Den ældste Søn var:
Korsebjerg, Ubberud Sogn. Opført af Oluf Jørgensen 1809.
Jørgen Christensen var født 1707 i Korkendrup, Næsbyhoved Sogn, som Søn af Gaardfæster Christen Jørgensen, og han var 24 Aar, da han 1731 giftede sig med Enken efter Gaardfæster Oluf Pedersen paa Korsebjerg, Maren Rasmusdatter, der var 37 Aar. Hun døde 1774.1 Ægteskabet fødtes en Søn og en Datter. Sønnen Oluf Jørgensen, f. 1734, d. 1787, blev Ejer af Korsebjerg. Han blev først gift med Maren Hansdatter fra Vosemose, d. 1777, og anden Gang 1780 med Ane Andersdatter fra Lille Viby, Drigstrup Sogn.
De havde tre Børn, Jørgen Christian Olufsen, f. 1781, der 1809 overtog Korsebjerg. Han blev en værdig Sønnesøn af Jørgen Christensen. Han opførte det endnu bevarede Stuehus, hvortil hans Farfader 25 Aar tidligere havde tilhugget Egetømmeret.
Aarstallet 1809 og hans Navnebogstaver staar ved Indgangsdøren. Han havde fire Børn, men ingen af disse efterlod sig Efterkommere, og den ældste Søn Jørgen, f. 1812, døde 1868 som den sidste af de fire Generationer, der havde ejet Korsebjerg.
Gaarden overgik nu paa fremmede Hænder. To høje og meget smukke Granitstøtter, der stod, hvor Vejen fra Hovedlandevejen fører til Korsebjerg, er af en senere Ejer skænket til Ubberud Kirke, hvor de nu bærer Kirkegaardsporten.
De to andre af Oluf Jørgensens Børn, Christen Olufsen, f. 1785, og Dorthea Marie Olnfsdatter, f. 1786, ægtede to af Ånders Hansens Børn paa Tallerup, og derved blev de to Familier dobbelt forbundne og et Slægtsfællesskab indledet. 27)
27) Se Fr. Hjorth i Historisk Samfunds Aarbog for Odense Amt 1928.
Hans Simon Andersen overtog Tallerup ved Nytaarstid 1804 og blev 23. Marts samme Aar i Ubberud Kirke viet til Dorthea Marie Olufsdatter af Korsebjerg. Han bortsolgte 1814 Lille Tallerup og 1816 gav han Afkald paa sin Arveret til Talleruplund. De fik syv Børn, hvoraf den ældste Ole døde som Barn. De andre blev dygtige og velansete, hvor de kom. Birthe Oline, f. 1808, g. m. Skolelærer Nielsen i Ubberud. Anne Marie, f. 1811, g. m. Degnen i Verninge J. C. Felding og anden Gang med Hans Hansen i Solevad.Se side 46. Anders Christian, f. 1814, der kom til at bo i Gjesten i Jylland. Se Side 45. Christian Ludvig, f. 1817, blev Gaardmand i Ørsted. Jens Peder, f. 1819, kom til Korsebjerg og Maren Dorthea, f. 1822, g. m. Anders Chr. Rasmussen i Kivsmose. Hans Simon Andersen døde paa Tallerup 2. April 1826, 46 Aar gammel. Han havde Tallerup i en Nedgangstid. Hans Fader havde maaske ogsaa slaaet for store Brød op, saa der var for lidt Økonomisk Bærekraft. Der var ikke meget til Børnene efter ham.
Hans Enke giftede sig samme Aar med Ungkarl Rasmus Jensen af Tommerup, f. 1779. Hun var da 40 Aar. Han blev hendes Børn en god Stedfader. Han døde paa Tallerup 1848 og hun sammesteds 1857. Med sin sidste Mand havde Dorthea Marie en Datter Marie Hansine Rasmusdatter, f. paa Tallerup 1827, hun blev 1851 gift med Peder Andersen Møller fra Veflinge. De overtog Tallerup, og mens de ejede Gaarden, slog Lynet i 1872 ned i Stuehuset, og alt brændte, deriblandt gamle Møbler og Ting, der havde været paa Tallerup fra dens Glanstid; der skal saaledes have været store Egeskabe af Planker paa nær ved et Kvarters Tykkelse.
Anders Christian Hansen, ældste Søn af Hans Simon Andersen paa Tallerup, forblev i sit Hjem hos Stedfaderen Rasmus Jensen, der var Sognefoged, hvor hans gode Kundskaber og Evner blev taget i Brug, saaledes at han, der var udtaget til Dragon, blev fritaget for Indkaldelse. Opmuntret af sin Farbroder Simon Andersen, der i 1815 var flyttet til Gjesten paa Koldingegnen, købte Anders Christian 1840 en Gaard paa Vester Gjesten Mark. Gaarden var stor nok - 206 Tdr. Land, men kun 14 Tdr. Land var opdyrket, Resten var Hede og Kær. Besætningen var 2 Heste, 2 Køer og nogle Faar, og Bygningerne var gamle og forfaldne. Det var ikke uden Grund, at Gaarden bar Navnet »Sultholm«. Til denne Herlighed hjemførte han sin Brud Ane Kirstine Rasmusdatter fra Gaarden »Knarborg« i Tommerup. Købesummen var 2400 Rdl. foruden Aftægt. De havde hver 1200 Rdl. og Arbejdsmod. Inden mange Aar stod der et nyt Stuehus med 3 Udhuse og ved Gaarden en frodig Beplantning, og Gaarden hed nu Gjestenlund. Allerede 1847 avledes der, som der staar i hans efterladte Optegnelser, 149 Tdr. Korn. Anders Christian Hansen var den første i Gjesten Sogn, der brugte Svingplov - den havde han bragt med fra Fyn. Han var en flink Handelsmand, særlig Heste interesserede han sig for, og for at forbedre Økonomien vandrede han, navnlig i de første Aar han var i Gjesten, mange Gange til Fods til Odense for der paa Markedet at købe en Snor Heste, som han kom ridende paa tilbage til Gjestenlund, hvor saa Egnens Bønder mødte og saa paa Heste. Lidkøbet var ikke knebent, og de fik en Markedshistorie i Tilgift. Han var en god Fortæller.
1856 blev han Sognefoged. Under Krigen 1864 lykkedes det ham at faa sendt Meddelelse til en Eskadron danske Dragoner, der laa ved Vorbasse, om, at en Skare prøjsiske Husarer, der laa i Vrannerup, nu over Andst var i Fremrykning mod Vorbasse. Hans Tjenestekarl løb i Hosesokker til Bække med Meldingen. Ved Skødebjerg stødte Tropperne sammen. Paa en Mindesten, rejst 1880 i Plantagen, staar om Fægtningen: »Ved Vorbasse sejrede danske Dragoner over tyske Husarer den 29. Februar 1864. Gud han raader, naar vi fange Sejr igjen.« Men Dagen efter hentede Prøjserne Anders Christian Hansen og hans Karl, Johannes Damgaard, og bundne paa Hænder og Fødder førtes de til Flensborg, hvor de sad fængslede i 20 Dage under daarlig Behandling og elendig Forplejning. Anders Christian bar til sin Død Mærker af Snørerebene. Hans Fætter Anders Simonsen i Ravnholt og Simonsen fra Trøllundgaard rejste til Ribe for gennem Stiftamtmanden at paavirke den tyske General Wrangel, saa de fængslede kunde frigives, og dette lykkedes. Efter Krigen overrakte Kong Christian IX egenhændig i Kolding Dannebrogskorset til Anders Christian Hansen og Sognefoged Chr. P. Møller i Gejsing. Anders Christian Hansens Hustru Ane Kirstine døde 1886. De havde fem Børn, hvoraf de to døde som smaa. En Datter, Dorthea, kom til at bo i Hejnsvig, en anden, Oline, i Ødis Bramdrup, Sønnen Hans Simon Hansen, f. 1850, fik Gjestenlund. Anders Christian Hansen døde 1. Marts 1899, netop paa 35-Aarsdagen efter den Dag, da Tyskerne omringede hans Hjem og slæbte ham i Fangenskab. 28)
28) Se Historisk Samfunds Aarbog for Ribe Amt 1904, Side 139-150 og 156.
Hans Simon Andersens Datter, Anne Marie Hansdatter
fra Tallerup, f. 6. juli 1811, ægtede 1831 Enkemand, Sognedegn Johan Christoffer Felding, f. 1775, Student fra Odense lærde Skole 1796, og overtog samme Aar Sognedegneembedet i Verninge, hvor han døde 1837. I dette Ægteskab fødtes to Børn, Hans Felding, f. 1832, d. 1834, og Inger Christine Oline Felding, f. 1835, gift 1854 med Gaardejer Mads Hansen, Skovsbo i Naarup Sogn. Deres tre Børn antog Navnet Skovsbo.
Anne Marie Hansdatter giftede sig anden Gang 1838 med den 32-aarige Enkemand, Gaardejer Hans Hansen i Solevad, Verninge Sogn, og her døde hun 7. Juni 1887, efterladende sig et godt Eftermæle. De havde tre Børn, Johan Christoffer Hansen, f. 1839, d. 1911, g. m. Kirsten Christiansen fra en Gaard i Bellinge, f. 1842, d. 1913. De overtog 1866 Solevadgaard, der var paa 175 Tdr. Land. Hartkorn 15-4-2-"-. Han var Amtsraadsmedlem og 1898-1902 Medlem af Landstinget. Udnævnt til R. a. D. 1901. De havde fem Børn, hvoraf den ældste Søn Hans 1905 overtog Fødegaarden. Han antog Navnet Solevad og blev gift med Henriette Plesner, Datter af Justitsraad H. Plesner til Langelund i Brovst Sogn i Vendsyssel. De fik 15 Børn, der bærer Navnet Plesner-Solevad.
Hans Hansen, Anne Maries næstældste Søn, født paa Solevadgaard, d. 19. April 1843, blev gift med Nielssine Petrine Clausen, en Købmandsdatter fra Odense, f. 10. Septbr. 1844, d. 10. Oktbr. 1916. De havde 6 Børn og boede først paa Gaarden »Fredskovsminde« i Tommerup Sogn, senere købte han en mindre Ejendom i Naarup Skov, Verninge Sogn, hvor han oprettede et Savværk, og til at hjælpe sig her hjemkaldte han en Søn Oluf, der havde en ledende Stilling paa et Savværk i Rusland. En anden Søn oparbejdede en Trævarefabrik i Glamsbjerg, og begge disse Virksomheder er endnu i Familiens Besiddelse. Hans Hansen boede tilsidst i Odense hos en Datter Sigrid, der var Tandtekniker, og her døde han 21. April 1921.
Hans Hansen var i sin Ungdom 1865 Elev paa Askov Højskole, og den Oplevelse, dette blev for ham, prægede ham Livet igennem. Han var en jævn og vennesæl Mand. Det er fortalt, at han ofte drog den lange Vej til Ryslinge for at høre Vilhelm Birkedal.
Den yngste af Børnene fra Solevadgaard var Johanne Dorthea Marie Hansdatter, f. 1850. Hun blev 1873 gift med Landinspektør Peder Nielsen i Verninge. Han var da 30 Aar gl. Foruden en Søn, der døde ung, havde de to Døtre. 1) Marie Sophie Luia Nielsen, f. 1875, g. m. Sognepræst E. Brummer i Verninge, d. 1933. Deres to Børn er Hans Brummer, Kordegn ved Lindevangskirken i København, og Peder Brummer, Afdelingsingeniør ved Elektricitetscentralen »Fynsværket« i Odense. 2) Anna Marie Nielsen, f. 1877, g. m. Martin Jørgensen, Isenkræmmer i Verninge, f. 1879. Deres Børn er: Marie Sofie Luia, f. 1911, uddannet som Barneplejerske under Røde Kors. Jørgen Samuel Johannes, f. 1913, Bogholder i »Kødbyen« i København. Ole Grønlund Jørgensen, f. 1915, ansat som Tandlæge under Grønlands Styrelse, Egedesminde, Grønland.
Anders Hansens og Birthe Hansdatters Datter,
Anne Kirstine Andersdatter,
Simon Andersen,
Simon var altsaa kun tre Aar gammel, da hans Forældre flyttede ind paa Tallerup. Han fortalte siden som ældre Mand, hvorledes han som Barn paa Tallerup havde sin Gang hos nogle Damer og en Herre, der beboede en Sal af Hovedbygningen, og derved modtog Indtryk og lærte noget, han bevarede gennem hele Livet.
Ifølge Folketællingslister ses det, at en Kammerherreinde Fru Marju van der Osten og to Frkn. von Sundt beboede noget af Hovedbygningen og var »udi Kost«. Hvem Herren var oplyses ikke, men han lærte ham at skrive smukt.
28. Marts 1815 blev han, 19½ Aar gammel, i Hjemmet paa Talleruplund viet til Dorthea Andersdatter. Forloverne var Brudgommens Fader Anders Hansen og Svogeren Christen Olesen.
Bruden var Datter af Anders Rasmussen i Teglbjærge Noe i Brylle Sogn og var f. 18. April 1786. Hun var Kokkepige paa Talleruplund. Dette var næppe, hvad Anders Hansen og hans første Hustru havde tænkt sig, da de i Testamentet af 1803 bestemte, at deres Søn Simon skulde arve Talleruplund, Tommerup Kirke og Teglværket og samtidig sikrede sig selv Aftægt paa Gaarden. Simon havde 1812 overtaget det hele, og nu maatte han 2 Aar efter, 7. Oktbr. 1814, tilskøde sin Svoger og Søster hele Ejendommen for 10.000 Rdl., og yderligere gav han fra Øster Gjesten 5. Febr. 1816 Afkald paa sin Arveret til Talleruplund.
for
Simon Andersen og Pigen Dorthea Andersdatter
af Talleruplund i Tommerup Sogn,
Odense Amt.
Foranmeldte Simon Andersen og Dorthea Andersdatter blev copulerede hiemme paa Talleruplund d. 28. Martii 1815, hvilket herved bevidnes.
Man forstaar, at der hos Forældrene kunde opstaa Betænkeligheder, ja Modstand imod dette Ægteskab, hvor deres Søn, der ikke var fyldt 20 Aar, giftede sig med en næsten 10 Aar ældre Pige, som de vel tilmed ikke fandt ham jævnbyrdig. Men de unge stod fast i deres Beslutning, saa der var ikke noget at gøre. De rejste til Jylland, til Gjesten Sogn, et Par Mil Vest for Kolding. Ved Skøde af 8. Novbr. 1815, tinglæst 28.s. M., »sælger Levin Pedersen, Struer, til Simon Andersen fra Tallerup i Fyen hans hidtil ejende Gaard, der er beliggende i Øster Gjesten Bye under Andst Herred, Ribe Amt, af Hartkorn Ager og Eng 2 Tdr. 6 Skp. 1 Album og Skovskyld 2 Fdk. ½ Album for en Købesum af 5666 Rbd. 4 Mark.«
Simon Andersen, f. 1795, d. 1868.
Hans Hansen skriver paa sine gamle Dage om dette Besøg i et Brev følgende:
»Det var med en stille betagende Ro, vi traadte ind og saa den ærværdige Olding sidde ved Bordet med sin opslaaede Bibel. Da var det, som det blev sagt til mig: Drag dine Sko af - - -«
Simon Andersen og Dorthea Andersdatter fik i deres Ægteskab tre Sønner: Anders Simonsen, f. 2. Septbr. 1817, Christen Simonsen, f. 23. Oktbr. 1820, og Jens Christian, f. 15. Juli 1824, d. 27. Marts 1825.*
29)Hendes Moder havde tjent paa Hovedgaarden Ultang i Halk Sogn. Datterens to første Navne havde hun efter Fruen, de næste to efter Døtrene, dernæst Herrens og Gaardens Navne for tilsidst at slutte med det, hun var: Laugesdatter.
Børn:
g. i Herrnhut m. Smedemester Wilhelm Schmidt.
Børn:
g. m. Købmand Hermann Friederich i Gnadau ved Magdeburg.
Børn:
g. m. Lærer og Organist Samuel Kunz i Gnadau.
g. 1881 m. Bygmester Magnus Hansen, f. 1844, d. ]914.
Børn:
g.m. Organist Hermann Schmidt, f. 1884, d. 1917.
Børn:
VNDER : KONNING : CHRISTIAN : DEN :1111 :
VDI : CASPER : MARCHEDANERS
TIL : BECCHE : KIRCHE : VDAF : MEG : ADAM : NIELSEN
POVEL : SØRENSEN: KIRKEVERGE: PSALLAM : DEO
*