| Notater |
- Kristian Thomsen, 29.4.1874-17.12.1918, ingeniør, kulturtekniker. Født i Hjarup ved Kolding, død i Viborg, begravet sst. T. blev student 1892 fra Schneekloths skole, cand.phil. n.å. og 1899 cand.polyt. i ingeniørfaget. Efter eksamen blev han, der allerede i studietiden havde arbejdet for Det danske hedeselskab ansat ved dets kontor i Århus. 1904 blev han ledende ingeniør ved selskabets kulturtekniske afdeling, til 1907 i Århus og derefter i Viborg. I denne stilling, som han beklædte til sin død, udførte T. et meget betydeligt arbejde, og han fik hurtigt en position som landets første autoritet på kulturteknikkens område og som en overlegen kender af den danske vandløbslovgivnings anvendelse på praktiske forhold. Det er T.s fortjeneste at have sat arbejdet på at muliggøre vandlidende arealers kultivering i system og at iværksætte dette ved egentlige vandstands-reguleringer. Blandt de store arbejder T. gennemførte kan nævnes reguleringen i Skalsådalen hvor tusinder af lodsejere så vidt muligt skulle bringes til enighed ? en opgave der i særlig grad kaldte på T.s vindende personlige egenskaber -samt Nørreåens regulering og de store dampmarskvandingsanlæg ved Ribe. 1909?15 var T. teknisk medhjælper for kommissionen vedrørende Ribe dige, og 1910?15 ledende ingeniør ved udførelsen heraf. Derudover iværksattes en række andre arbejder, fx digeanlæggene ved Overgård enge og et stort antal åreguleringsforetagender, dræningsanlæg og tørlægningsarbejder. 1909 blev han medlem af den af ministeriet for offentlige arbejder i april s.å. nedsatte kommission til undersøgelse af forskellige spørgsmål vedrørende Gudenå, bl.a. muligheden for nedlæggelse af trækvejen. Man overvejede muligheden for at udnytte Gudenåens vandkraft til fremstilling af elektricitet og at se bort fra åens anvendelse til sejlads og vanding, og et af T. allerede 1905 udarbejdet projekt til et Gudenå kraftværk fik nu interesse. Sammen med S. A. Faber udarbejdede T. et projekt til kanal og kraftanlæg ved Gudenå der forelå i aug. 1910. I sin betænkning (febr. 1911) tilråder kommissionen ikke staten at gennemført projektet, men tilråder en velvillig indstilling over for private eller kommuner der ville realisere det. Da et forsøg på at skabe kommunal interesse ikke førte til noget søgte et privat konsortium med T. og Faber som medlemmer 1914 koncession på udnyttelse af Gudenåens vandkraft, men stødte på betænkeligheder ved at give koncessionen til private. Århus byråd og Viborg amtsråd søgte derefter koncessionen 1918 og fik det private konsortium til at træde tilbage. En særlig lov vedtoges i marts 1918; s.å. stiftedes et andelsselskab Gudenaacentralen bestående af de fire købstæder Århus, Skanderborg, Skive og Ebeltoft samt fire elektricitetsforsyningsselskaber som andelshavere; anlægget fuldførtes jan. 1921. T. oplevede således ikke at se sit store værk fuldført.
Foruden Gudenåanlægget projekterede T. flere andre vandkraftanlæg, således Harteanlæggene, Bygholman lægget ved Horsens, anlæggene ved Allinggård, Egebjerg og Storåanlægget ved Holstebro af hvilke nogle først kom til udførelse efter T.s død. Under første verdenskrig bistod T. tillige de militære myndigheder med planlægning af fonifikatoriske anlæg ved hjælp af oversvømmelser. 1914 blev han medlem af det af Det kgl. danske landhusholdningsselskab nedsatte vandudvalg, 1916 af en af ministeriet for offentlige arbejder nedsat kommission til undersøgelse af spørgsmålet om mergelbaner anlagt af staten. Efter T.s død stiftede en kreds af venner 1926 et efter ham opkaldt legat for en polytekniker med kulturteknik som speciale.
- Fra ”HISTORIEN OM HARTEVÆRKET” Af Søren Werther Kjær Rasmussen:
Kristian Thomsen (29/04-1874 – 17/12-1918) var som allerede nævnt foregangsmand for vandkraftværker i Danmark. Han var primus motor for Tangeværket, der blev Danmarks største, samtidig med at han overså Harteværkprojektet og bistod Mikkel Thomsen med det tekniske arbejde.
Kristian Thomsen var leder af den kulturtekniske afdeling ved Hedeselskabet, hvor han havde været, siden han var blevet færdig som polyteknisk kandidat i 1899. Det var som ansat ved Hede- selskabet, at han udførte undersøgelserne om udnyttelse af vandkraften. Sideløbende med sit arbejde for Hede- selskabet var han meget optaget af at udbrede ideen om at udnytte vandkraften i hele landet, hvilket han gjorde gennem foredrag i tekniske foreninger mm. Desuden havde han udarbejdet en række beregninger for at klarlægge mulighederne for, hvor i landet der kunne opføres vandkraftværker. Kristian Thomsen var ikke kun beskæftiget med Tangeværket, han var også med i planlægningsarbejdet mange andre steder, og han var den
person i Danmark, der vidste mest om udnyttelse af vandkraft, hvilket også var grunden til, at han var hyret ind til at bistå Harteprojektet. Kristian Thomsen var desuden mentor for Mikkel Thomsen. Kristian og Mikkel Thomsen var ud af samme gårdmandsslægt i Hjarup. Kristian var Mikkels grandonkel. Udover den familiære forbindelse havde Mikkel i sin studietid arbejdet for Kristian, blandt andet i forbindelse med projekteringen af det store Ribedige.
Desværre for Kristian Thomsen nåede han aldrig at se nogle af ”sine” vandkraftværker i drift. Han blev ramt af den spanske syge og døde 17. december 1918, 44 år gammel.
For at ære Kristian Thomsen blev der på hans grav opsat en to tons tung granitsten, som var kommet frem under udgravningen til Tangeværket. Stenen skulle symbolisere det store arbejde, som Gudenåcentralens skaber havde udført.
Kristian Thomsen var i sandhed en pioner inde for vandkraftens udvikling i Danmark, de tanker, han havde, var nyskabende efter danske forhold. Han var den første til at vise mulighederne for større kraftværker, og hans tanker var sandsynligvis inspirationskilden bag alle større vandkraftværker, der blev opført i mellemkrigstiden. Det var altså ikke en overdrivelse, når der i hans nekrolog blev skrevet følgende: ”Ingeniør Kr. Thomsens Død har efterladt en aaben Plads, til hvis Udfyldelse det ikke vil være muligt at finde en Mand, der raader over samme Sagkundskab og Autoritet, og det er en Plads, der kun daarlig taaler at staa aaben; men det Arbejde, han naaede at faa udrettet, kan tale som Eksempel for mange om, hvad Initativ og Energi formaar at udrette, og gennem Aar vil Danmarks af ham skabte Vandfald, og ikke mindst det vordende ved Tange, gennem deres brusende Vandmasser, alt medens de arbejder i Energiproduktionens Tjeneste, bringe Ingeniør Kr. Thomsens Navn og Gerning i Erindring.
|
1874 - 1918 (44 år)
Billeder
