
1885 - 1981 (95 år)
-
| Navn |
Mikkel Thomsen |
| Fødsel |
11 jul. 1885 |
Thomasminde, Hjarup |
| Dåb |
20 aug. 1885 |
Seest Kirke |
| Køn |
Mand |
| Død |
1981 |
Kolding |
| Notater |
- Rådgivende ingeniør, cand. polyt.
- Fra ”HISTORIEN OM HARTEVÆRKET” Af Søren Werther Kjær Rasmussen:
Mikkel Thomsen (11/07-1885 - 24/061982) var initiativtageren til Harteværket. Det var også ham, der udarbejdede den store detaljerede plan for, hvordan værket rent praktisk ville kunne komme til at fungere – uden ham var ideen om Harteværket meget sandsynligt aldrig kommet på tegnebrættet. Han var med under hele processen og havde dermed værket som sin primære arbejdsopgave i næsten 3 år. For dette modtog han et honorar på 75.000 kr.43 Mikkel Thomsen blev født 11. juli 1885 i Hjarup. I 1911 dimitterede han fra den polytekniske læreanstalt i København, hvorefter han en tid arbejdede i Tyrkiet med vand- og brobygningsanlæg. Fra 1914 havde han sit eget rådgivende ingeniørfirma i Jernbanegade 19 i Kolding (som senere flyttede til Fynsvej 84).44
Thomsen forblev tilknyttet Harteværket. Han var både gæst ved værkets 25 års jubilæum i 1945 og dets 50 års jubilæum i 1970.45 Tilmed fortsatte Thomsen med at rådgive værket og udføre diverse arbejder. Blandt andet stod han for projekteringen af et nyt risteværk til tilløbskanalen (Ristehuset) i 1947.46 Hans sidste arbejde for værket var i 1970, hvor han i forbindelse med anlæggelsen af motorvej E 45, fremkom med et forslag til, hvordan vandet fortsat kunne føres ned til værket, hvilket det kunne ved etablering af en betonkanal under motorvejen– et forslag der i øvrigt blev fulgt.47 Betonkanalen er anlagt omtrent der, hvor de første spadestik til kanalen i sin tid blev taget, og derfor kan man på samme sted se resultatet af Thomsens første og sidste arbejde for Harteværket, hvilket har et spænd på over 52 år.
Harteværket var ikke Thomsens eneste vandkraftværks-projekt: Fra 1918 reklamerede Thomsen i fagblade og aviser for, at han kunne hyres til at udføre undersøgelser og projektering af vandkraftanlæg.48 Blandt hans andre opgaver inden for vandkraftanlæg, var projekteringen af jord- og vandbygningsarbejdet ved Vestbirk Vandkraftanlæg (opført 192324).49
Udover sit arbejde med vandkraftværker var Mikkel Thomsen justitsministeriets motorsagkyndige i Kolding og rådgivende ingeniør ved moderniseringen af FDB’s fabrikker. Derudover var han også aktiv i bevarelsen af Koldinghus slotsruin, hvor han blandt andet fik reddet sydmuren ved at rette den op ved hjælp af en række donkrafte. Mikkel Thomsen blev beskrevet som en myreflittig og dygtig mand, samt en af Koldings fremtrædende borgere; som 85-årig drev han stadigvæk sin ingeniørvirksomhed, og var blandt andet beskæftiget med opførelsen af nye sygehuse.
Mikkel Thomsen døde 96 år gammel som den sidste af aktørerne, der havde været med ved grundlæggelsen af Harteværket. Hans død blev omtalt i aviser landet over, blandt andet i Berlingske Tidende, hvor Harteværket blev nævnt som hans store bedrift.
|
| Person-ID |
I4295 |
Straarup |
| Sidst ændret |
12 maj 2020 |
-
-