Min Jyske Slægt

En slægtstavle under evig udvikling...

Jens Christian Vester Bebensee Legarth

Jens Christian Vester Bebensee Legarth

Mand 1940 - 1967  (26 år)


 

1 2 Næste»     » Lysbilledshow

Jens Christian Legarth i sin racerbil.

Jens Christian Legarth i sin racerbil.

Fra Randers Amtsavis, 08. august 2015

Jens Christian Legarth skabte Ring Djursland. Men banen blev stifterens skæbne, da han døde ved en ulykke under et løb i regnvejr.
Den sidste weekend i juli 1967 blev der sat et forfærdeligt punktum for det første kapitel i Ring Djurslands historie.

Som initiativtager og ejer af den dengang blot to år gamle bane i Pederstrup havde Jens Christian Legarth samlet et imponerende felt til et stort løb. Men løbet endte tragisk, da en løbsk racerbil ramte flere baneofficials. En af dem var den blot 26-årige Jens Christian Legarth, der blev slæbt under bilen. Han døde på stedet.

Historien om Ring Djursland opridses af forfatter Morten Alstrup i en bog om banen. Den fortæller, at Jens Christian Legarth fra godset Søholm i Kolindsund i første halvdel af tresserne var én af Danmarks bedste racerkørere.

Men en alvorlig ulykke i Ungarn ham til at stoppe karrieren bag rattet, og han gik i stedet i gang med en tilværelse som banebygger.

Allerede som racerkører havde Jens Christian Legarth arrangeret jordbaneløb ved Søholm. Idéen var at lave en asfaltbane i Kolindsund, men den plan mødte lokal modstand. Derfor var han interesseret, da en mekaniker pegede på muligheden for at erhverve et stykke jord i Pederstrup.

Den initiativrige motorsportsentusiast lejede området med forkøbsret. Derefter gjaldt det udformningen af banen, som Jens Christian Legarth hurtigt klarede ved at køre rundt i kornmarken med en personbil. Der blev lavet hjulspor og markeringer, og derefter kunne entreprenørmaskinerne gå i gang.

Det blev til en 800 meter lang bane, som 29. august 1965 slog dørene op til det første løb. Der var en del kritik af banen, og mange af de gode råd tog Jens Christian Legarth med i den videre udvikling af Ring Djursland.

Allerede tidligt i 1966 tog en udvidelse form, og den indebar blandt andet fjernelse af 10.000 ton jord. I april 1966 var der åbningsløb på den udvidede bane, der også havde fået en tribune med mulighed for at se de to langsider,

I 1967 fortsatte Jens Christian Legarth med at arrangere løb. Han havde ikke mindst en ambition om at præsentere Formel 3-biler, som ikke var hverdagskost i Danmark. Det lykkedes at nå det mål ved at samle et stærkt felt.

I weekenden 29.-30. juli 1967 sluttede Jens Christians liv ved ulykken på Ring Djursland. Jens Christian Legarth stod tæt ved banen, da ulykken skete i et massivt regnvejr. Baneejeren stod med et blåt flag for at signalere til en kører, at han ville blive overhalet.

Yderligere fem personer kom alvorligt til skade ved den hidtil værste ulykke i dansk motorsport. Det var blandt andre Jens Christian Legarths hustru, Annie.

Interessen for motorsport nåede Jens Christian Legarth at give videre til sønnerne, Mike og Pierre. Begge har kørt motorløb.


Ejer/KildeKim Straarup
Dato13 sep. 2017
Knyttet tilJens Christian Vester Bebensee Legarth

1 2 Næste»     » Lysbilledshow





Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0.5, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Kim Straarup. | EU-persondataforordningen.